2021-10-17

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Af lektor Henrik Herlau, Ph.D., Institut for Ledelse, Filosofi og Politik, CBS

 

Uddannelse er ofte knyttet til begrebet social innovation. Social innovation udfordrer og ændrer fastlåste tankesæt – når den realiseres.

Som eksempel på en væsentlig social innovation kan nævnes – gruppe undervisning understøttet af lærebogsmateriale (skole, universitet). Denne undervisningsform har over en kort årrække fortrængt praksisfællesskabs-baseret læring (en social innovation af ældre dato). Den førstnævnte sociale innovation er tæt knyttet til et lineært – den anden til et cirkulært tidsbegreb – der er generelt gode erfaringer med kombination af de to læringsperspektiver.

 

Velfærdssamfundet blev generelt opbygget på grundlag af organiseringsformer der tog afsæt i praktisk læring herfra er senere udviklet et samfund, der satser på højeffektiv teoretisk læring. En ny social innovation kan søges i organisationsmodeller der lindrer omkostningerne ved denne omstilling, der har medført stor arbejdsløshed, især blandt de højtuddannede, der netop skulle bære/ bidrage væsentligt til – den næste vækstbølge.

Kriser overvindes sjældent ud fra radikal nytænkning – men generelt ud fra tankesæt, der er udviklet før krisen blev accepteret som et reelt problem. Der skal ikke søges én ny løsning, mange tiltag skal prøves i praksis før én igen danner grundlaget for en ny fælles forståelse. Nye tankesæt kan søges hvor ”fælles accepterede og delte forståelser” ikke længere danner den forventede værditilvækst. Det er ikke mange år siden at en grundlæggende fælles forståelse i Danmark antog at kårde og paryk var forudsætninger for drift af effektivt landbrug.

 

Nedenstående skitseres et forslag – (ud af mange mulige) der kan bidrage til udvikling af en ny praksis i forbindelse med højtuddannedes arbejdssituation.

 

Det er praktiseret i Irland, England, Sverige og Danmark med tusinde studerende, mange store og små virksomheder.  Men nytænkning har generelt vanskelige kår, jvf. Mandag Morgen artikel: Uddannelser skaber ikke innovationskraft (https://www.mm.dk/uddannelser-skaber-ikke-innovationskraft) og f.eks. Machiavelli 1532, ”Man bør bestandigt holde sig for øje, at der ikke findes noget, der er vanskeligere at tilrettelægge, mere tvivlsomt at gennemføre med held og farligere at virkeliggøre end indføringen af forandring”.

Eftersom tingenes tilstand stort set er udviklet ud fra dominerende fællesforståelser på uddannelsesområdet – hvad angår innovation – benyttes nedenstående en formidlingsform, hvor en lidt skæv karakter ”fremfører” budskabet.

 

Olsenbanden redder Danmarks økonomi – en social innovation

 

Oplæg til ny Olsenbanden film:

Baggrund – dansk økonomi skranter – tynges af ældrebyrde, pasning og uddannelse af unge etc.

Olsenbandens aktiviteter er truet af den økonomiske afmatning. Den geniale plan går ud på at bidrage til at genstarte den danske økonomi – så tidligere planer igen kan realiseres. 

Egon Olsen beslutter (i denne episode) at genvinde tidligere tiders storhed ved at røve og udnytte ”Den frie danske videnskapital”. 

Filmen starter med en kedelig kort og stærkt forenklet baggrundsorientering (indledning med rulletekster):

Erhvervsministeriets rapport ”New Nation of Innovation”, 2009, benytter som en væsentlig bidrager professor C.K. Prahalad, der med uddrag fra “The Fortune of the Bottom of the Pyramid”, 2005, i ministeriets rapport angiver pejlepunkter, grundlag for nye vækstøkonomier. 

  1. A.     Prisen på viden skal i bund (stor udbredelse)
  2. B.     Brugbar viden skal matches direkte med den praktiske bruger (stor effekt).
  3. C.    Transaktionen imellem viden-danner og viden-forbruger skal gennemføres, understøttet af transparente ledelsessystemer.
  4. D.    Fokus på et internationalt perspektiv (marked).

