2021-10-26

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Af Peter L. Theisen, Selskabet for Fremtidsforskning

Dette indlæg er af interesse for alle dem, som interesserer sig for den tid, der skal komme. Jeg er en af dem, og jeg siger som Charles F. Kettering:

Jeg interesserer mig meget for fremtiden, for der har jeg tænkt mig at tilbringe resten af min tid”.1

Gennem flere årtier har jeg været i kontakt med en bred vifte af beslutningstagere – politikere, embedsmænd, erhvervsledere. Personer med et stort ansvar og mange beføjelser samt med en afgørende indflydelse på, hvordan ’landskabet’ i fremtidernes Danmark kommer til at se ud.

Beslutningstagere træffer jo ikke vilkårlige beslutninger. For at fremme de mest rationelle, objektive afgørelser om fremtidsvalg, har man derfor opfundet en værktøjskasse, som består af statistikker, prognoser, fremskrivninger, trends og forecasts.
For mig lød det i et par år meget logisk, men der gik ikke lang tid, før jeg kunne konstatere, at de ikke virkede efter hensigten.
Jeg kunne se, at de ikke fungerede, men jeg kunne ikke se eller forklare, hvad der var galt. En typisk meningsudveksling kunne lyde som følger:

”Vi har bestilt en prognose, så vores beslutningsgrundlag har videnskabelig substans”.
Når jeg så mødte vedkommende måske et år senere, spurgte jeg: ”Nå, hvordan går det?”.
”Ja, desværre har forudsætningerne ændret sig, så prognosen holder ikke længere – sådan er det desværre tit”, fik jeg at vide.
”Jamen, hvorfor har I så bestilt de prognoser?”, spurgte jeg.
”For år tilbage gjorde vi det samme”, var svaret.
”Nå, og dengang virkede de?”, replicerede jeg.
Og fik svaret: ”Næh, det gjorde de faktisk heller ikke”.
”Jamen, hvorfor bestilte I så de prognoser dengang?”, spurgte jeg.
”Det er fordi endnu tidligere har vi også anvendt osv..”.

Jeg havde efterhånden fundet ud af, at prognoser i de fleste sammenhænge gjorde mere skade end gavn, men jeg kunne ikke gennemskue, hvad der var galt.

Da kom jeg ved en tilfældighed i besiddelse af et gulnet skrift, begået af tidligere minister i befrielsesregeringen efter krigen, Arne Sørensen (Dansk Samling). Han var tillige grundlægger af begrebet ”fremtidsforskning” i Danmark.

”Fremtid er ikke noget, der kan beregnes, det er noget, der vælges”, havde han skrevet og tilføjede: ”Fremtiden er menneskeskabt”.2

Og om dem, som i en uendelighed udarbejder, og som i en uendelighed anvender prognoser, og tror, at de heri finder svaret på og beslutningsgrundlaget for opfyldelse af fremtidige behov og værdiforestillinger, havde han kun en lakonisk kommentar: ”Tillært uduelighed!”.

En anden og mere fyldestgørende og særdeles rammende beskrivelse af hele miseren, finder man i nedenstående statement:.3

”We go on trying the solutions that have always failed to work in the past, instead of attempting to pose the problems in a different and solvable way.”

På et seminar for ca. 10 år siden løb jeg ind i Torben Bo Jansen, direktør for Selskabet for Fremtidsforskning og, skulle det vise sig, min kommende mentor. Af ham fik jeg endelig forklaringen på, hvorfor prognoser er ubrugelige, og hvilken metode man skal anvende i stedet.

PROGNOSER
De fremherskende, anvendte prognoser er såkaldte nulprognoser (= alt andet lige). Inspirationen til disse modeller har (visse) økonomer fundet i naturvidenskaben. Disse økonomer er blevet fascineret af de empiriske, regelmæssige, reproducerbare mønstre, som netop kendetegner naturvidenskaben. ”De metoder må også kunne bruges på mennesker”, har de naive økonomer tænkt. Den påstand er selvfølgelig ikke holdbar, for mennesket har en ’fri vilje’ – denne dimension eksisterer slet ikke i f.eks. Newtons love om absolut rum, absolut tid og absolut bevægelse.4 En kugle har ikke en valgmulighed – det har du og jeg. En kugle kan ikke ændre opfattelse – det kan du og jeg. En kugle kan ikke skifte retning – det gør du og jeg hele tiden.

Sammenlign en prognose med anlæg af en ny togbane. Startstedet er nutiden, og endesta-tionen er fremtiden. Prognoser forudsætter, at den forestående udviklingsbane ER fastlagt, fuldkommen magen til det spor, toget skal køre på. Togføreren kan sætte hastigheden op og ned, men han kan ikke ændre retning, for sporet er lagt. I virkelighedens verden er der ikke én fremtid (ét spor, én retning), men mange fremtider (flere spor, mange baner, utallige muligheder). Sandsynligheden for, at den valgte prognosemodel er den korrekte, er derfor næsten lig 0.

