2021-10-17

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Af Christoffer Casparij, Key Account Manager hos MOEF A/S

 

Mikrofinansiering kendt fra 3. verdenslande har i mange år været synonym med Muhammad Yunus og Grammen Bank og kendt som et finansielt værktøj, der har løftet mange mennesker ud af fattigdom. I denne artikel vil jeg belyse om mikrofinansiering i bred forstand kan bruges af den vestlige verden som en ny og innovativ låneform overfor almindelige mennesker og iværksættere, der på grund af krisen i dag reelt set befinder sig uden for det etablerede banksystem.

 

Mikrofinansiering i et historisk perspektiv

Selvom Muhammad Yunus i dag står som fadder til mikrofinansieringstankegangen, kan denne spores langt tilbage i historien. Første gang vi støder på ordet mikrofinansiering i dens egentlige forstand er fra 17 århundrede, hvor den irske forfatter Jonathan Swift initierede at uddele små lån til fattige bønder i Dublin. Hans initiativ ledte i slutningen af det 17. århundrede til etablering af The Irish Loanfund, der udstedte mange små lån til fattige bønder for at rede dem fra den hungersnød der hærgede landet på det tidspunkt.  Lånene var typisk udstedt i portioner af 10 pund med en ugentlig tilbagebetaling over 20 uger og en årlig effektiv rente på ca. 8 %. The Irish Loanfund anses derfor for at være en af de første Microfinance Institutions (MFI’er) i verden.

I Danmark kan vi spore mikrofinansiering tilbage til etableringen af andelsbevægelser, som blev stiftet af bønder som værn mod dårlig høst eller ringe udbytte da de inden for bevægelsen delte alle udbytter ligeligt. Herefter opstod også mange sparekasser, hvor velhavere kunne deponere penge der blev udlånt til iværksættere mod en vis rente.

Det var imidlertid ikke før efter 2. Verdenskrig at mikrofinansiering nåede ud til den brede befolkning gennem Marshall Planen fra USA. Europa stod overfor en massiv genopbygning og befolkningen havde ikke mulighed for at låne penge til at genopbygge deres huse selv. Derfor blev dele af midlerne fra Marshall Planen udstedt som lån til private personer, for derigennem at bygge landet op nedefra og låne penge til personer der reelt set ikke kunne stille sikkerhed for et lån som man ellers skal i den finansielle verden. Herfra tog mikrofinansieringstankegangen fart og mange nye MFI’s herunder Grameen Bank, Kiva og MYC4 har set dagens lys, der alle bygger på den oprindelige tankegang bag mikrofinansiering. At flere forskellige långivere går sammen om at yde små lån til personer der ikke kan stille sikkerhed i en bolig eller en bil og dermed ikke kvalificerer sig til at låne fra banker eller andre finansielle institutioner. I og med at flere går sammen om at yde lån til en enkelt person spredes den enkelte långivers risiko og vil derfor være villig til at låne penge ud uden sikkerhed mod et højere afkast afspejlet i renten.

 

Mikrofinansiering i fremtiden

Med internettets udbredelse og de mange nye sociale platforme, der til stadighed ser dagens lys, har og vil mikrofinansiering ændre sig i fremtiden. Det gør det fx lettere og billigere for MFI’er som Kiva og MYC4 at forbinde långivere med låntagere gennem platforme på internettet. De behøver derfor ikke at være afhængig af funding fra store virksomheder og andre velgørenhedsorganisationer som traditionelt har været situationen for MFI’er.

Peer to Peer (P2P) udlånssites, som de også kaldes, er også blevet populære i takt med at det er blevet mere sikkert at handle på nettet samt at långivere med det samme kan se og følge med i om investeringen gør godt, frem for at give dem til fx Røde Kors. Det giver efter min mening anledning til at man i fremtiden kan tale om et egentligt nyt og frit banksystem hvor private personer kan låne til iværksættere eller andre private personer.

Hertil kommer at den finansielle sektor endnu ikke er parat til at engagere sig i at finansiere lån uden sikkerhed, hvilket efterlader markedet til meget få spillere, der resulterer i imperfektion og højere priser på lånene. For at nå en form for ligevægt på området for mikrofinansiering må markedet professionaliseres gennem en form for formalisering og supervisering. Låntagere bliver som det ser ud i dag nemlig udnyttet gennem høje renter og uretfærdige tilbagebetalingskrav hvilket er det præcis modsatte af hvad mikrolån egentlig er og skal arbejde for.

Jeg tror derfor at mikrofinansiering som et nyt og innovativt banksystem baseret på en P2P online platform er vejen frem for personer der som mange fattige i 3. verdenslande er fanget i et marked hvor de ikke kan låne penge fordi de ikke har nogen sikkerhed at stille med.

 

Hvor kan Mikrofinansiering bruges?

Helt overordnet set kan mikrofinansiering bruges over for både private og iværksættere. Det mest oplagte og interessante sted at starte er dog overfor iværksættere da de er en generator for vækst i Danmark, men mangler den nødvendige finansiering til at realisere det potentiale der ligger gemt. Tal fra Danmarks Statistikbank viser, at det ikke er mere end ca. 45 % af virksomheder der overlever de første 5 år. Man kan altså snakke om en form for usynlig kapitalkløft mellem egenfinansiering og ekstern finansiering fra venture- og kapitalfonde, der kan sikre iværksættere at klare de første svære år. Det er her mikrofinansiering kommer til sin ret.