FUHU/DEA rapport ”Vækst igennem videndeling”, 2010, P.6, angives: ”Kun ca. 2 % af de danske virksomheder anvender universiteterne som kilde til innovation og siden perioden 1998-2000 til den seneste opgørelse i dag er der sket en halvering af virksomheder, der har universiteter som kilde til innovation”.

 

Ad. A. Punkterne angiver betingelser for en revitalisering af samfundets humane og økonomiske potentialer. I et dansk perspektiv er denne beskrivelse af aktivitet i den økonomisk opstigende bølge spændende, det giver filmen et historisk perspektiv:

Innovationsbølgen, der havde udgangspunkt i landbrug, satsede på

  • bred uddannelse, der koblede teori og praksis.
  • konsulentydelser af høj kvalitet ved dannelse af Landbrugshøjskole, Handelshøjskole etc.
  • ledelse ud fra demokratiske principper (Andelsbevægelse).
  • Eksport. Det samme kunne skrives omkring den anden danske innovationsbølge, den Håndværksbaserede industri, som kom under pres (Oliekrisen 1973).

 

Der mangler en tredje bølge – her sætter banden ind.

Ad. B. Her ligger ”et blåt ocean”, hvor bølgen kan udvikles.

Først var det bønderne, derefter håndværkerne – kan den tredje bølge dannes af unge under højere (universitetets) uddannelse?

Egon har en plan:
”Vi skal bruge et kort”

Kortet (se figur 1 nedenfor) angiver hvor der findes fri videnskapital – en stor uudnyttet samfundsværdi.

Figur 1: Kundskabens Træ

 

Fokus har været, og er på den gamle Industriudviklingsvej som kun få studerende følger(den venstre side af figuren), potentialet ligger i de ca. 50.000 studerende på afgangssemester, der som mål har deltagelse i og ledelse af innovation (hertil kunne medregnes arbejdsløse akademikere).

Tilsammen udgør disse to grupper den største frie potentielle humane kapital der nogensinde har været til rådighed i Danmark. For blot nogle år siden blev næsten alle uddannet i en nær relation med praksis – nu er ”praksischok” blevet almindeligt.

De gamle liberale erhverv: håndværk, læger, advokater etc. fastholder praksiskobling, mange studerende indføres i praksis igennem studenterarbejde, økonomisk støttet virksomhedsrelation, men mange studerende møder først de krav, som et internationalt konkurrenceniveau stiller til erhvervsaktører efter endt uddannelse. 

Egon forklarer grundlaget for planen. ”Jeg sad inde med en fyr fra et universitet – han underviser ca. 50 studerende pr. semester. De studerende kommer fra alle læreanstalter og udgør kun en meget lille del af den samlede frie humane kapital – men hvert holds samlede humane kapital overstiger hvad nogen dansk organisation kan råde over i forbindelse med den indledende innovationsfase. Sættes den (fremtidige) årlige markedsværdi pr. studerende (lavt) til brutto 1. mill. kr. har man en idé om den humane kapitals potentielle økonomiske markedsværdi. Problemet er at skabe overensstemmelse imellem potentialet af den humane kapital og det økonomiske potentiale”.

”Bevæger man sig fra neden til venstre i figur 1 – vil en realisering af arbejdet følge kurve A1 – omkostningerne stiger dramatisk, hvis man vil gennemføre en kobling imellem teori og (iværksætter) praksis.
Følges derimod den højre vej i fig. 1, A2 bevæger man sig ind i praktisk lærings-koblinger, en slags mesterlæresituation, hvor omkostninger er ECTS til de studerende og STÅ-værdi til universiteterne”. 

Der kan frigøres et kolossalt videns økonomisk potentiale. Egon udbryder: ”Jeg har en plan!”

Fig. 2. Omkostningskurve for læring.

 

Første del af planen – adgang til værdifuld viden.
Egon: ”Vi skal være hurtige – der er andre tiltag på vej. Det sikreste er at finde den hvor man ikke søger – på universiteterne!”

