2021-01-21

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Af Vibeke Grupe Larsen

BÆREDYGTIGHED SOM PARAMETER I BYPLANLÆGNING

vibeke-grupe1

Træk i vores samtid, som disse, antyder dét paradigmeskift, som pågår pt. På fire fronter, der alle har betydning for karakter og kvalitet af bæredygtigt byggeri, befinder vi os lige nu i en stærkt foranderlig tid i det globaliserede vidensamfund, som omgiver os, som afløser for industrialismen – og det forudsætter omstilling og nytænkning i f.t. byer og bygningers beskaffenhed, performance, funktioner og æstetik:

–       ENERGIBEGREBET er bredere og i langt højere grad multidisciplinært end før. [3]

–       BRUGERBILLEDET er mere nuanceret, og forventningerne til fleksibilitet er højere. [4]

–       ARKITEKTURBEGREBET er under forandring

–       BÆREDYGTIG FORMGIVNING stiller nye krav til samarbejdsmetoder, som skal være langt mere integrerede i fremtiden. [5]

PLANLÆGNING
Byer og bygninger er forbundet som komplekse interaktive systemer, og denne forbundethed skal være i et hensigtsmæssigt og symbiotisk i forhold til det naturgrundlag, som vi har at gøre godt med, for at undgå det overforbrug, der fører til for stor CO2-udledning. Derfor handler bæredygtig formgivning om ressourceeffektivitet gennem optimering i vores overvejelser om formgivning, herunder at indarbejde anvendelse af fornyelige ressourcer i videst muligt omfang og at integrere ressourceeffektive teknologier i bygningens udtryk, funktion og form.

Mere end 50% af verdens befolkning bor i byer og bymæssig bebyggelse, og byerne er miljø- og ressourceproblematiske.[6] Funktionsopdeling i byerne og mellem byerne har fået transportbehovet til at stige, og støj, luft- og jordforurening præger hverdagen mange steder. Transporten og de mange andre aktiviteter medfører stort energiforbrug, og energi- og ressourceforbrug fører til CO2-udledning.

Dermed har byerne og deres aktiviteter en stor andel af grundlaget klimaforandringer. F.eks. er oversvømmede kældre og overbelastede kloakker åbenlyse resultater af klimaforandringerne i kombination med de store befæstede arealer på veje, pladser og udearealer, der forhindrer regnvandet i at sive ned i jorden.

Omvendt er byer imidlertid også hensigtsmæssige, set med miljøbriller, idet mennesker bor tæt i fælles bebyggelser og med velplanlagte, korte transportveje, hvilket er bedre end at mennesker bosætter sig i hver sin uafhængige bolig på landet, hvor det kræver forholdsmæssigt flere ressourcer at fragte mennesker og ting.[7]

Så byerne rummer både kilden til og løsningen på klimaudfordringen. Bæredygtig byudvikling er derfor en af vores væsentligste udfordringer m.h.p. bæredygtig fremtid. Byudviklingen og byggeriet skal sigte mod en vifte af løsninger, der tilsammen skaber den moderne, bæredygtige by, og fortætning er en vigtig strategi heri. [8]

I Danmark har vi rundt regnet 300 byer med mere end 2.000 indbyggere. Udgangspunkterne for at tage udfordringerne om bæredygtig udvikling op er ikke ens fra by til by. Byernes størrelse, beliggenhed og muligheder er forskellige. Ligeledes er planlægningstraditioner og holdninger forskellige. Løsningerne skal passe til de lokale forhold.

Den store udfordring heri, m.h.p. såvel social som miljømæssig bæredygtighed, er at bygge med høj tæthed og alligevel sikre, at byer er grønne, blå og sunde. Det gælder såvel ved planlægningen af byerne og byens huse, som de tekniske løsninger omkring transport, vand, energi og affald.

Så den overordnede byplan er den vigtigste forudsætning for bæredygtig udvikling – og heri indgår bygningerne, som afhængigt af typologi og tilgang er dele af en samlet strategi, som ideelt set baseres på såvel social, økonomisk som miljømæssig bæredygtighed.

