2021-01-21

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Om temaet

Volumensyge er for tiden et fænomen, som er eller har været mest udbredt i bankverdenen – den nationale såvel som den internationale – som et udtryk for en sektor, der har fået lov til at ekspandere uhæmmet på bekostning af samfundsmæssige hensyn og med store tab til følge for de mennesker, som ikke forstod, hvilke kræfter der var sat i gang af uigennemsigtige, risikofyldte lån. En afregulering af bankverden i kølvandet på 1980’erne og 90’ernes nyliberale tilgang til erhvervsudviklingen satte gang i en vækst i samfundsøkonomien, som der skulle vise ikke at være realøkonomisk dækning for, og som derfor fik karakter af en vækstboble, som før eller siden måtte briste. Staterne og dermed befolkningerne måtte bøde for denne fejlstyring gennem omfattende finansielle redningspakker til konkurstruede banker. Med denne historie åbnedes øjnene for nødvendigheden af en (strammere) statslig regulering af rammevilkårene for bankernes driftsvirksomhed. Hvormed ikke være sagt, at de efterfølgende tiltag for at sikre en bedre styring af bankverden er tilstrækkelige.

Finanskrisen har på side gjort det nødvendigt at få hold på den offentlige udgiftsudvikling. Udviklingen inden for denne samfundssektor har ganske vist længe påkaldt sig opmærksomhed fra skiftende regeringers side. Den nyliberale bølge fra begyndelsen af 1980’erne har ligefrem haft som et centralt ønske at reducere omfanget af den offentlige sektor til det, som landets befolkning kan og vil betale for, og dette har vist sig at være stadig mindre i et samfund kendetegnet af generelt øget velstand og en markant stigende grad af individualisering. Viljen til at bidrage til opretholdelsen af kollektive velfærdsordninger i statsligt eller kommunalt regi har nærmest været omvendt proportional med den øgede velstand i samfundet. Det har ført til indførelse af skattestop og pres for afvikling eller reduktion af nogle af de økonomisk mest belastende velfærdsordninger (efterløn og dagpenge). Hvor denne opbremsning af den offentlige velfærdsudvikling måske hidtil har været udslag af et politisk valg, bliver denne nu – med finanskrisen – fremstillet som en politisk nødvendighed. Fokus er blevet vendt fra volumensyge i finansverden til, hvad der nu ses som den offentlige volumensyge, og det har ført til mange slags indsatser til begrænsning af det offentlige udgiftsforbrug.

I dette temanummer behandles et udsnit af disse indsatser, lige fra regulære besparelser og simpel påholdenhed til centralisering af de offentlige beslutningsprocesser samt planlægning af og kontrol med det offentlige ydelsesudbud. Disse indsatser kan ses som eksemplariske forsøg på at bringe udgiftsudviklingen i den offentlige sektor under kontrol. Ikke alle forsøg er dog – som nogle af temanummerets artikler vil vise – lige vellykkede, og undertiden kan iværksættelsen af de pågældende foranstaltninger ligefrem vise sig at være kontraproduktiv i forhold til de målsætninger, som de offentlige velfærdsordninger skal opfylde.

Abstracts

  • Henrik Johannsen Duus understreger i sin artikel behovet for besparelser i den offentlige sektor og giver et kvalificeret bud på, hvor besparelserne vil komme til at ligge, og hvilke områder der omvendt må forventes at blive friholdt for besparelser. Grundlaget for disse ’forudsigelser’ er et base line scenario, som forfatteren har udviklet som en forenklet udgave af traditionel scenariegenerering.
  • Sune Auken skriver om forskerstillingen som et kald og om de arbejdsmæssige konsekvenser af en ansættelsespolitik, som forudsætter at universitetsansatte altid kan pålægges merarbejde uden lønkompensation, fordi overarbejde – i universitetsverden – ikke accepteres som noget, der udløser ekstra løn. Konsekvensen er, at universiteterne kan pålægges stadig flere opgaver, uden at det koster den statslige arbejdsgiver noget. De samfundsmæssige konsekvenser er på sin side ringere undervisning og forskning.
  • Carsten Henrichsen kommenterer et nyt fænomen i den administrative organisation: centralisering af kommunernes såkaldte ’objektive sagsbehandling’. Baggrunden er et initiativ fra Finansministeriet, som med konsulentbistand har beregnet en besparelse i størrelsesorden 300 mio. ved at samle administrationen af en række kommunale, regelbundne opgaver under én forvaltningsenhed, som i første omgang er henvist til at aftale vilkårene for opgavernes administration med et offentligt selskab, ATP, eventuelt med udsigt til hel eller delvis overdragelse af opgaverne til private aktører.
  • Erik Hulegaard behandler de igangværende forhandlinger om udviklingen af det regionale sygehusvæsen, som finder sted med udgangspunkt i en række forslag fra et af regeringen nedsat ekspertudvalg. Forhandlingerne, som skal danne grundlag for en statslig godkendelse af regionernes sygehusplaner, er bl.a. centreret om fusioner af sygehuse og sygehusspecialer og oprettelse af nye ’supersygehuse’ gennem tilførsel af 25 mia. kr. over en årrække. I den forbindelse drøftes en række styringsmæssige parametre, som har betydning for udgiftsudviklingen på området, herunder såvel allerede anvendte styringsformer som mulige alternativer hertil.
  • Leneisja Jungsberg m.fl. har som studerende ved Roskilde Universitet gennemført en undersøgelse – i form af feltstudier – af virkningerne af en række reformer af hjemmeplejen, som stammer tilbage fra årene omkring årtusindskiftet. Undersøgelsen, der er de studerendes bachelorprojekt, viser, at personalet oplever en stigende grad af mistillid og kontrol, som underminerer deres faglige autonomi og tvinger de ansatte til at gå på kompromis med deres fagligt-etiske kodeks. Hertil kommer, at pålagt registrering af arbejdsopgaver tager tid fra de ansattes kernefunktioner og dermed også har negative konsekvenser for borgerne.

Carsten Henrichsen