Derudover har prognoser endnu en afgørende svaghed. Resultatet afhænger udelukkende af, hvilke forudsætninger og tal man propper ind i modellen. For den borgerligt-liberale tænke-tank CEPOS’ vedkommende, ser det ud til, at de ikke kun har hentet inspiration hos Newton, men også i tegneserien Kasket Karl, hvis elskelige kone Flora giver følgende forklaring på sin mands evner i kortspil:5

”Karl har mere held i kortspil end i spil på heste. Det er fordi, at i kortspil kan han selv blande kortene”.

“Jamen”, undskylder prognostikeren sig med, “vores beregninger er jo netop udarbejdet for at advare beslutningstagere om, hvor galt det kan gå, hvis man intet foretager sig”.
Dertil kan man kun svare: At træffe beslutninger om indretningen af fremtidens sam-fund på beregninger, baseret på benløs teori, solidt plantet ‘i den blå luft’, kan kun føre til hovedløs praksis.

Der er endnu en graverende fejl ved prognoserne, men den gemmer vi lidt endnu.

Det er interessant at studere hjemmesiden for CEPOS.6 Der er lister over deres presse-meddelelser og forslag til ”ansvarlige økonomisk/politiske reformer”, men intet angivet om – eller dokumentation for – deres metodevalg, forudsætninger og beregninger.

Denne mangel og fortielse er nok også en forudsætning for opretholdelse af foreningen – siden man har valgt at basere sig på ideologisk bragesnak og Erasmus Montanus logik, og ikke på videnskab. Skulle selskabets udtalelser vurderes efter markedsføringsloven, burde der øjeblikkeligt nedlægges et fogedforbud mod publicering.

Og hvad der i særdeleshed må bemærkes: Hvis man fastholder den underliggende virkemåde hos CEPOS, kommer man aldrig til at sige eller vide noget om fremtiden. Man kommer derimod uafladeligt til at forlænge fortiden ind i fremtiden – den ene ”nye” prog-nose vil følge den anden – og vil på den måde være en hæmsko for nytænkning og reel udvikling.
CEPOS er i bund og grund dybt konservativ (i betydningen: status quo) og tilbyder kun mere af det samme med en ’march på stedet’. Det er derfor ufrivilligt komisk, at de på deres egen hjemmeside frejdigt proklamerer: ”En ny tidsånd skabes bedst gennem uforfærdet nytænkning, kritik og debat”.

Ikke at der er noget galt med påstanden som sådan – den er helt korrekt; men hvorfor tilbyder de så selv gårsdagens fejlslagne løsningsmodeller på fremtidens udfordringer?

En mere ædruelig omgang med beregninger over fremtidig udvikling finder man hos Danmarks Statistik.7 I en fremskrivning af befolkningsudviklingen i Danmark, kan man i afsnittet ’Samlet pålidelighed’ over sølle 25 linier se ordene ’usikkerhed’, ’uforudsigelig-hed’ eller ’uventede ændringer’ anvendt 17 gange!

Er prognoser da altid af det onde? Nej. En aktuar i et forsikringsselskab f.eks., kan udmærket anvende prognoser til at anbefale justeringer eller ændringer. Universet er kendt, tidshorisonten begrænset, de variable faktorer er få. Og prognosen kan jo opdateres måned for måned.

ALTERNATIVER
Men hvad kan man så bruge i stedet for? Kaffegrums, krystalkugler og damebladenes horoskoper er jo heller ikke anbefalelsesværdige.

Følgende 3 elementer er bærende kræfter til bestemmelse af fremtid(erne).

  1. BEHOV OG VÆRDIFORESTILLINGER
    Mennesket har til alle tider været styret af ønsket om at skabe ’det gode liv’ gennem bedre og bedre opfyldelse af eksisterende behov og værdiforestillinger og – når de er opfyldt – latente behov og værdiforestillinger. Det er det, der er drivkraften, og som ikke er medtaget i nogen prognoser, fordi økonomer kun har forstand på tal og betjening af lommeregnere, men ikke på mennesker.
  2. TEKNOLOGISKE FORNYELSER
    Til opfyldelse af behov og værdiforestillinger udskiftes eksisterende teknologier og dertil opfindes helt nye teknologier. Det er det, der er midlet og forudsætningen for fortsat vækst i velstand og velfærd (og ikke trækprocenten på skattekortet). Om dem står der intet i prognoserne – de er jo ikke opfundet endnu.
  3. HÆNDELSER OG BESLUTNINGER
    Krige, epidemier, naturkatastrofer, politiske beslutninger for global sameksistens er det handlerum, som vi opererer indenfor. Og de fleste af disse ingredienser er ikke omtalt i prognoser, for de er ikke til at forudse.

