2021-01-21

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Redaktionelt forord

I Danmark er der gennem de seneste par årtier sket en intensivering af samspillet mellem offentlig og privat virksomhed, som efterhånden har antaget et meget betydeligt omfang, og som har fået stadig flere fremtrædelsesformer. Fra moderniseringsbølgen i starten af 1980’erne til dagens omstruktureringer og fornyelser kan denne udvikling – meget forenklet – siges at have gennemløbet tre faser som følger:

Med 1980’ernes moderniseringer sattes i første omgang fokus på de interne ledelsesforhold i de offentlige institutioner, som gradvis blev indrettet med forbillede i det private erhvervslivs ledelsesformer. I teorien blev disse ideer lanceret under betegnelsen New Public Management, og det nye bestod for så vidt i en import af ledelsesprincipper fra det private erhvervsliv. Målet var at genskabe forbindelsen mellem udbud og efterspørgsel af offentlige ydelser med det videregående sigte at få kontrol med væksten i den offentlige virksomhed. Øget brugerbetaling og brugerevaluering var naturligvis vigtige elementer i denne strategi, men på de områder der ikke egnede sig for etablering af sådanne mere direkte forbindelser mellem udbud og efterspørgsel, blev det gjort til et hovedmål at indlægge incitamenter til omstilling og fornyelse af den offentlige virksomhed. Slagord fra denne periode er bl.a. afbureaukratisering og regelforenkling, og i praksis blev dette gjort til et spørgsmål om uddelegering af ledelsesansvar i kombination med fastere økonomiske rammer og præcisering af de hensyn og interesser, der skal tilgodeses med de offentlige ydelser, frem for brug af meget detaljerede regler. Koncernledelse og etablering af nettostyrede statsvirksomheder er nogle af de mere håndgribelige ingredienser i den tids reformpolitik. Resultatkontrakter og præstationsbaseret løn er andre elementer, som siden har vundet udbredelse i næsten alle dele af den offentlige sektor..

Det fortsatte moderniseringsarbejde i 1990’erne kunne kaldes for selskabsdannelsernes årti. Statsinstitutioner og virksomheder omdannes til offentlige selskaber mere eller mindre efter aktieselskabslovens regler. Eller det offentlige opretter selskaber i fællesskab med private ejerinteresser, eller indtræder i allerede bestående private selskaber, eller etablerer selskaber på tværs af myndighedsgrænser som offentlige fællesejede – kommunale eller statslig-kommunale –driftsvirksomheder. I nogle tilfælde lever disse selskaber videre, i andre tilfælde er de blevet omdannet til private virksomheder gennem frasalg af de offentlige ejerandele. Målet er i alle tilfælde at forbedre betingelserne for en forretningsmæssig drift af de pågældende virksomheder med det videre sigte at optimere det samfundsøkonomiske udbytte af produktionen. Selskabsdannelserne er blevet kaldt ”privatisering på dansk”. En særlig variant af denne model er de selvejende institutioner, som også i stigende omfang har fundet anvendelse på områder, der ikke har været så oplagte for selskabsdannelser, fx inden for skole- og kulturområderne. Senest er de danske universiteter blevet omdannet til selvejende institutioner. Også her er sigtet klart nok, at bringe de offentlige institutioner ind i et tættere samspil med det private erhvervsliv, bl.a. ved at give erhvervslivets repræsentanter bestyrelsesposter i de selvejende institutioner.

I det nye århundrede får samspillet mellem offentlig og privat en ny drejning i retning af, at erhvervslivet inddrages mere direkte i den offentlige ydelsesproduktion, evt. i konkurrence med de offentlige selskaber, der hidtil har haft monopol på de pågældende ydelser. Det sker gennem udbud af offentlige kontrakter, herunder med krav til myndighederne om årlige udbud af en vis andel af den samlede offentlige ydelsesproduktion. Og det er i princippet alle former for offentlig virksomhed, bortset fra traditionel myndighedsudøvelse, der hermed sættes i spil. Også de blødere former for offentlig servicevirksomhed, der involverer direkte kontakt med borgerne som brugere eller klienter, inddrages gradvis. Foruden offentlige udbud indføres endvidere helt nye ordninger, der giver private virksomheder ret til at udfordre de offentlige myndigheders ydelsesproduktion med tilbud om produktion i privat regi, og som yderligere giver borgerne ret til at vælge mellem offentlige og private ydelser. Målet med sådanne ordninger er klart nok at skabe et marked for offentlige ydelser med det videre sigte at få disse ydelser produceret, der hvor det er ”bedst og billigst”. Det er i den forbindelse værd at notere, at der her er tale om en udvikling, som i vid udstrækning er drevet frem – og reguleret – af De Europæiske Fællesskaber, og som siden også har vundet indpas i WTO-regi.

Samlet set tegner der sig billedet af en udvikling i retning af en øget markedsmæssig-gørelse af den offentlige virksomhed, som vender op og ned på det traditionelle billede af den offentlige sektor som en noget gumpetung virksomhed, der er præget af bureaukrati og stilstand. ”Mere marked og mindre stat” er det politiske slagord, man hører nu. I teorien beskrives udviklingen med betegnelser som markedsstat og minimalstat. Det er en udvikling, som muligt har forlenet den offentlige virksomhed med en vis portion dynamik og omstillingsevne. Men det er også en udvikling, som er forbundet med både udfordringer og problemer af bl.a. politisk, økonomisk, organisatorisk, styringsmæssig og juridisk karakter. Nogle af disse problemer og udfordringer tages op i dette særnummer, hvortil såvel praktikere fra kommunalverden som ledelseskonsulenter og forskere har bidraget.

Udgangspunktet er en hvidbog fra Sundeved Kommune, som er affattet af kommunaldirektør Poul Valdemar Nielsen, og som med baggrund i den særlige analyse- og beslutningsmodel, som kaldes backcasting, indeholder et oplæg til politisk beslutningstagen om nødvendigheden/ønskeligheden af udlicitering af kommunal virksomhed inden for et konkret område. Derefter beretter kommunaldirektør Mogens Hegnsvad om erfaringerne med udlicitering i en af foregangskommunerne på dette område, Græsted-Gilleleje Kommune. Efterfølgende giver kommunaldirektør og formand for Kommunaldirektørforeningen Allan Vendelbo, Ballerup Kommune, et rids af udliciteringens korte historie og sammenhæng med andre moderniseringsbestræbelser i den offentlige sektor. Souschef Morten Knudsen, Kommunernes Landsforening, fokuserer specielt på erfaringerne med udbudsreglerne i et informations- og kommunikationsmæssigt perspektiv.

De gældende regler for udbud af offentlige kontrakter udfordres af de erfaringer, som man har gjort sig inden for bygge- og anlægsområdet med den såkaldt ’partering’ model, som tages op i en artikel af Statsaut. revisor Niels Ole Ellegaard, Viden Regnskab Aps. Endvidere drøfter direktør Torben Bo Jansen, Center for Udviklingsteknologi, effektiviserings- og fornyelsespotentialet ved forskellige former for udlicitering, hvorunder det anglo-amerikanske modstykke – outsourcing – bringes på bane som en særskilt – og særlig lovende – form for udlicitering. Afslutningsvis gennemgår professor Carsten Henrichsen, Københavns Universitet, de juridiske forviklinger i den såkaldte Arrivasag – om det første udbud i Danmark af trafikforsyningen på bane.