2021-10-26

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

af Bjarne Ottesen, Baaring Højskole

Undertegnede Bjarne Ottesen, forstander for Baaring Højskole, har gennem det seneste halve år haft lejlighed til at diskutere og reflektere over projekt Danvirk, som beskrevet i Futuriblerne december 2004.

Jeg er blevet så inspireret af ideen bag projekt Danvirk, at jeg i samarbejde med medarbejdere og bestyrelse på Baaring Højskole har brugt det som grundlag for udvikling af en ny netværksorganisation, som vi kalder: ”Den interaktive og selv-ledende, innovative netværksorganisation på Baaring Højskole”.

Jeg er selvfølgelig optaget af, hvilken rolle Højskolen bør og kan komme til at spille i udviklingen af fremtidens Danmark og højskolen rummer helt unikke muligheder for at komme til at spille en stor og måske afgørende rolle. Vi vil medvirke til ud-vikling af bæredygtige samfund i et globalt perspektiv. Herved forstår vi samfund, hvor der en nøje afstemt balance mellem følgende dimensioner:

  • Den sociale dimension – altså folks trivsel og herunder muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet.
  • Den kulturelle dimension – altså undervisning, uddannelse og folkeoplysning
  • Den miljømæssige dimension – altså en udvikling, der tager hensyn til – og ikke ødelægger naturen og de fremtidige eksistensmuligheder pga. forurening og miljøødelæggende aktiviteter i det hele taget.
  • Erhvervsudviklingen / erhvervslivet.

Forudsætningen for udviklingen af det bæredygtige samfund er, at befolkningen tager ansvar for en udvikling – at de opnår et aktivt medborgerskab. Et aktivt medborgerskab opnås bl.a. via folkeoplysning, hvor folkeoplysning skal forstås ved den undervisning, der er nyttig og nødvendig for at aktive borgere kan medvirke til en bæredygtig udvikling og det uanset om borgerne bor i Baaring og omegn eller om de bor i et fattigt landdistrikt i Rumænien, i Nepal eller Xin Jiang provinsen i Kina.

Højskolen kan dog ikke og bør ikke selv klare udviklingen af bæredygtige samfund rundt i verden. Andre organisationer, uddannelsesinstitutioner og frem for alt erhvervslivet bør indgå i et tæt samarbejde med hinanden i det vi kalder en interaktiv netværksorganisation. Højskolen bibringer bl.a. realkompetencer, kulturforståelse og værdiindsigt. Det etablerede uddannelsessystem bibringer formelle kompetencer og forskningsresultater og erhvervslivet skaber produkter og serviceydelser. Alle tre dimensioner er hinandens forudsætninger og bør indgå i et bæredygtigt, ligeværdigt og interaktivt netværk. Et sådant netværkssamarbejde er etableret ved Baaring Højskole. Det fælles overordnede mål bliver, som det beskrives senere, udviklet og fastsat via backcasting og den daglige kommunikation mellem net-værkspartnerne og internt i netværksorganisationerne foregår via en real time kommunikationsplatform baseret på principperne i Real Time E – Learning.

Interaktiv og selvledende og innovativ netværksorganisation på Baaring Højskole.
I det følgende vil denne netværksorganisation blive grundigt, men også skitseagtigt beskrevet mht. organisation, samspilsrelationer. Ligeledes vil økonomiske og udviklingsmæssige perspektiver blive berørt.

baaring-33-1-a

Baaring Innovationscenter
Interaktiv selvledende og innovativ netværksorganisation på Baaring Højskole.

En interaktiv selvledende og innovativ netværksorganisation, er en ny form for netværksorganisation, der er karakteriseret ved følgende forhold:

En netværksorganisation er karakteriseret ved, at en gruppe af selvstændige virksomheder arbejder sammen på de områder, hvor hver enkelt netværksdeltager selv kan se en fordel.

At netværksorganisationen er interaktiv betyder, at samarbejdet er så tæt, at de enkelte deltagende organisationer hver især tænker hinandens ressourcer ind som en del af egne ressourcer. Det både hvad angår fysiske faciliteter m.v. og især menneskelige ressourcer. Det interaktive dækker ligeledes over, at netværksorganisationens kommunikationsbasis er et virtuelt netværk bygget op over et såkaldt Realtime E – communication platform. Fra denne platform foregår der både intern og ekstern kommunikation.

