2021-10-26

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Futuriblerne har gennem de sidste 4-5 år bragt artikler om den aktuelle overgangsfase mellem et højt-industrialiseret samfunds kultur og kulturen i det, som på disse sider betegnes et kognitivt samfund. (Betegnelser som informations- eller vidensamfund kan være vildledende, fordi de underforstår et uændret informations- eller videnbegreb. En af de grundlæggende fornyelser er, at information og viden som følge af informationseksplosion og globaliseret kommunikation er blevet til støj og belastninger).

Der er to typer af indikatorer for den aktuelle overgangsfase. Den ene type er tegn på det, der kunne betegnes ‘den herskende uorden eller kaos’. Den anden type er initiativer til reelle fornyelser, dvs. ny udnyttelse af velkendt og ny teknologi til informationsforbrug i bæredygtige netværk for at tilbyder individualiserede ydelser. Projekt Danvirk, der er blevet præsenteret i 2005-årgangen af Futuriblerne, er et eksempel på det sidstnævnte.

Dette nummer indeholder artikler om begge typer af indikatorer.

Peter Theisen redegør for organiseringen af en IT-konsulent gruppe uden chef og med kunden som arbejdsgiver. Gruppens medlemmer er med andre ord ’selvstændige medarbejdere’, og det er en modsigelse i industrisamfundet. Gruppen er etableret i forlængelse af Projekt Danvirk.

Projekt Danvirk har nu været i fremdrift i mere end et år. Et af de afgørende forskelle mellem før og nu er behovet for at organisere sig på nye måder i en ny virkelighed. Peter L. Theisen forsøger at beskrive, hvordan det kan lade sig gøre. Den tager sit afsæt i den nye virtuelle IT virkelighed. Modsat man-ge cases, har den et betydningsfuldt element – den omhandler personer fra det virkelige liv, som er på vej til at bryde med en lønmodtagerkultur, for at realisere en ny tilværelse med nye frihedspotentialer og ansvarsforpligtigelser.

De to andre hovedartikler behandler den aktuelle økonomiske og politiske uorden. I debatten om Vel-færdskommissionens betænkninger fremstilles befolkningsprognoser, som om de repræsenterede kendsgerninger. 35-årige prognoser om antal pensionister og erhvervsaktive er imidlertid solidt plan-tet i den blå luft. Det væsentlige i den aktuelle kontekst er ikke prognosernes uanvendbarhed, men deres troværdighed. Velfærdskommissionens forslag om økonomisk indgreb overfor ældre befolkningsgrupper følger en gammel dansk tradition: Ældrepolitik er et led i konjunkturpolitikken; når arbejdsløsheden falder, fastholdes de ældre på arbejdsmarkedet, og når arbejdsløsheden stiger, skubbes de ældre ud.

Mange læsere har formentlig den opfattelse, at alt, hvad der kan skrives om Muhammed-tegninger, er skrevet. Tesen i artiklen om tegninger er, at det meste af det, der er sagt og skrevet om tegningerne – fra FNs generalsekretær og danske ministre til redaktører og intellektuelle i ind- og udland – er præget af modsigelser og bygger på misforståelser.

“Der mangler et samlet billede af relationerne mellem frihedsrettigheder og religiøse dogmer, demokrati og globalisering, national ytringsfrihed og tværnationale krænkelser osv. osv. Det er muligvis den ‘egentlige’ krise, og den krise overvindes ikke af velmente opfordringer til tilbageholdenhed, officielle undskyldninger, demokratiske foreninger eller workshops om global forståelse og indsigt. Det er ikke ord, der mangler, men det samlede billede, der giver ordene mening.”

Redaktøren har opfordret Helge Severinsen til – med sin baggrund som sognepræst og provst – at formulere et efterskrift til artiklen om Muhammed-tegninger.

Torben Bo Jansen