2021-10-26

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Af Nils Bech

Demokrati i Projekter
… er den fælles titel på to bøger. Titlen på bind I er Dialoger i Projekter og bind II Depoter i Projekter. To bøger, fordi de er tænkt som håndbøger til brug ved ledelse af projekter, hvis seriøsitet kræver konkret fokus på de mennesker, som bemander projekterne.

Bind I giver læseren indblik i forudsætninger for et optimalt og balanceret udbytte til såvel virksomhed som den enkelte og til relationerne i projektet. Teksten giver eksempler på den dialog, enhver i projektet kan have mellem egne tilbøjeligheder for at bevare og forny. Men lægger især op til, at disse refleksioner deles for derigennem at åbne for de ressourcer af erfaringer, hver enkelt kan bringe ind i projektet. Koden til bind I er: ”For at ville, må du vide!”

Bind II forsyner brugeren med redskaber i form af velafprøvede analyser, procedurer og organisationsformer. De er alle egnede til at etablere, opretholde og videreudvikle både de indre dialoger og udvekslingen af erfaringer gennem hele projektet. Koden til bind I kompletteres i bind II med: ”Men for at gøre, må du kunne!” Koderne refererer til Effektive Beslutninger eller Ved-, kan-, vil-, gør-proceduren for at nå mål, som naturligvis indgår i materialet. (Se evt. dipro.dk).

Bøgerne ligger i naturlig forlængelse af de overvejelser mv., der er redegjort for i indledningen til artiklen Den frugtbare projektspiral i hyldestskriftet til Torben Bo Jansen, FUTURIBLERNE, november 2007, årgang 35, nr. 3, side 23-34.

Bind Is dialoger refererer til de 14 udsagn i artiklen i hyldestskriftet. Derfor skal de ikke gentages her, men blot sammenfattes i en dialogernes dialog:

nils-bech-dialog-i-projekter

Bind IIs depoter er et forsøg på, på en ny måde at forklare og nyttiggøre tilbageregningen fra mål til udgangspunkt (backcasting). De åbne døre i tidligere versioner er nu erstattet af depoter, som rutinemæssigt lægges ud og derefter benyttes ved stort set enhver nutidig, seriøs ekspedition. Baggrundsfiguren er fortsat de afløsende s-kurver, som illustrerer dialogen mellem de bevarende og de fornyende kræfter i enhver af os:

Det Bærende Projekts grad af succes i sig selv og som støtte for Det Primære Projekt afhænger af, bevidsthed om og loyalitet mod rækkefølgen af de tre overordnede ledelsesfunktioner: Skab Retning, Skab Oversigt og Gør en Indsats, som udtryk for målsætning, tilbageregning og viften af valgmuligheder.

Depoternes placering i en rækkefølge har naturligvis også betydning, men ikke mere end, at de må underkaste sig milepæle i Det Primære Projekt og fx at lade sig supplere.

De fire depoter, vi benytter til at skabe retning, danner grundlag for hele Det Bærende Projekts eksistens. Det sker ved, at vi i depot nr. 1 identificerer og anerkender hver enkelt person og dennes egenart. I depot nr. 2 findes et redskab til at forstå og drage nytte af vores forskellighed. Det danner igen afsæt til tanken om og forventningen til, hvad potentialer under de rette omstændigheder kan have udviklet sig til, når projektet ender. (Resultatet lægger vi til senere brug i depot nr. 7). Endelig sammenfatter vi de fælles værdier i målbare udtryk for Det Bærende Projekts succes. (Dem gemmer vi i depot nr. 6.)

Vi skaber den fælles oversigt over mulige udfordringer og valg mellem handlinger ved at fortsætte den virtuelle rejse tilbage gennem kaosfeltet. Den ender tilbage i depot nr. 2, hvor vi bruger de samlede erfaringer og opnåede færdigheder til at se realiteterne i øje. Vi har lagt tre depoter ud, som skal hjælpe os til at beherske det overmod, som altid lurer tæt ved projektets afslutning (5), ruste os til uundgåelige konfrontationer undervejs (4) og ikke mindst benytte de anledninger, vore fejltagelser giver os til at lære nyt og undgå gentagelse (3).

nils-bech-23

I depot nr. 2 sætter vi endelig af til den indsats, som retfærdiggør vore forberedelser. I depot nr. 3 styrker vi beredskabet til at dele og drage nytte af erfaringer – også når de opstår på grund af menneskelige mangler og svagheder. Depot nr. 4 rummer forsyninger til raffinering af vor opmærksomhed og vore valg for at undgå destruktive følger af faglige eller personlige interesser og meningsforskelle. Depot nr. 5 har et indhold, som forhindrer at træthed og iver efter at se enden får os til at snuble og vælge galt på vejen ud af kaosfeltet. I depot nr. 6 ligger de måleinstrumenter, som fortæller os, hvor godt vi løste opgaven med at støtte Det Primære Projekt. Registrering af vores udvikling som personer og som gruppe bruger vi i depot nr. 7, der ligger efter projektets lukning, til at bearbejde og formidle relevante erfaringer, så de bliver bevaret i en form, der fremmer hensigtsmæssig genbrug når kommende projekter skaber deres egen retning og oversigt.

