2019-09-16

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Af Henrik Johannsen Duus, Ph.D., Lektor, Institut for Afsætningsøkonomi, CBS

Økonomiske kriser som en statsstyret del af tilværelsen

Finanskrisen og dens direkte efterkommer gældskrisen hærger i øjeblikket hele verden. Disse kriser er blot de seneste af en række økonomiske kriser, der ved et langt historisk tilbageblik synes at dukke op med nogenlunde jævne mellemrum. Inden finanskrisen havde vi således dot.com krisen omkring årtusindeskiftet og før denne atter andre kriser (Tvede, 2006).

Det naturlige spørgsmål melder sig; hvorledes kan vi undgå sådanne kriser? Et relateret spørgsmål er; hvis politikerne ikke kan forhindre sådanne kriser, hvad kan den enkelte virksomhed så i stedet gøre for at forhindre krisens skadevirkninger på virksomheden? Kan krisen mon endda vendes til noget positivt for den enkelte virksomhed?

Enkelte forskere, uforholdsmæssigt mange journalister og et klart flertal af politikere, giver uhæmmet erhvervslivet skylden for den nuværende krise. Man hævder således, at der var tale om ”grådighed” (”i mangel af et bedre ord” (Gordon Gekko)) i en alt for ureguleret banksektor, som skabte de dårlige udlån, der af mange ses som krisens årsag.

Men denne forklaring halter en del. For den forklarer ikke, hvorfor ”grådighed” synes at variere på underlig vis over længere tidsforløb. Således ser vi i dag omvendt en lidt hæmmet vækst fordi ”grådigheden” netop er i bund. ”Grådigheden” synes i stedet, at være afløst af en problematisk ”tilbageholdenhed” mht. udlån og investeringer.

Sagens kerne er, at denne politisk korrekte opfattelse af konjunkturbevægelserne slet ikke forklarer, hvorledes ”grådighed” som psykologisk fænomen kan variere. Denne kvasi-psykologiske forklaring er dermed mangelfuld. ”Grådighed” og modsætningen ”tilbageholdenhed” er snarere symptomer på den egentlige årsag til krisen end en årsag i sig selv (Rothbard, 1969).

Der er mange gode argumenter for at krisen (og alle andre kriser før denne) skyldes, at der igennem et stykke tid blev ført en alt for ekspansiv pengepolitik med for lave renter (Skousen, 2007; De Soto, 2009). Dette førte til uholdbare over- og fejlinvesteringer, hvor det svageste led (dvs. de dårligste lån) bristede først. Sandsynligt er det i hvert fald, at pengepolitikken, efter dot.com krisen, blev for lempelig i henhold til hvad den burde have været (Hansen, 2008). Ifølge dette synspunkt kan man antage, at Alan Greenspan som USA’s centralbank chef lige efter dot.com krisen ønskede, at sikre sit eget eftermæle før pensioneringen. Ved afløseren Ben Bernanke’s tiltræden skete der en ”normalisering” og krisen blev en realitet.

En del tyder derfor på, at vi – som gentagne gange før – må placere ansvaret hos politikerne og centralbankcheferne. Dette peger i retning af at øget regulering næppe er vejen frem. I stedet må kravet være en sund og stabil finans- og pengepolitik.

Men mennesker er som bekendt upålidelige, når de får magt. Én mulig løsning kunne være, at skabe en post-politisk situation ved at gå tilbage til en ”commodity standard” som f.eks. guldet, hvilket seriøst er foreslået af flere eksperter (Skousen, 2007, 2008, 2010; De Soto, 2009). Dette vil dog utvivlsomt være mindre politisk muligt end det næstbedste, som er at indføre forfatningsmæssige begrænsninger på hvilken finans- og pengepolitik, der kan føres.

Sådanne kan være faste lave stigningstakter i pengemængden og krav om kvalificerede parlamentariske majoriteter (f.eks. 2/3) ved deficitfinansierede finanslove. Andre krav såsom begrænsninger på, hvilke typer af skatter, der kan udskrives samt hvorledes skatterne hæves er også en mulighed.

Krisen som en vækstkrise

Man kan imidlertid også se krisen på en anden og komplementær måde. I stedet for at se krisen som et nedadgående ekstremt udsving i den økonomiske vækst – så kan man i stedet se den som udtryk for et generelt lavvækst problem. Den vestlige verden er således i en lavvækstkrise.

I Danmark jubler erhvervslivet og politikerne, hvis væksten kommer over de 3 % i BNP. Til sammenligning kan man nævne, at i de fjernøstlige lande, hvor vækstraterne ofte er tocifrede, er en krise dét man har, hvis væksten ”kun” er på sølle 6-7 % i BNP.