RESSOURCEFORBRUG KNYTTET TIL BYGGERI
Bygge- og anlægsprojekter, såvel ny- som ombygning, kræver meget store mængder af de miljømæssige ressourcer, i f.t. hvad vi i dag har til rådighed på jorden. Dertil kommer, at drift af bygninger tegner sig for 42% af vores samlede energiforbrug.[9] Oveni skal lægges det energiforbrug, der følger af bygningernes placering – transport (en sektor som hvis energiforbrug er stigende), infrastruktur, servicefaciliteter, institutioner osv.

Det betyder kort sagt, at byggeri, der ikke fra starten er gennemtænkt og projekteret med henblik på at undgå unødvendige miljøpåvirkninger, vil komme til at belaste miljøet meget, samt at et dårligt placeret bygge- og anlægsprojekt kommer til at udløse unødvendigt stort energiforbrug.

På den baggrund bør nutidens og fremtidens byggeri anskues både på planniveau og bygningsniveau, når der skal tænkes bæredygtigt, hvilket giver anledning til for en stund at kaste et blik på byggeriets placering i den overordnede kontekst.

CO2- udledning er især knyttet til energiforbrug – og reduktion af energiforbrug er et af mange aspekter af bæredygtig udvikling. Denne reduktion har afgørende betydning for, om det vil lykkes at nedbringe det danske udslip af CO2-.[10] Energirigtigt byggeri – og især renovering af ældre bygninger – er nogle af de områder, hvor man kan opnå størst varig reduktion af energiforbruget og CO2–udledning hvert eneste år i bygningens levetid.

BÆREDYGTIG ARKITEKTUR
Energi- og ressourceforbrug kan have mange forskellige former, alt efter hvor i verden man befinder sig, og klimaforandringerne har meget forskellige konsekvenser over hele kloden, så tilegnelsen og effektueringen af en mangefacetteret arbejdsmetode og et holistisk grundsyn i form af overordnet bæredygtig formgivning af byer og bygninger er et vigtigt redskab til at imødekomme klimaforandringernes negative konsekvenser på den lange bane og i den store skala – ikke mindst nu.

God arkitektonisk kvalitet kendetegnes ved, at der er arbejdet meget bevidst med en række kvalitative aspekter i udformningen, som er defineret i Akademisk Arkitektforenings miljøpolitik: [11]

§ Arkitektoniske løsninger skal bidrage positivt til vore fysiske omgivelser
§ Formsproget skal repræsentere sin egen tid og holde over for eftertiden
§ Løsninger skal være fleksible
§ Konstruktioner skal optimeres
§ Rumligheder skal fungere i såvel fysisk, social som æstetisk henseende
§ Byggematerialer bør være sunde, med passende levetid samt gode muligheder for vedligeholdelse og smuk patinering
§ Byggeri skal relatere sig kvalitativt til stedets muligheder, materialer og klimatiske betingelser

Når så forskellige aspekter som æstetik, funktion, teknik og materialer går op i en syntese, hvor ingen af aspekterne kan fjernes, uden at det arkitektoniske udtryk svækkes eller forringes, er der tale om god kvalitet.
Når der lægges en indsats for at skabe arkitektur ud fra helhedsvurderinger af form, funktion og kontekst og med fokus på minimeret brug af ikke-fornyelige ressourcer under produktion, drift, vedligeholdelse og eventuel bortskaffelse, er disse grundlæggende aspekter tillige kendetegnende for bæredygtig arkitektur. Når det så drejer sig om at optimere byggeri energi- og miljømæssigt og samtidig generere arkitektonisk kvalitet, er det væsentligt, at programmering, skitsering og projektering foregår i dialog på tværs af fagområder i en ’integreret designproces’ mellem rådgiverne.

Med afsæt i en sådan tænkemåde skaber et kolossalt potentiale for nyskabelse i den arkitektoniske formgivning – nye måder at fortolke kendte materialer – at sammentænke det materialebesparende med konstruktioner, der giver en arkitektonisk oplevelse – at minimere og forfine, søge styrke gennem form, optimere dagslys og akustik, sikre gode termiske forhold – at anvende lokale, naturlige, nedbrydelige eller genanvendelige materialer med særlig stoflighed. Så bæredygtig formgivning omfatter omsorg for sunde bygninger og materialer, økologisk og socialt følsomt forbrug af land, og æstetisk følsomhed der inspirerer og forædler disse motiver.