Som det fremgår, sker brud med fortiden og valg af fremtid, der også føres ud i livet, ikke af sig selv. Striden mellem bevarende og fornyende kræfter, kræver ikke så lidt af såvel den enkelte som af den helhed, ændringen omfatter. Her følger derfor en lidt mere detaljeret gennemgang af udlægningen og brugen af de syv Depoter i Projekter:

Før projektet befinder vi os i depot nr. 1. Her ligger projektdeltagernes individuelle erfaringer fra tidligere projekter mv. allerede. Men de udgør indtil videre en tavs viden, som først bliver til fælles ressourcer, når gunstige vilkår er til stede.

Som forberedelse til projektets afsæt i depot nr. 2. lægger projektdeltagerne fem yderligere depoter ud gennem et fælles tankeeksperiment. Det fører først til visionen for Det Bærende Projekt, som placeres i depot nr. 7, der ligger efter projektets afslutning. Her opbevarer de forestillingen om ønskværdige tilstande på tre planer: det individuelle plan, relationsplanet og virksomhedsplanet. Det sidste repræsenteret ved Det Primære Projekt.

Visionens kvalitet er dens tiltrækningskraft, som nok viser en retning, men ingen afstand eller vej. Derfor finder vi det sted, vi vil ramme, når projektet lukker. Det er målet, og her lægger vi depot nr. 6.

Derfra gælder det om at finde den bedste vej tilbage til udgangspunktet i depot nr. 2, men det kræver, at vi passerer kaosfeltet. Her tæt ved målet ved vi af erfaring, at der er brug for et depot, hvor udrustningen, som skal forhindre os i at falde i rutinefælden, bliver placeret. Det bliver nr. 5.

Vi tæller fortsat ned, og depot nr. 4 opretter vi der, hvor vi forventer midtvejskrisen sætter ind. I alle depoter ligger redskaber, som skal hjælpe os til at vælge mellem den vifte af mulige veje, som vi snart skal betræde i virkelighedens verden. Men på trods af udlagte depoter og andre forberedelser må vi ind imellem prøve os frem. Derfor må vi også indstille os på at begå fejl, og derfor lader vi depot nr. 3 være det sted, en hensigtsmæssig fejlkultur bliver grundlagt.

Så er vi snart hjemme igen i depot nr. 2. Her samler vi indtrykkene fra den virtuelle rejse tilbage gennem kaosfeltet til den fælles oversigt over terrænet. Den bruger vi derefter – stadig i depot nr. 2 – til en indsats som indledes med at justere vore ambitioner og bringe overensstemmelse mellem mål og midler.

Kort efter vi har taget det første, reelle skridt ind i kaosfeltet, når vi depot nr. 3, hvor vores fejlkultur står sin prøve i konsekvenser af valg mellem tilbøjeligheder for at løbe risiko eller tage chance.

Depot nr. 4 bliver der typisk brug for at benytte, når vi midtvejs i projektet erkender, at tidsplan, forbrug og produktion ikke hænger så godt sammen, som det var meningen. Men der kan være andre årsager, og redskaberne i depotet hjælper os til at klare optræk til konflikter, før de udvikler sig til større kriser.

Nu er målet snart i syne, og hvis vi har haft heldet med os hidtil, kan overmod og svigtende agtpågivenhed koste dyrt. Det gælder om at nå forsyningerne i depot nr. 5, inden katastrofen indtræder.

nils-bech-3

Det lykkedes, og vel ude af kaosfeltet er vi nu i mål. Men hvor godt har vi ramt? I depot nr. 6 hænger Det Bærende Projekts dartskive, og det gælder om at ramme inden for skiven. Kun at ramme pletten kan være et udsagn om manglende læring og udvikling.

Visionen i depot nr. 7 har tjent sit formål. Nu efter projektet bruger vi depotet til at sikre os, at de erfaringer, vi har gjort, bliver samlet sammen og kategoriseret eller på anden måde ordnet, så kommende projekter slet ikke vil kunne lade være med at benytte dem til selv at nå nye højder i deres stræben efter at yde optimal støtte til deres primære projekter.