 

Hvis en virksomhed kan optage et lån uden at skulle stille sikkerhed for lånet, er det min vurdering at virksomheden kan blive mere attraktiv overfor venture og kapitalfonde på et senere tidspunkt. Mikrofinansiering virker således som en brobygger der kan sikre at en virksomhed kan vækste ud over de kritiske 5 år.

På privatmarkedet kan mikrofinansiering på sigt blive en alternativ finansieringsform for personer, der ønsker at låne til at bygge huset ud eller købe en ny bil. Her findes der allerede i dag online platforme, der gør det muligt for folk, der har overskudslikviditet at udlåne direkte til personer uden særskilt sikkerhed. Der er ingen banker i midten, ingen store omkostninger og ingen uigennemsigtige investeringer. P2P lån optræder på en måde som et alternativ til almindelig bankfinansiering. Banken er derfor erstattet af et administrationssystem, som kreditvurderer låntagerne og beregner rentesatser til långiverne. Långiverne kan ud fra låneansøgernes profiler vælge, til hvem de ønsker at låne ud til. Disse lån skal derfor ikke forveksles med de noget usikre mobil og hurtiglån som ellers findes på markedet hvor der er ringe gennemsigtighed og høje renter.

 

Hvordan kan et system for mikrofinansiering så se ud?

Som beskrevet før er det helt nødvendigt for mikrofinansiering til iværksættere og private at udtænke en platform i stil med MFI’er som Kiva og MYC4 da det vil lette distributionen og tilgængeligheden der vil gøre det langt billigere for låntagere.

I en Dansk model vil det være den almindelige dansker der står som långiver og iværksætteren eller en privat person der står som låntager. Den online platform vil dermed blive bindeleddet mellem långiver og låntager, hvor hver især selv opretter en profil.

For at undgå at lån ikke bliver betalt tilbage som følge af dårlig kreditværdighed vil det være nødvendigt at screene låntagere gennem fx et creditscoringssystem så det kun er dem som reelt set kan betale lånet tilbage som kan oprette en profil på platformen. Det vil øge graden af gennemsigtighed, hvilket er et af de vigtigste elementer i oprettelsen af et system for mikrofinansiering i Danmark.

Sikkerheden vil i sådan et system også være meget vigtig, hvorfor man kan tænke sig at skulle valideres med NemID og udforme platformen så den signalere tillid og professionalisme.

 

Barrierer der må nedbrydes før et mikrofinansieringssystem kan indføres

For at et mikrofinansieringssystem som beskrevet ovenfor kan blive en realitet, er der dog nogle barrierer der arbejder imod som skal tages op til diskussion og ændres.

For et par år siden gennemførte den daværende regering en skat som rammer investorer der ejer mindre end 10 % af aktiver i et selskab, den såkaldte “iværksætterskat”. Reglen fordrer, at investorer skal betale yderligere 25 % skat på udbytte af deres investeringer. Som et direkte resultat af denne regel faldt graden af ventureinvesteringer i små og mellemstore virksomheder betydeligt da den blev indført. Det er klart at denne regel sætter visse begrænsninger for et mikrofinansieringssystem i Danmark da långivere i sådan et system typisk ikke vil komme til at eje mere end 10 % af en given virksomhed.

 

Et andet område der kan være med til at lægge låg på et mikrofinansieringssystem i Danmark er at man som privatperson ikke har fuld råderet over sine pensionsmidler. Hvis man derimod havde det ville det være oplagt for personer selv at få lov til at investere dem direkte i iværksættervirksomheder eller andre private personer.

 

Konklusion

Mikrofinansiering er som begreb blevet kendt af Muhammad Yunus stifteren bag en af de mest succesfulde MFI’er i verdenen Grameen Bank. Som finansielt instrument kan mikrofinansiering dog dateres tilbage til andelsbevægelsen hvor bønder gik sammen for at sikre sig mod dårlig høst her i Danmark.

Gennem årene har mikrofinansiering som begreb udviklet sig og i takt med at internettet er blevet et mere sikkert sted at handle findes der i dag en række forskellige platforme der forbinder långiver med låntager uden fordyrende mellemled som fx banker.

Mikrofinansiering som et nyt og innovativt banksystem baseret på en online platform hvor iværksættere og andre private kan modtage små lån fra andre private investorer kan derfor efter min mening være løsningen på et relativt ufleksibelt banksystem som vi kender det i dag hvor sikkerhed i enten en bil eller bolig er den eneste adgang til et lån. Hvis denne gruppe af iværksættere og almindelige personer får adgang til et lånemarked vil det betyde at de kan realisere deres drømme og dermed være med til at skabe vækst og gavne samfundet som helhed.

Der er dog som det ser ud i dag et par barrierer der modarbejder et mikrofinansieringssystem. Ved at afskaffe iværksætterskatten og åbne op for at man frit kan bruge sine pensionsmidler til at investere i virksomheder vil det være lettere at få et sådan mikrofinansieringssystem til at fungere i Danmark.