Kan vi forfølge bæredygtig formgivning som sådan, kan vi reducere ikke blot det totale C02-aftryk markant, men også uhensigtsmæssig, samlet menneskelig påvirkning på det omgivende miljø – samtidig med at livskvalitet og velfærd forbedres.

DANSK ARKITEKTUR
Dansk arkitektur er kendt for, ude i den store verden, at være bæredygtig i sig selv, p.g.a. den sociale og demokratiske tradition, som kendetegner vores gode boligplaner og bebyggelsesplaner og vores overordnet set sunde og materialeøkonomiske bygninger. Danmark har dertil et godt ry for at være på forkant med energibesparelser og anvendelsen af vedvarende energi, aspekter omkring energi, der er integrerede i vores lovgivning og dermed har alment fokus i vores byggetradition.

Blandt den etablerede flok af danske arkitekter kan der på den baggrund spores en vis selvtilfredshed omkring egne kompetencer, som går ud på, at bæredygtighed er implicit i bygninger af god arkitektonisk kvalitet i klassisk forstand. Ikke blot store dele af arkitektstanden ser det sådan – også mange andre aktører i byggeriet er tilbøjelige til at gå ud fra, at det er bedst og mest bæredygtigt at gøre, som vi plejer, fordi vi mener, at vi kan rose os af, at vi er hestehoveder foran vores omverden.

Det er imidlertid en sandhed med modifikationer – for klimaudfordringerne stiller udfordringer op for os, der kalder på nye paradigmer og nye måder at tænke bæredygtigt på, for at begrebet ’bæredygtighed’ ikke blot forbliver retorisk legitimering eller ”greenwashing”, om man vil.[12]

Derfor må arkitekter udfordre egen teknologiforskrækkelse og generere målbare vurderinger i en teknisk videnskabelig forståelsesramme, samt tilegne sig basal teknologisk knowhow og ny viden for at kunne sparre kvalificeret med ingeniører. Samtidig skal ingeniører være indstillet på at indgå i dialog om optimering af form og volumen af bygninger på et tidligt tidspunkt i designprocessen og ikke, som det ofte ses i dag, vente med at agere, til arkitekten har taget alle formmæssigt vigtige valg. [13]

Det gør det nødvendigt at tænke i nye baner for at åbne for den nytænkning og innovation, der skal stå for eftertiden som vor tids bæredygtige arkitektur.[14] De nødvendige energier hertil florerer især blandt de yngre kræfter i byggebranchen, såvel som i andre brancher. En åben holdning til at se på bæredygtige hensyn som ”kreative benspænd” frem for nedbrydende barrierer tegner vejen for den gode sammenhæng mellem hovedgreb, detalje, materiale og kontekst.[15]

PERSPEKTIV
Den nu afdøde, kendte danske arkitekt, Boje Lundgaard, sagde tilbage i 1980’erne, at miljørigtigt byggeri bliver ikke sexet, før der er penge i det – uanset at Boje Lundgaard selv som en utrættelig fighter for den arkitektoniske kvalitet arbejdede langt forud for sin tid med implementering af bæredygtige tiltag som integrerede aspekter af den arkitektoniske formgivning, f.eks. i projektet til det kongelige skuespilhus og flere boligbebyggelser og uddannelsesbyggerier.

Han havde fat i den lange ende – for dét, som vi kan konstatere nu, er at bæredygtighed er blevet sexet – og at bæredygtighed er kommet for at blive – ikke bare herhjemme – men i hele verden, al den stund at verden opfordres til at ”go Glocal” og tænke ud af box’en i f.t. at sikre fremtidens verdensborgere.[16] [17]

Det vil forhåbentlig afstedkomme, at barrierer for bæredygtigt byggeri langsomt vil blive overvundet. Og at de potentialer, som ligger i bæredygtig formgivning og energiske faciliteter, kommer til udtryk.