”Man kan hurtigt komme på sporet ved at spørge de studerende” – (brugerdreven innovation?) – om hvilke modeller de har kendskab til og kan benytte i praksis – hvis de selv aktivt skulle indtjene, yde bidrag, til at skabe den potentielle økonomi de repræsenterer – igennem praktisering af deres uddannelse”

Svaret er generelt:

1)    Ansættelse

2)    Konsulent

3)    Iværksætter

4)    Kombinationer af ovenstående?

En femte model benyttede bønderne og håndværkerne, den anbefales i den internationale innovationslitteratur (Prahalad).

Planen begynder at udkrystallisere sig:
En iagttagelse – Videofilmer man f.eks. en tværfaglig gruppe med 7 – 8 afgangsstuderende, der har adgang til møderum, telefoner og internet, efter de er stillet overfor en enkel daglig problemstilling fra en bestående virksomhed, vil man generelt på optagelsen se: Stor aktivitet i rummet, der brainstormes, der diskuteres løsningsforslag, tavler og vægge fyldes med gule lapper – aktiviteten er tidskrævende.   

I relation til virkelighedens verden (udenfor møderummet) er der ikke udført noget konkret arbejde der kan omsættes til økonomisk værdi. Videoen viser at den gruppeledelse de studerende har så gode erfaringer med igennem studiet ikke slår til – de søger til venstre i fig. 1, – de er sikre på at den gode idé/viden der skal til for at løse opgaven er i grupperummet, hvad den meget sjældent er. Videoen viser den store energi gruppen bruger på sociale transaktioner, til at vinde magt, accept af eget forslag – så ”nogen” kan udføre arbejdet. Produktiviteten i gruppen er generelt ringe, men eftersom resultaterne ikke testes i den praktiske verden, opdages det yderst sjældent.

Studerende tænker og handler i strukturer, der er orienteret efter den gode idé – og ikke efter de små væsentlige handlinger der gennemføres i daglig ledelse, med øjeblikkelig feedback, her dannes ofte handlingspotentialer – der senere udløser store ændringer.

En ledelsesmodel der lever op til det krav er – heterarki (den anden leder) er en ledelsesmodel der generelt ikke er kendt og benyttet af de studerende. Den er transparent og praktisk orienteret – danske bønder forbandt den med tankerne bagved andelsbevægelsen, håndværkerne med sjak.

Olsen ved, at man ved et universitet har udviklet et heterarkisk ledelsessystem for højtuddannede ledere – kodeord KUBUS®. De studerende kan optrænes i at bruge denne model (på ca. 1 uge).  

Olsen: ”Vi skal bruge modellen, et informations flowkort, en database, et grupperum, videoudstyr, tavler, kridt etc. – det hele er så tilgængeligt ved de højere læreanstalter, at enhver kan få fat i det”.

Banden bruger et kort der beskriver virksomheders informationsflow.

Kortet viser virksomheden som et videnflow imellem vidensaktiver, der er mærket A, B, …

Dette er også en anden måde at betragte innovation på – i dette optik registreres den som forøgelse af informationsflow. Værdien af at fjerne bremser (informationsblokeringer) viser sig ofte her som en væsentlig kilde til realiseret innovation, indtjening.

 

Fig. 3.  En mindmap over vidensflow, hvortil ”problemer” kan kobles.

 

Banden slår til:

Med kortet i hånden kan enhver virksomhed, stor som lille, opsøges i Danmark. Banden kontakter virksomhedens ledelse og realiserer den dristige plan. ”Vi har adgang til det største potentiale af human kapital (viden) i Danmark, til praktisk talt ingen penge (samfundet betaler de unges uddannelse). ”

”Vi vil til gengæld bede om indsigt i nogle af jeres daglige problemer. Vi tilbyder en fair trade – viden for problemer”.
”De problemer vi er interesseret i – er jeres medarbejderes daglige iagttagelser, som de ikke har tid eller viden til at bearbejde – f.eks. mærker sælgerne en ny tendens på markedet, en ændring af købevaner, produktionsfolkene søger ny materiale viden, styringsproblemer etc., kort sagt hverdagsproblemer – og de er guld værd, for det er her innovationspotentialer opbygges”.
Virksomhedernes ledere føler de vinder mest og går lige i fælden – de udleverer problemer de ikke har tid eller ressourcer til at arbejde med, reelle problemer skrives ind på bandens kort.