En meget væsentlig forskel mellem de vestlige lande og de østlige synes her at være opsparingsniveauet. Undersøgelser viser, at opsparingskvoterne og væksten er markant forbundne (Skousen, 2007). Det er samtidigt påfaldende, at de fjernøstlige lande har en markant højere opsparingskvote end de vestlige lande. De sidstnævnte lider som kontrast p.t. under gældskriser, der i skrivende stund omfatter en halv snes lande med Grækenland som det kendteste eksempel.

Mest problematisk er det, at den vestlige verdens ledende nation, USA, har store gældsproblemer i både den føderale sektor, delstaterne og i befolkningen som helhed.

Den vestlige verdens lavvækstkrise er således at tolke som en underopsparingskrise, idet såvel den offentlige som den private sektor sparer for lidt op og gældsætter sig. Overforbrug i det offentlige betyder, groft sagt, at erhvervslivet og forbrugerne stimuleres til yderligere overekspansion med gældsætning til følge samtidig med at et medfølgende højt skattetryk sænker opsparingslysten.

En mulig løsning kan være at indføre den såkaldte ”Fair Tax” også kaldet ”Federal Retail Sales Tax” (Kotlikoff, 2005) eller på godt dansk, FOMS (forbrugsomsætningsafgift). Denne er en omsætningsafgift, som kun opkræves hos virksomhederne ved salg til forbrugere. Business-to-business sælgende virksomheder og lønmodtagere friholdes således for denne skat samt for andre skatter, der eventuelt kan sænkes eller helt afskaffes i kølvandet på ”Fair Tax”. Opsparing, investeringer og arbejde stimuleres og forbrug straffes. Denne skatteform har berettiget fået en masse positiv omtale i USA, men desværre diskuteres den ikke i Europa.

Konjunkturvarsling i virksomheder som erhvervsøkonomisk mulighedssøgning

Trods alle gode intentioner kan det være svært, at stole på politikernes vilje og evne til at gøre noget. Derfor kan man argumentere for at man på mikroøkonomisk plan bør sikre sig bedst muligt i forhold til konjunkturerne. Herved fremkommer den lidt oversete erhvervsøkonomiske disciplin, konjunkturvarsling (Puggaard, 1987).

Sigtet med konjunkturvarsling er, at tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag for erhvervslivets ledere ved varsling af konjunkturbevægelserne. Der er i denne henseende således ikke tale om nationaløkonomiske forudsigelser med henblik på at politikere og centralbanker skal kunne føre en bedre økonomisk politik. Der er omvendt tale om en erhvervsøkonomisk disciplin med et erhvervsøkonomisk normativt sigte – nemlig, at erhvervslivets ledere skal forstå og tilpasse sig konjunkturerne (Duus, 1992, 1995, 1997, 1999, 2008).

Der er her konkret tale om at sikre bedre beslutninger ved, at time den enkelte virksomheds investeringer i en længere række områder. Her kan uprioriteret nævnes:

Markedsbeslutninger:

  • Indtrængen på nyt marked før markedsstigning.
  • Udtræden eller nedtrapning af markedsaktiviteter før markedsnedtur.

Personalebeslutninger:

  • Ansættelse af ekstra personale i konjunkturbunden før et opsving.
  • Afskedigelse af personale i konjunkturtoppen før et nedsving.

Beslutninger vedrørende produktionsapparatet:

  • Anskaffelse af flere maskiner og øget lager i konjunkturbunden før et opsving.
  • Frasalg af maskiner og lagernedbringelse i konjunkturtoppen før et nedsving.
  • Investeringer i fast ejendom, når ejendomsmarkedet er i bund. Salg når dette er i top.

Finansielle markedsbeslutninger:

  • Optagelse af nye lån når renten er i bund. Konsolidering på andre tidspunkter.
  • Corporate venturing, når renten og BNP-væksten begge er i bund.
  • Investeringer i aktier, når aktiemarkedet er i bund. Frasalg når dette er i top.
  • Styring af valuta- og råvarerisici på valuta- og råvaremarkederne.

Der er naturligvis flere mulige metoder til at varsle konjunkturerne. Denne korte artikel levner ikke plads til en fuldstændig gennemgang. Her skal blot nævnes, at ledende indikator metoden synes at opfylde alle krav om en nem, effektiv, billig og praktisk metode (Duus, 1999, 2008).

Konjunkturisolation som strategisk alternativ til konjunkturvarsling

En måde at udjævne konjunkturerne for den enkelte virksomhed er desuden soliditetsstyring (Andersen, 1999). Soliditetsstyring betyder, at virksomhedens soliditet og dermed ikke dens omsætning, overskud eller andre lignende nøgletal adopteres som forretningsmæssigt mål (Duus, 1995).

Hvis en virksomhed således fastholder en konstant soliditet vil den i mindre grad overinvestere i opgangstider og i mindre grad underinvestere i nedgangstider. Hvis den samtidig sætter soliditetsmålet højt vil den desuden altid have ressourcer til at forfølge nye opkommende mål og modstå nedture. Desuden vil øget overskud alt andet lige øge soliditeten, hvilket underbygger, at soliditet kan substituere overskud som mål (Duus, 1995).