At der er tale om et selvledende netværk indebærer for det første, at de deltagende netværksorganisationer er uafhængige og selvstyrende. Som det ses senere, er der således ikke tale om en overordnet styring / ledelse; men man arbejder dels ud fra et fælles overordnet værdigrundlag som matcher virksomhedens eget selvstændige værdigrundlag, og dels tænker man hinanden ind i ens udviklingsstrategi, ligesom man har adgang til hinandens netværk. Der er således ikke på nogen måde tale om konkurrerende -; men om supplerende netværksvirksomheder. At en virksomhed / organisation er selvledende betyder dels, at ledelsen er værdibaseret og dels at medarbejderne er selvledere.

Selvledelse1
Ved selvledelse forstår vi:

  • At medarbejdere og ledere tager initiativer og beslutninger, der primært vedr. eget ansvarsområde, sekundært vedr. den tværorganisatoriske opgaveløsning i virksomheden.
  • At ansvar og kompetence reelt delegeres til yderste led.
  • At medarbejderes og lederes initiativer – og beslutninger – tages ud fra den overordnede strategi og det fælles værdigrundlag.
  • At medarbejdere og ledere interesserer sig for og har viden om de tværorganisatoriske sammenhænge. Dvs. medtænker denne viden, når beslutninger skal tages.
  • At medarbejdere og ledere engagerer sig i, hvordan ”forretningen” går, engagerer sig i markeds- og/eller brugersiden.
  • At de ansatte er ledere for sig selv – selvstændige, selvansvarlige og selv-igangsættende

1 Fra ”Selvledelse” v/ Hans Erik Brønserud, Middelfart Sparekasse m.fl. , Forlaget Ankerhus, 2005

Menneske- og organisationssynet bag selvledelse 2
Organisationssynet bag selvledelse indebærer, at formålet med organisation ses i et bredt perspektiv:

  • Organisationen skal skabe resultater. Der skal komme noget ud af anstren-gelserne og det skal kunne ses på bundlinien. Kursister og øvrige samar-bejdspartnere skal være tilfredse. Kvalitet i alle henseender skal være prioriteret højest.
  • Organisationen består af arbejdspladser, hvor mennesker tjener deres løn; men de skal også have mulighed for at få deres egne mål og visioner op-fyldt. Der er tale om et sted, hvor kompetencer udvikles, og hvor medarbejdernes markedsværdi øges.
  • Organisationen er en del af et netværk, der baseres på et overordnet fælles værdigrundlag og hvor hvert enkelt medlem af netværket har et ønske om at stå så stærkt som muligt overfor ydre konkurrenter.

2 Frit fra ”Selvledelse” v/ Hans Erik Brønserud, Middelfart Sparekasse m.fl. , Forlaget Ankerhus, 2005.

Interaktionen mellem de deltagende netværksorganisationer
Baaring Højskoles virkeområde er i dag både traditionel Højskolevirksomhed med korte og lange kurser samt øvrige aktiviteter bestående af ikke godkendte kurser samt forskelligt projekt – og udviklingsarbejde.

I herværende struktur adskilles øvrige aktiviteter fra Højskolevirksomheden og der etableres relevante organisationer/virksomheder til at varetage disse øvrige aktivi-teter, ligesom der etableres en koordinerende virksomhed.

Som udgangspunkt består netværket af nedenstående deltagere. Der er givet en meget kortfattet beskrivelse af den enkelte institutions hovedrolle i netværksorga-nisationen. Som det ses af fig. 1 skelnes mellem de indre interaktive netværksorganisationer og de ydre alm. netværkssamarbejdende institutioner, organisationer og virksomheder. De ydre netværkssamarbejdspartnere kan, hvis der er behov herfor og ønske herom, vokse ind i den interaktive netværksorganisation.

