2021-10-26

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

af Peter L. Theisen, Institut for Anvendt Fremtidsforskning og Selskabet for Fremtidsforskning

Ifølge denne bogs forfatter, Thomas W. Malone, professor ved MIT Sloan School of Management, er vor tid lige så dramatisk og epokegørende som de største begivenheder i de seneste 2-300 år – både erhvervsmæssigt og politisk.

I begyndelsen af 1800-tallet ser vi begyndelsen til udviklingen af staters overgang fra diktatur til demokrati. For 200 år kunne fremkomsten af den skrevne presse vælte konger, kejsere og zarer.

I 1900-tallet medførte opfindelsen af telegrafen, telefonen, skrivemaskinen og karbonpapiret så meget kommunikationskraft, at små virksomheder – gennem stordrift, indlæringskurver og integration – kunne vokse sig store.

I dette århundrede er det atter nye landvindinger i informations- og kommunikationsteknologier, der baner vejen for en ny epoke, specielt for den måde virksomheder opbygges (og nedbrydes) på. Midlet er bl.a. IT og Internet og virkningen er en umiddelbar tilgængelighed af al information og kommunikation for alle – til en helt uhørt lav pris. (Fysisk afsondring kan ikke længere skjule overgreb mod mennesker. Gulag kunne forties for omverdenen i årtier. Hvad der foregik på Guantanamo kunne ikke forties i ret mange uger). Information er viden og viden er ikke længere forbeholdt de få. Dette medfører iflg. Malone, at de hierarkiske, pyramideformede organisationer, med en ’del-og-hersk’ ledelsesstil, vil få svære tider.

De fleste har stadig et billede på nethinden af en leder i en veldreven virksomhed, med fuld kontrol af alt hvad der foregår i virksomheden, som praktiserer sin magtbeføjelser oppefra og ned. De tilhører, ligesom kejsere og zarer, fortiden.

I dette nye videnssamfund, hvor kognitive værdier vinder frem på bekostning af materielle værdier, er vi allerede overrendt af kode- og modeord såsom selvorganiserende, selvstyrende, deltagende, menneskecentreret, demokratisk og ligestillende. Malone kalder sammenfattende den nye epoke for decentralisering. Og i den nye tid vil vi se en bevægelse fra ’del-og-hersk’ til ’koordiner-og-kultivér’, praktiseret i enten små, horisontale og fleksible virksomheder eller i projektorienterede, elektronisk forbundne netværk (hvor Malone meget passende kalder delta-gerne for e-lancere), der opstår til løsning af specifikke opgaver og opløses igen, når opgaven er fuldbyrdet.

Selvfølgelig tror Malone ikke, at store virksomheder står foran en afvikling. I den nye virksomhedsøkonomiske verdensorden, vil de store koncerner tilbyde os stor-drift og prisbillige varer i organisationer, hvor hurtige beslutninger og yderligere konsolidering hører til dagens orden. Men de vil få svært ved at tiltrække og fast-holde de mest kvalificerede og selvstændige medarbejdere i et hierarkisk top/down miljø. (Nej, løsningen er ikke uddelegering af flere opgaver fra ledelsen. Det er blot en ny variant af ’del-og-hersk’ stilen).

Imidlertid findes der, som Malone eksemplificerer, probate midler til at komme ud af den indtjeningsklemme, som de transnationale virksomheder ofte lider under (GM, Ford, Philips etc.).

For IBM hed løsningen paradigmeskift. I løbet af et årti var virksomheden transformeret fra en hardware udbyder (i dag er PC divisionen frasolgt) til en rådgivnings-, service- og softwarevirksomhed. Logikken er ikke svær at få øje på. Der er på sigt ingen penge ’i kasser med isenkram’. Det er der i videnstung rådgivning, uddannelse og service. Derved tjener man både aktionærernes og medarbejdernes interesse. Men IBM foretog skiftet uden at ændre i den top/down styrede organisationsform.

Men andre veje kan også nævnes. For Apple hed løsningen konvergens. I løbet af 3 år har computerfirmaet placeret sig som den væsentligste udbyder af ind- og af-spille hardware (iPod) og software (downloads af musik fra Internettet). Men hierarkiet er opretholdt.

Men hvordan vil mindre virksomheder organisere sig anderledes? Og hvorfor gør de det?

For at tage det sidste først. For første gang er fremkomsten af og behovet for de ’nye’ organisationsformer ikke skabt af nød (trusler udefra) men af lyst (at sætte det enkelte individ – både som arbejdstager, kunde og borger – i centrum). Og dette miljø vil være det bedste til at tilbyde innovation, specielt i tilfredsstillelsen af ’bløde værdier’.