FREMTIDENS ARKITEKTUR ER GRØN!
….hed det på Louisiana i 2009 og vores blik blev rettet imod en række projekter på by- og bygningsniveau verden over, der sætter fokus på at imødekomme klimaudfordringen ved at præsentere vitale og energiske arkitekters livtag med den aktuelle situation og gøre os opmærksomme på, at forståelsen af arkitektur som sådan skal udvides til at ”…være at forstå som en organisme med en levetid og et stofskifte, hvis materiale udskiftes løbende, nedbrydes og genopstår som nyt og bedre stof. Morgendagens skyskrabere har måske mosbelagte facader, der hjælper til at rense byluften, integrerede solfangere, træer og buske, der producerer energi og skaber mikroklimaer og biodiversitet til gavn for dyr og fugle, og farver, der skifter med årstiderne”.[18]

Byggebranchens grænser flyttes for tiden og hele tiden, ikke mindst hvad angår elementerne arkitekturæstetik og teknologi. Dette flow åbner for værker, der integrerer de to aspekter og samtidig er stærke udsagn om regionale afsæt for differentieret arkitektur, hvor miljømæssige tiltag er så integrerede, at de ikke kan undværes som en del af den arkitektoniske form.

Certificering
Certificeringssystemer m.h.p. dokumentation af bygningers bæredygtighed er ved at blive rullet ud over byggeriet på verdensplan, og vi vil stå os dårligt ved ikke at have opmærksomhed på, når vi projekterer i Danmark. I Danmark kan bygninger p.t. svanemærkes (dvs. at en bygning skal leve op til et sæt målbare kriterier). I USA kan en bygning LEED-certificeres på forskellige niveauer, og der findes også en række europæiske mærkningsordninger, f.eks. BREEAM, som er udbredt i UK. Det kan dertil overvejes, om de produkter, vi producerer, enten kan vende tilbage til naturen eller fuldstændig genskabes som nye produkter, som det anskues i Cradle to Cradle – en filosofi, som i korte træk går ud på at designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde levende organismer. Det drejer sig om at skabe produkter, bygningskomponenter, bygninger, bydele og byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde, levende systemer. Tilhængere af Cradle to Cradle mener, at denne tankegang rummer kimen til ikke mindre end en ny industriel revolution.[19]

vibeke-grupe2

Så internationalt kridtes banen op med eksempler på vidtrækkende virkemidler, der er af så stor betydning for det arkitektoniske formsprog, at de ikke kan undværes, og som kan danne inspiration for udfordring af konventionerne i Danmark og nå måske endnu et spadestik dybere end de projekter, som vi allerede har på tegnebrættet herhjemme i øjeblikket.

Tendenserne ses allerede i det digitale byggeri, hvor computeren som fælles arbejdsplatform tillader alle parter adgang til at arbejde i de samme filer og integrere oplysninger lagvis i de samme strukturer. Den dag ressourceproblematikkerne qua blokke og modeller med integrerede energi- og miljøoplysninger indgår i dette kredsløb, og rådgiverne løbende gennem projekteringsprocesserne kan fremkalde energi- og miljøprofiler på komponenter og bygninger og formgive derefter, i f.t. geografisk og klimatisk kontekst, da bliver energi- og miljøforhold for alvor til inspirerende formgeneratorer og ikke til ‘nødvendige onder’.

Også i f.t tid som en ressource kan arbejdsprocesser, der i højere og højere grad er integrerede, betyde større udbytte. Der er dog ingen tvivl om, at væsentlige kulturelle barrierer og konventionelle metoder skal retænkes, før vi når så vidt – og heri ligger en meget stor kommunikationsopgave, al den stund at majoriteten af byggeriets rådgivere stadig tænker relativt traditionelt i form af faste overbevisninger om, hvem der, jvfr. de kendte fagligheder, “gør tingene bedst”.

På den måde står byggeriet altså midt i et paradigmeskifte i f.t. arkitekturbegrebet, der er tilsvarende stort, som da modernisterne kastede hele begrebsapparatet op i luften tilbage i 20-30-40’erne og lod det lande på en ny made – denne gang handler det om samarbejdsformerne og de potentialer, der ligger i at tage en regional tilgang til byggesagen, dvs. tage direkte udgangspunkt i de klimatiske betingelser, der, grebet an på ret vis, giver muligheder for individuel og unik arkitektur.