Baaring Højskole:

Baaring Højskole forbliver en selvejende institution med en bestyrelse, repræsentantskab og skolekreds og ledet af en forstander. Baaring Højskoles virke er udelukkende gennemførelse af korte og lange kurser samt udføre kostskolearbejde, vejledning og uddannelsesforberedelse. Baaring Højskole er hertil en serviceorganisation for både det interaktive indre netværk og det ydre netværk, idet der kan udvikles og gennemføres specifikt tilrettelagte kurser for forskellige rekvirenter. Baaring Højskole tilbyder således kurser i backcasting. Det både hvad angår en virksomheds, organisations, kommunes eller lands identifikation af overordnet målsætning. Men også i forbindelse med en persons personlige målsætning. Baaring Højskole har således meget fokus på at sikre unge med særlig behov fodfæste i henholdsvis uddannelsessystemet og arbejdslivet og her synes backcasting metoden særdeles interessant, idet man herigennem vil være i stand til at udarbejde en sikker og overskuelig handleplan.

Vends Friluft- og Naturskole. (VFN)
VFN er etableret som en selvejende institution, med medlemskreds som har valgt en bestyrelse.

VFN – har som hovedopgave at gennemføre naturvejledning / undervisning, samt deltage i diverse udviklingsprojekter og forskningsarbejde indenfor Natur- og Fri-luftsliv. Hertil gennemfører VFN særligt tilrettelagte realkompetencegivende uddannelsesforløb for unge med særlige behov. VFN har særligt fokus på kystområder på Nordvestfyn; men agerer i princippet både regionalt og globalt.

VFN har en samarbejdsaftale med Baaring Højskole om varetagelse af undervisning og naturvejledning på Højskolens natur- og friluftslinie m.v. Hertil vil VFN komme til at spille en aktiv rolle i udvikling af den form for aktiv turisme, der baseres på en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne ved kyster og kystnære områder. VFN vil således spille tæt sammen med turistindustrien lokalt, regionalt og globalt.

Earth Education Academy (EEA)

EEA påtænkes etableret som en selvejende institution med et akademiråd, som vælger en bestyrelse.

EEA arbejder på grundlag af det af bl.a. FN godkendte Earth Charter. Der er særlig fokus på sammenhængen mellem folkeoplysning, medborgerskab og bæredygtig udvikling. EEA bygger i særlig grad sine aktiviteter op om Open Village Schools og Community Based Learning; men varetager også andre opgaver som kulturkurser, kurser i bæredygtig udvikling, specifikt tilrettelagte kurser, projektudvikling m.v.. EEA gennemfører de kurser, som ikke kan godkendes som højskolekurser på Baaring Højskole. I skrivende stund gennemfører EEA et stort skovgenrejsningsprojekt i Nepal sammen med Care Danmark og Dansk Skovdyrkerforening.

Green Cross Denmark – GCD

GCD er en forening med en udpeget bestyrelse, hvor Bjarne Ottesen er formand. GCD er en del af et stort internationalt netværk, der fokuserer på bæredygtig udvikling. Det er således formålet at medvirke til at skabe gode eksistensbetingelser for mennesker globalt set og primært i udviklings- og konfliktområder. Der fokuseres på den ene side på oprydning og konfliktløsning og på den anden side på uddannelse og udvikling. GCD fokuserer primært på udvikling og uddannelse.
GCD får evt. aktiviteter gennemført på henholdsvis Baaring Højskole, VFN og EEA i forhold til, hvor det er relevant. GCD er således en væsentlig aktør i relation til at tiltrække udviklingsmidler.

Center for Coordination, Innovation and Management. CIM – Centre
Der etableres et koordinations- og innovationsorgan, der ligeledes kan varetage ledelse af forskellige udviklingsprojekter.

Det primære formål for CIM er at koordinere, sikre kommunikation, inspirere og lede diverse projekter. CIM skal således sikre, at Den Interaktive og Innovative, Selvledende Netværksorganisation på Baaring Højskole fungerer som en helhed. CIM har således ikke nogen ledende rolle i forhold til de øvrige netværksdeltagere; men skal knytte relevante kontakter til personer, institutioner, organisationer og virksomheder udenfor netværksorganisationen på Baaring Højskole.
CIM – Centrets væsentligste opgave er således først og fremmest at medvirke til at sikre, at deltagerne i netværksorganisationen på Baaring Højskole får opbygget et sundt økonomisk grundlag, samt at udviklingen, der baseres på det overordnede værdigrundlag, styrkes.