 

Nu kan banden overdrage disse reelle problemstillinger til hold af tværfagligt sammensatte grupper af studerende der undervises i daglig problemløsning.

De studerende kan igennem deres nye ledelsesform gennemskue magt og ledelse i gruppen og herigennem lære praktisk korttidsmødeledelse der fører til økonomisk målelige resultater – fælles høj produktivitet. De studerende er de egentlig vindere – de lærer igennem praksis at danne målelige innovationspotentialer igennem ledelse af et tværfagligt praksisfællesskab. Resultaterne af deres indsats bedømmes ud fra erhvervslivets krav – ”overliggeren” ligger højt.

 

Et grundlæggende problem ved nuværende undervisning er at det ”teoretisk” er meget vanskeligt at angive konkurrenceniveau for de studerende – dette er specielt vigtigt for de der eventuelt vil opstarte egen erhvervsaktivitet.

En speciel database:
Der er udviklet en database, der kan sikre kommunikationen imellem problemhaverne og studentergruppen – videnspotentialer, der kan innoveres ud fra, opbygget imellem teoretikere med stor viden og praktikere med stor viden.

Basen virker som en ”omvendt Taylor” – Frederick Taylor var med til at skabe det moderne industrisamfund ved at iagttage og systematisk beskrive den håndværksprægede industri ind i en ”videnskabelig” kontekst – her er det praktikerne der igennem databasen ”iagttager”, hvordan teoretikerne bygger viden op.

Teoretikernes vidensdannelse styres af den kontekst praksis udøves i. Ved at benytte en speciel database er koblingen uafhængig af afstande og tid. De studerende holder møder, virksomhedens aktører følger og giver feedback – efter aftale, når de har tid.

Det er ligegyldigt om virksomheden ligger i en universitetsby eller i et udkantsområde.  Modellen er meget skalerbar, der er tusinde af potentielle studerende og SME virksomheder, der kan oprettes et landsdækkende IT understøttet – internship, med storskala potentiale.

 

Der vil kunne sammensættes hold med særlige kvalifikationer – f. eks kemi, sociologi etc., der kan tilbydes specialiseret viden til erhvervsvirksomheder over hele landet, som de ellers ikke kan komme i nærheden af indenfor deres økonomiske og geografiske råderum. Ja banden kan igennem de internationale kurser ved universiteterne danne grupper i udlandet og få adgang til internationale tværfaglige studenternetværk ved førende universiteter, koble denne viden til f.eks. eksportvirksomheder, herigennem kan man også få et meget godt indblik i hvordan tværfaglige studentergrupper i andre lande danner innovationspotentialer, viden. Banden kan udløse en ny (tredje) innovationsbølge.

Planen er realiseret: Stor udbredelse af viden, stor værdi hvor den realiseres i en kobling til praksis, transparent ledelsessystem, et internationalt perspektiv.

Den økonomiske gevinst (jobskabelse) dannes i eksisterende (regionale) virksomheder.

Banden har allerede planlagt hvordan studentergrupper kan dannes i udlandet – igennem universiteternes internationale undervisningsnetværk kan viden til danske virksomheder overføres til danske virksomheder – universiteterne kan igennem basen aflære hvordan man internationalt arbejder med og danner brugbar viden. Det afprøves og giver et målbart (også økonomisk) godt resultat for en virksomhed der søger viden om (Kina) eksportmarked.

Nu afsløres banden – ”man” ved at det eneste der virker, er en bevægelse venstre om i fig. 1. Der har i de senere år været gennemført så mange projekter her, at man gennemskuer at banden prøver noget ”nyt”. Den tværfaglige gruppe søger ikke den gode idé – men kompetence til at opbygge en effektiv organisation der kan sikre økonomisk vækst; en organisationsmodel de selv kunne lede og udvikle i en praktisk innovations læringsproces – der bragte dem i ”øjenhøjde” med erhvervslivets aktører.

Olsen må tilbage til fængslet.