Hvad angår det første har Malone flere modeller.

De mindre virksomheder kan være styret demokratisk – i en udstrækning, hvor medarbejderne gennem afstemning selv vælger deres chefer og hvor chefer giver medarbejdere mere frihed til selv at bestemme, hvad de og andre ansatte skal beskæftige sig med – drevet af motivation, fleksibilitet, kreativitet og rentabilitet. Som eksempel nævner forfatteren en større supermarkedskæde, hvor de ansatte i en filial gennem afstemning selv afgør om en ansat efter endt prøvetid skal fastansættes. Da medarbejderne er bonusaflønnet, skal vurderingen om fastansættelse af ny medarbejder nok blive grundigt vurderet. Tilfører den nyansatte en værdi der overstiger vedkommendes løn?

Der nævnes også et eksempel på et større, kooperativt, spansk foretagende, men der kunne for så vidt også være peget på andelsbevægelsen i Danmark.
De mindre virksomheder kan være ’løse hierarkier’ der pålægges specifikke opgaver, men med absolut handle- og metodefrihed. Når søgemaskinen Google opstarter et nyt projekt, tilfører de ikke samtidigt et stort organisations- og styringsniveau. De opbygger i stedet et lille autonomt IT-ingeniør team med en specifik opgave, en given tidsfrist og med udstrakt frie tøjler. Teamet har ikke brug for en chef; de kommunikerer direkte med hinanden ansigt til ansigt eller elektronisk. Erfaringer, opdagelser, problemstillinger og aktiviteter bliver samlet kronologisk på Web logs (dagbøger på Nettet) og fungerer som dialogboks, anmodning om hjælp fra gruppen og sikring af rettidig fremdrift.

’Ekstremt løse hierarkier’ fungerer såmænd også. På Nettet findes i dag web encyklopædien www.wikipedia.org, grundlagt af Larry Sanger og Jimmy Wales. De an-sætter ingen redaktører eller underredaktører. Skriver ingen kontrakter med eksperter til at skrive, illustrere eller foretage korrektur og censur. Sammen med nogle få venner startede de selv med at skrive, redigere og afsende artikler til encyklopædien og opfordrede alle netlæsere til at deltage – uden anvendelse af centraliseret kvalitetskontrol og redaktionel godkendelse. Efter en måned havde encyklopædien 1000 artikler. Efter et år 20.000 artikler. Efter endnu et år 100.000. I 2003 var der mere end 700 skribenter og mere end 10.000 registrerede brugere. Læserne har deres eget chat room med kritik og tilføjelser til skrevne artikler. Det ligner jo rent anarki, men det virker! (Bemærkning: Juni 2005 er der små 600.000 artikler og over 100.000 hits om dagen og encyklopædien udgives på mange sprog, fra dansk til kinesisk).

Endelig nævner Malone en løsningsmodel for mindre virksomheder, som han giver betegnelsen markedet. På dansk ligner det outsourcing modellen, med specialiserede udbydere for hvert led i fødekæden og der argumenteres godt fordelene ved denne organisationsstruktur. F.eks. tager Malone også markedsmodellen ind i virksomheden – lader de enkelte afdelinger i samme koncern købe og sælge indbyrdes eller købe eksternt, hvis den interne transfer pris er ugunstig. Og derved tilsikre, at virksomheden er konkurrencedygtig.

Ligesom med den demokratiske model er der dog fra en nationalt synsvinkel, ikke så meget nyt under solen. Danske virksomheder mangler blot at tage det sidste skridt: at indgå gensidigt forpligtigende samarbejdsaftaler, i og udenfor eget hus.

Thomas Malone har skrevet en veldokumenteret, letlæselig og lærerig bog, der giver gode råd om hvem der kan have gavn af at ændre organisationsstruktur og ejerforhold. Bogen har vakt opsigt i USA. Den vil næppe vække samme furore i Danmark. Men den kan læses som en bekræftelse på, at den vej som mange dan-ske virksomheder følger, er farbar. Og at vort eget Danvirk projekt har fremtiden foran sig.

Læs bogen. Den kan, med en fyldig litteraturliste, vise sig at være et uvurderligt støtteværktøj for både igangsættere og nuværende virksomhedsledere i bestræbelserne på at positionere sig korrekt i ’et nyt spil med nye regler’.

The Future of Work. How the New Order of Business Will Shape Your Organization, Your Management Style, and Your Life. Thomas M. Malone, Boston, Harvard Business School Press. ISBN 1-59139-125-3.