CIM opbygger et tæt samarbejde til en række eksterne organisationer, institutio-ner, enkeltpersoner og virksomheder, lokalt, regionalt og globalt.

Perspektiver – et par eksempler.
Udviklingen af ovenstående interaktiv netværksorganisation har stået på et par år; men har først fundet sit egentlige udtryk i løbet af foråret 2005 og som tidligere antydet, er netværksorganisationen tænkt som en dynamisk organisation i konstant forandring og hvor der hele tiden er virksomheder, institutioner og organisa-tioner på vej fra netværksdeltager til interaktiv netværkspartner og omvendt.

I den forudgående proces er der opnået en række resultater som giver en antyd-ning af et bud på: ”Hvad skal Danmark leve af om 5 eller 10 år”?

Baaring Højskole har som sagt fungeret som kulturel brobygger, forstået på den måde, at vi via udvikling af kulturudvekslingskurser for unge kinesere og efteruddannelseskurser for kinesiske engelsklærere har fået overbevist lokalregeringen i Ily state i Xin Jiang provinsen i Kina om at de kunne have glæde af at opbygge en stor international skole, der skal fungere som en kombination af en højskole og et erhvervsudviklingscenter. Via et internationalt investeringsselskab med et filantro-pisk tilsnit, er det lykkedes at skaffe de nødvendige mill. Ud over at forberede un-ge kinesere til internationale studier og unge danskere til kinesisk kultur og er-hvervsliv, skal Yining Internationale skole også medvirke til erhvervsudvikling og udveksling og meget mere. Det centrale i denne sammenhæng er, at danske arkitekter laver designet. ( se fig. 2 – Masterplan for Yining Internationale skole.) og at kinesiske arkitekter oversætter den danske kreativitet til byggetegninger. Når Yining Internationale skole er færdig, fortsætter samarbejdet mellem de danske og kinesiske arkitekter i forbindelse med andre store byggeopgaver. En helt central dimension i byggeriet er, at det skal være bæredygtigt energi og miljømæssigt – og her kommer dansk teknologi og know how ind i billedet. Den videre proces mht. at udviklet konceptet vil blive koordineret og udviklet af CIM – centret via backcasting. Forskellige kurser i iværksætteri, guanzi samt sprog og kultur, vil blive gennemført af Baaring Højskole osv. osv.

På tilsvarende måde og i samme sammenhæng, er det via det kulturelle udgangspunkt lykkedes at få sat fokus på landbrugsudviklingen i Xin Jiang. Forskellige delegationer har besøgt landbrug, landboorganisationer, landbrugsskoler samt Landbohøjskolen i København. Resultatet er, at dansk landbrug, via CIM – centret får mulighed for at sælge know how, udstyr og teknologi til i første omgang Farm Danmark 1 i Xin Jiang provinsen i Kina. Denne farm er etableret med 3000 stk. malkekøer; men skal udbygges i en række sektioner med i alt 100.000 stk. malke-køer. En af disse sektioner skal rumme et dansk ledet landbrugsinnovationscenter samt fungere som udstillingsvindue for dansk know how, teknologi og udstyr indenfor landbrug. De to første moderne malkestalde er allerede sendt af sted. Baaring Højskole skal stå for forskellige uddannelsesforberedende kurser. Erhvervsuddannelsescentre, landbrugsskoler samt Landbohøjskolen skal stå for uddannelsen af unge kinesere til landmænd.

Figur 2:

Note: Masterplanen er udarbejdet af INZITU arkitekterne i Århus.

og efteruddannelse af kinesiske landmænd og landbrugslærere. En del af denne undervisning vil være traditionel konfrontationsundervisning; men i stigende grad vil Real Time E – Learning, som det f.eks er udviklet af DTU, blive anvendt.

Den interaktive og selvledende, innovative netværksorganisation på Baaring Højskole har flere lignende bud på fremtidsrettede projekter. Bl.a. bliver der etableret internationale højskoler og erhvervsudviklingscentre i henholdsvis Musetesti i Rumænien, i Sarajevo og givetvis også i Nnudu i Ghana.