Flere videns intensive virksomheder (som f.eks. Novo Nordisk) har ikke overraskende en høj soliditet for at kunne have ressourcer til lange forsknings- og udviklingsprojekter.

Her er det dog samtidig nødvendigt, at være opmærksom på at virksomheder kan have en ”indre mikro-konjunktur”. Hermed menes, at der kan eksistere internt skabte ubalancer i den enkelte virksomhed fordi ikke alle forretningsområder, produkter og projekter er i samme udviklingsstadie. Derfor skal virksomheder naturligvis udjævne deres ”indre mikro-konjunktur” gennem porteføljestyring af forretningsområder, produkter og projekter.

Konklusion

Konjunkturer kan have flere årsager og kan således også skyldes naturlige faktorer som f.eks. naturkatastrofer. Men adskilligt peger på, at konjunkturer er skabt politisk og kan elimineres via stabil finans- og pengepolitik. En høj opsparingskvote vil desuden styrke væksten.

Det er imidlertid vanskeligt, at stole på, at politikerne kan opvise den nødvendige vilje til at eliminere de menneskeskabte konjunktursvingninger. Virksomheder bør derfor selv tage affære for at beskytte sig. Virksomheder kan både varsle konjunkturer og isolere sig fra disse. En kombination af disse to strategier kan anbefales.

Referencer

Andersen, Uffe (1999):”Strategisk Budgettering”, Handelshøjskolens Forlag, København.

De Soto, Jesús Huerta (2009): ”Money, Bank Credit and Economic Cycles”, Ludwig von Mises Institute, Auburn. http://mises.org/books/desoto.pdf

Duus, Henrik Johannsen (1992): ”Fra Makro til Mikro i Virksomhedsplanlægningen”, Fremtidsorientering, 3, pp. 25-31.

Duus, Henrik Johannsen (1995): ”Strategisk Ledelse af Innovationsprocesser – Et Økonomisk Studie i Virksomheders Fornyelse, Markedsprocesser og Samfundsudvikling”, Publiceret  Ph.D. afhandling, Copenhagen Business School.

Duus, Henrik Johannsen (1997): “Economic Foundations for an Entrepreneurial Marketing Concept”, Scandinavian Journal of Management, Vol. 13, No. 3, pp. 287-305. http://meconsultingassignments.com/Docs/Marketing%2021st%20Century/Duus_1997_Scandinavian-Journal-of-Management.pdf

Duus, Henrik Johannsen  (1999): “Strategic Business Market Forecasting”, Journal of Strategic Change, Vol. 8, No. 3, pp. 173-182. http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/(SICI)1099-1697(199905)8:3%3C173::AID-JSC410%3E3.0.CO;2-H/abstract

Duus, Henrik Johannsen (2008):”Strategic Forecasting – Theory, Practice and Strategy”, WP-17, CME, Copenhagen Business School. http://openarchive.cbs.dk/handle/10398/7674

Hansen, Mads Lundby (2008): ”Lempelig Pengepolitik – En Medvirkende årsag til Finanskrisen”, CEPOS Notat, 28/11, København. http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Lempelig_pengepolitik_-_En_medvirkende_aarsag_til_finanskrisen.pdf

Kotlikoff, Laurence J. (2005):”The Case for the  ”Fair Tax””, The Wall Street Journal, March 7, 2005, p. A18. http://www.fairtax.org/PDF/TheCasefortheFairTaxKotlikoff030705.pdf

Puggaard, Verner (1987): ” Konjunkturvarsling i Virksomheden”, Industrirådet, København.

Rothbard, Murray N. (1969): “Economic Depressions – Their Cause and Cure”, Constitutional Alliance of Lansing, Michigan. http://www.lewrockwell.com/rothbard/rothbard183.html

Skousen, Mark (2007): ”The Structure of Production”, New York University Press, New York. http://www.amazon.co.uk/Structure-Production-Mark-Skousen/dp/0814740502

Skousen, Mark (2008): “Economic Logic”, Regnery Publishing, New England. http://www.amazon.co.uk/Economic-Logic-Mark-Skousen/dp/1596985453/ref=ntt_at_ep_dpt_3

Skousen, Mark (2010): ”Economics of a Pure Gold Standard”, Create space, New York. http://www.amazon.co.uk/Economics-Pure-Gold-Standard-Skousen/dp/1453753087/ref=ntt_at_ep_dpt_2

Tvede, Lars (2006): ”Business Cycles – History, Theory and Investment Reality”, Wiley, Chichester. http://www.amazon.co.uk/Business-Cycles-History-Investment-Reality/dp/0470018062/ref=sr_1_2?ie=UTF8&qid=1312731902&sr=8-2