Det aktuelle paradigmeskift giver anledning til stor debat i fagkredse – det gjorde det også i 20-30-40’erne. Det spørgsmål, der presser sig på, for hvor hurtigt vi får cementeret, at kampen for at reducere drivhusgasserne er dybt nødvendig , lyder imidlertid – hvor skal vi hen? Er det ”sustainably less bad performance” for bygningsmassen, der er målet – eller er det ”sustainably good performance”, der er målet? Det spørgsmål stilles over alt…Svaret afhænger af om klimaproblematikkerne fortsat trækkes i langdrag.

Men uanset hvad, ligger der en nøgle til et nyt arkitektonisk formsprog i bæredygtig helhedstænkning, og dette formsprog kan blive vor tids vidnesbyrd om et videnssamfund med adgang til begrænsede naturressourcer – men med uendelige mængder af teknologiske muligheder.210-ext_glh_01
Green Ligthouse er udviklet af Christensen & Co med COWI som ingeniør. Green Lighthouse er Københavns Universitets nye klimavenlige hus, som stod færdigt til klimatopmødet i december 2009. Bygningen er hjemsted for studerende og ansatte på Det Naturvidenskabelige Fakultet og omfatter bl.a. studieadministration, Faculty Club, mødefaciliteter og studenterservice. Et samspil af mange forskellige energiløsninger er med til at gøre Green Lighthouse bæredygtigt. 
Der anvendes solceller, solfangere, naturlig ventilation og afskærmning fra solen for at undgå kølebehov. Høje vinduer i facaden og ovenlys sikrer optimal udnyttelse af dagslyset.

For at holde på energien monterer man super lavenergivinduer og isolerer væggene med 400 mm isolering, hvilket er dobbelt så tykt som normalt.

Et nyt materiale – Phase Change Materiel – der består af mikrokugler af paraffin indstøbt i gips,  forbedrer indervæggenes egenskaber til at optage og afgive energi. Materialet absorberer varmen, når rumtemperaturen er høj og frigør den igen, når temperaturen falder. Dermed kan man formindske energiforbruget til opvarmning og køling. Green Ligthhouse skal LEED GOLD certificeres (Illustration: Christensen & CO)
5_1120hla_massar_nightMassar Children’s Discovery Centre I Syrien er tegnet af Henning Larsen Architects. Det nye opdagelsescenter skal være hjørnestenen i et nyt syrisk uddannelsesprogram i Massar, og give syriske børn muligheden for at møde og opdage verden gennem leg. Udover denne dimension af social bæredygtighed er projektet stærkt påvirket af klimahensyn og geografi i sin formgivning. Afsættet er den syriske rose, og gennem en fortolkning af den og gamle mellemøstlige principper for ventilation af bygninger i det hede syriske klima har HLA udledt en form, der sikrer naturlig ventilation og dagslys, uden overophedning. Projektet er under opførelse (Illustration Henning Larsen Architects)

2_1920cop_harbor_v02_final_a1
Urban Delta i Nordhavnen bliver et fyrtårn for bæredygtig byudvikling. Cykelstier og metro binder bydelen flot sammen med resten af København, og der er lagt op til liv langs havnefronten med badeanstalter, havnepark og strande. Der er ambitioner om at bygninger skal bygges klimavenlige. Det bliver tegnestuerne Cobe og Sleth samt rådgiveren Rambøll, der skal stå for den kommende udvikling af bydelen Nordhavnen i København (Illustration: Cobe)