Forudsætningen for at skabe udvikling er ikke at forlænge nutiden, men derimod evnen til at springe i tid. At danne sig et billede af en ønskværdig fremtid 5 – 10 år fremme, hvor specifikke, efterlyste behov tilfredsstilles bedre end i dag. Det hedder at backcaste,8 i stedet for at forecaste, ved:

► at beskrive den ønskværdige fremtid, konkret og målbart, og derpå
► at fastlægge, hvilken viden og hvilke forudsætninger for opfyldelse af det ønskværdige mål, dette kræver.
► Når dette fundament for udvikling er skabt, regner man baglæns (backcaster) fra fremtiden til nutiden.
Fremtid er for så vidt noget meget nutidigt, for fremtiden skabes to gange – først i tankerne og derpå i handling.

PROGNOSEMAGERNES UNDERGANG
Der er udlovet dokumentation for, at prognosemagernes pseudovidenskabelige beregninger er det rene fup, og den kommer her. Når du har læst de to næste afsnit, vil du ikke kunne se eller høre en repræsentant fra CEPOS, DREAM-gruppen eller andre sammenslutninger af selvudnævnte orakler, uden at slå dig på lårene af grin.

Forestil dig nu, at din Mayland-kalender siger 1980, og at CEPOS eksisterede dengang. I Orientering på P1 skal repræsentanten for foreningen forklare udviklingen i Danmark for de næste 30 år (1987 – 2016) på baggrund af sine “empiriske analyser”. Hvis man hørte indslaget i dag, ville det være morsommere end noget nummer fra Cirkusrevyen.

  • Han ville ikke i 1980 vide, at muren ville falde ni år senere, og at hele Østeuropa ville åbne sig.
  • Han ville ikke vide, at Kina gik fra planøkonomi til markedsøkonomi, og at en milliard mennesker pludselig ville blive en del af vor virkelighed.
  • Han havde slet ikke have hørt om Internettet, og hvad det betød for den massive vækst i information og kommunikation samt videndeling – tilgængeligt for alle kloden rundt til en svimlende lav pris.
  • Han ville knap nok have hørt om HIV/AIDS og slet ikke om nanoteknologi og bioteknologi.

Det eneste han ville være i besiddelse af, var hans kostelige, ensporede ’togbane’.

Tro nu ikke, at jeg blot har valgt 1980, fordi netop dette år er specielt. Lad os for eksem-plets skyld gå 100 år længere tilbage, så vi er i besiddelse af en aktuel kalender, der siger 1880. På det tidspunkt var det danske landbrug inde i sin værste krise nogensinde, og prognoserne forudså, at landbruget ville blive afviklet inden for de næste 20 år. Årsagen var, at datidens udviklingslande, USA og Rusland, dumpede prisen på korn (fordi tog og damp-skibe var opfundet, hvilket gjorde eksport i massive mængder og til lave priser muligt).

Igen ville CEPOS-repræsentanten komme uhjælpelig til kort:

  • Han ville ikke vide, at driftige landmænd var mødtes i Ølgod (1882) og havde dannet det første andelsmejeri med nye ejerforhold (et høved, en stemme), nye produktionsforhold (stordrift), ny produktionsteknik (mælkecentrifugen) og nye distributionsforhold til følge.
  • Han ville ikke have hørt om ’den spanske syge’.
  • Han ville ikke kende til 1. verdenskrig.

Det eneste han ville være i besiddelse af, var hans kostelige, ensporede ’togbane’.

TRENDS
Er der da ikke noget, som er langtidsholdbart og værd at bygge på? Jo, da.
Følgende trends – regelmæssige, langtidsholdbare udviklingstendenser – kan videnskabeligt påvises at have været under udvikling siden midten af 1700-tallet:

Fra – til
Nationalisme/protektionisme – Globalisering/frihandel
Standardisering – Specialisering – Individualisering
Materielle værdier – Kognitive værdier
Kollektivisme – Individualisme
Centralisering – Decentralisering
Sygdomsbekæmpelse – Sundhedsbevarelse
Oplæring – Livslang læring

Hvis man påtænker at udvikle noget, som tilfredsstiller behov eller værdiforestillinger bedre i en nærmere fremtid, er det derfor klogt at skele til, om dette ’noget’ nu også harmonerer med nogle af de ovennævnte trends. Og så ellers holde sig på lang afstand af prognoser.

Fodnoter:

1 J. B: Holmgaard: Den store citatbog. Politiken

2 Arne Sørensen og Johannes Witt-Hansen: Fremtidens Verden, 1975.

3 Stafford Beer: Designing Freedom, CBC Learning systems, Toronto, 1974

4 Isac Newton. Naturfilosofiens matematiske principper, 1687.

5 Reginald Smythe: Andy Capp, Daily Mirror

6 www.cepos.dk.

7 Vejviser i Statistik. Befolkningsfremskrivninger for Danmark.

8 Jansen, T. B. Backcasting – metoder, eksempler, teori, Institut for Anvendt Fremtidsforskning, 2002.