1_520
PTW Architects fra Australien vandt i 2003 en international arkitektkonkurrence om Beijing 2008 OL Vandcenter, det Nationale Svømmecenter, sammen med Arup og to kinesiske ingeniørfirmaer– en facilitet, der udover at være venue for de olympiske svømme- og udspringskonkurrencer, samt synkronsvømning mm. også skulle kunne ombygges til at rumme rekreative faciliteter og fitness faciliteter før og efter legene. WATER CUBE er en unik letvægtstruktur, opstået af en tanke om strukturen i sæbebobler, med afsæt i geometrier, som man oplever dem i naturens systemer, så som krystaller, celler og molekylære strukturer. Konceptet for bygningen er tænkt som, at kvadratet, som bygningen udgør, er skåret ud af et sæbeskum, som for at symbolisere, at en naturtilstand er transformeret til en kulturtilstand, og vandfaciliteten er en kubus af vandmolekyler – og både er spektakulær, energivenlig og økologisk på en gang. Bygningen er den p.t. største ETFE-beklædte bygning i verden, med mere end 100.000 m2 ETFE. Den bærende konstruktion er et selvbærende rumgitter af stål, som betyder, at der ingen søjler eller bjælker er i bygningen – strukturen er en minimalstruktur, hvor rum/struktur og beklædning nærmest er ét element, i princippet konstrueret som sæbebobler, hvilket gør strukturen ekstremt stærk og bygget af et minimum af materialer. Det translucente materiale tillader lys og varme at trænge igennem i et omfang, der betyder 30% mindre energiforbrug end i f.eks. glasbygninger (Ilustration: Ben McMillan)

92-alt-5-luuk-kramer
Sportplaza Mercator, et svømmeanlæg i Amsterdam, er tegnet af Venhoeven Architects i samarbejde med Copijn, er et eksempel på en “energimodernisering”, hvor bygningens nye klimaskærm er et grønt tæppe af 50 forskellige typer planter, der ændrer karakter og udseende gennem årets gang – bygningen har desuden grønne tage, med integrerede og automatiserede vandings- og gødningssystemer i konstruktionen. Så bygningen ser ud som om at den gror op af den omgivende Rembrandt park. Grønne tage kan medvirke til genbrug af regnvand, optimering af køling, forbedring af mikro- og makroklima og reduktion af energiforbrug. Et grønt tag, der er rigtigt udformet, kan opnå en lang levetid og holde en lav vedligeholdelsesudgift, set i forhold til et konventionelt tag. Et grønt tag er temperaturregulerende; dvs. det sikrer en behagelig og mere konstant temperatur indendørs på varme sommerdage, og i vinterkulden virker taget kuldeisolerende. På grund af sin evne til at opsamle og afgive vand, medvirker taget til et forbedret regnvandskredsløb, idet den forøgede recirkulation ved afdampning giver mindre udledning til kloak, fordi græsdækket virker som reservoir. Desuden er taget lydabsorberende. Vegetationsdækket beskytter tagdækningen mod Uv-stråling og temperaturpåvirkninger, som kan forårsage revnedannelse i tagdækket. Det grønne tag fremmer vilkårene for insekt- og fugleliv. Vegetationen på et grønt tag består af forskellige sedumarter, som er tørketålede urter, der kan trives på meget næringsfattige arealer (Illustration: Luuk Kramer)

Noter:
[1]  Global Compact er et FN initiativ, som har til formål at fremme virksomheders samfundsmæssige engagement og ansvarlighed. De ti principper i Global Compact fremhæver på en enkel måde de vigtigste aspekter af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Global Compact er en universel og enkel referenceramme, samtidig med at den er fleksibel og lægger vægt på processen og løbende forbedringer.
[2]  Nordisk Køkkens manifest, 2004 (www.noma.dk).
[3] Nye skærpede energibestemmelser i vores bygningsreglement indebærer to grundlæggende præmisser, som er markante ændringer i forhold til den praksis, som vi er ved at forlade: 1. Flere kategorier af energiforbrug omfattes af energirammen i modsætning til tidligere hvor vi alene skulle forholde os til forbrug af energi til opvarmning – nu kræver også energiforbrug til køling, belysning og apparater opmærksomhed, og 2. Energiforbrug vægtes i forhold til primær energiforbrug, dvs. at den energi, der forbruges til at producere den energi, som vi anvender i vore bygninger, tæller med i det samlede energiregnskab. Disse to præmisser forventes at få en væsentlig effekt på den måde, hvorpå byggesektorens forskellige aktører håndterer energispørgsmål i fremtidens byggeri, fordi man fremover skal bygge huse, der i højere grad reducerer elforbrug end varmeforbrug. Der er på baggrund heraf et paradigmeskift i gang, som fordrer tværdimensionel nytænkning og integrerede processer, for at det kan lykkes til fulde.
[4] Programmering af fremtidens bygninger og faciliteter kalder på brugerdreven innovation og integrerede løsningsmodeller; f.eks. i form af multifunktionelle og fleksible rum, der åbner for facetteret anvendelse af eksisterende og nye bygninger.
[5] Den bæredygtige arkitektur rummer i dag de samme potentialer for radikal og nutidig nytænkning i sig, som modernismen rummede i 20-30-40’erne, og det store potentiale skal ses i samarbejdskonstellationerne. De udfordringer, som byggeriet er på vej ind i, m.h.p. at tage ressourceforbruget seriøst, kræver, at branchens parter gør op med konventionelle samarbejdsformer og ser nye måder at agere på, i tværdimensionelle og integrerede processer og procedurer, der kan få helt enestående betydning for den arkitektur, der vil kendetegne nutiden for eftertiden.
[6]  Se http://sustainablecities.dk/da
[7] ”Sustainable Compact City / kompakt bæredygtig by”– Poul Bæk Simonsen, 2009
[8] Miljøministerens debatoplæg, 2009, ”Den moderne bæredygtige by”
[9]  Energistyrelsen, Energistatistik 2008
[10] ”Klimarigtigt byggeri – vi kan hvis vi vil!  Rapport og anbefalinger fra projektet Miljørigtigt Byggeri – hvad venter vi på?” Teknologirådet, september 2008
[11] Akademisk Arkitektforenings miljøpolitik, 2009 – http://www.arkitektforeningen.dk/Miljoe/1Miljoepolitik.aspx
[12] Greenwashing er afledt af whitewashing. Hvidvaskning handler om at vaske sorte penge hvide, mens greenwashing handler om at vaske sorte virksomheder grønne. Problematikken er tiltagende, efter at det for alvor er blevet smart at være grøn. Ligesom politi og myndigheder verden rundt overvåger hvidvaskning af sorte penge, overvåger miljøorganisationerne derfor nu intenst, om og hvor der foregår greenwashing
[13] ”BOLIG+ Etageboliger i Aalborg – fremtidens energineutrale boliger – dommerkomiteens betænkning”, september 2009”
[14] ”Grønt lys for en anden verden”, Tor Nørretranders, 2009
[15]  ”BOASE – fremtidens bolig/the future home”, redigeret af Claus Bech-Danielsen, Merethe Kjær Christensen, Peder Duelund Mortensen, Karen Zahle
[16] ”Grønt lys for en anden verden”, Tor Nørretranders (2009)
[17]  ”Glocal” er en sammenskrivning af ordene ”global” og ”lokal”. ”Glocal” refererer til et individ, en gruppe, enhed, organisation og/eller samfund, som kan og er villige til at ”tænke globalt ved at handle lokalt”. Overordnet anbefaler den glocale tilgang, at vi anerkender en fornyet referenceramme og brug af skalering i forbindelse med vore mål og handlinger. Det sker i erkendelse af, at globalisering og lokalisering er to sider af samme sag. ”Glocal”’ har bl.a. været brugt til understrege menneskets evne til sammentænke makro- og mikroskala og dermed udfylde kløften mellem det fjerne og det nære. Som sådan bruges ’glocal’ også som synonym for det at ”tænke ud af boksen”.
[18] ”Fremtidens arkitektur er grøn!”, Louisiana museum for moderne kunst, Arkitekturens grænser ll, forord.
[19] Cradle-to-cradle beskriver en designfilosofi, hvor godt design af produktionsprocesser kan føre til produkter, hvor udtjente varer, fabriksaffald og spildprodukter indgår som biologiske eller mekaniske næringsstoffer i en fortsat livscyklus. Det forekommer imidlertid uklart, hvordan forfatterne forestiller sig, at den proces, som skal til for at ændre vaner, skal forløbe i den vestlige del af verden, uden at det kommer til at omfatte den nedgang i levestandard, som forfatterne netop forsøger at løfte filosofien over