2021-10-17

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Af Ida Auken

Klimadebatten har brug for en ny positiv fortælling. En vision, som folk kan se for sig, og som giver dem lyst til at være med. Forestillingen om den bæredygtige by har potentialet til at blive denne nye fortælling. I Danmark bor 86 % af befolkningen i byer, og selvom byer af forskellige størrelser har forskellige udfordringer, vil bypolitikken alligevel kunne gøres til en bred dagsorden, mange kan føle sig inkluderet i.

Skræmmebilleder flytter ikke folk. De gør dem højst opmærksomme på, at deres nuværende leveform bliver vanskelig at fastholde. Klimatopmødet i København gjorde det uendeligt klart, at det kun er nytænkning og et tillokkende alternativ, der kan bevæge os ud af klimakrisen. Truslen om smeltende isbjerge, tørke, svigtende afgrøder, hungersnød, vandmangel og millioner af flygtninge i en ikke alt for fjern fremtid var ikke nok. Den gode nyhed er, at mens klimatopmødet i Bella Centeret slog fejl, blev der samtidig holdt et andet og mere vellykket topmøde et andet sted i byen. Borgmestre fra hele verden mødtes på Københavns Rådhus og udvekslede erfaringer om, hvordan man skaber bæredygtige byer i fremtiden.

En bæredygtig by er en by, hvor stof- og energiudvekslingen med omverdenen ikke er større, end hvad kloden kan regenerere. En by, hvor energiforbruget er lavt og energiforsyningen grøn. Men også en by, hvor der er høj livskvalitet, ren luft, grønne omgivelser, et demokratisk offentligt rum, hvor mennesker kan mødes på tværs af alder og klasse, samt hvor der er store muligheder for kulturel udfoldelse og en høj grad af bevægelsesfrihed. Mange byer er godt på vej, men for at kunne skabe bæredygtige byer skal borgmestre og bystyrer have større friheder på nogle områder, mens de på andre områder skal have klare retningslinjer for at undgå uhensigtsmæssig konkurrence, der skader byudviklingen på længere sigt. Derfor kommer det nationale politiske niveau til at spille en afgørende rolle for at få skabt bæredygtige byer.

Skandinavisk bydesign er en stærk inspirationskilde til byplanlæggere rundt i verden – selvom der er stor forskel på de forholdsvis små danske byer og megabyer som New York eller Bogotá. Fx er New Yorks visionære transportkommissær Janett Sadik-Khan begyndt at bygge afskærmede cykelstier og omdanne byens pladser efter dansk forbillede. Hun har fået hjælp fra den danske arkitekt, Jan Gehl, der er intet mindre end en byplanlægningsmæssig superstar rundt omkring i verden. Bogotás tidligere borgmester, Enrique Peñalosa, har byfornyet store slumområder efter en filosofi inspireret af Danmark. Han fremhæver, at man får det mest vellykkede byrum, når man skaber plads til fodgængere og cykler og lader bilerne bevæge sig på de bløde trafikanters præmisser. Peñalosa gør også opmærksom på, at der ikke er noget naturligt niveau for biler i en by. Hver gang man bygger en ny vejbane for at afhjælpe trængslen, fyldes den hurtigt op og fører blot til mere biltrafik. Der må andre løsninger til for at komme trængslen til livs og bevare et godt byrum, som fx god kollektiv transport og gunstige forhold for cyklister og fodgængere.

Sidst Enrique Peñalosa besøgte Danmark gjorde han mig opmærksom på, at vi har et særligt demokratisk byrum i Danmark. Når man træder ud i det offentlige rum, bliver ens rang og klasse ikke straks cementeret af ens transportmiddel, som så mange andre steder i verden. I Danmark har alle mulighed for at transportere sig, selv hvis de ikke har råd til en bil. Direktøren cykler på arbejde side om side med rengøringsdamen. Det er styrker som disse, vi skal blive mere opmærksomme på og værne om. Og udfordringen er tydelig: Cyklismen i Danmark er faldet med 30 % siden 1990, og presset på de fælles arealer er blevet øget betragteligt, ikke mindst på grund af et stigende antal biler i byerne.

Men vi kan også lære noget af andre lande og byer. Vi er ikke længere førende inden for klima og bæredygtighed. Fx er vi for længst overhalet af lande som Østrig og Schweiz, når det kommer til bæredygtigt byggeri.

Bypolitikken skal altså på dagsordenen i Danmark – og det er på tide, at også politikerne her i landet får øjnene op for byernes vigtige rolle i fremtiden. På verdensplan bor nu over 50 % af verdens befolkninger i byer, og overalt strømmer folk til byerne. Prognosen siger, at i år 2030 vil 2/3 af verdens befolkning bo i byer. Derfor er bypolitik ved at udvikle sig til en megadagsorden på linje med globalisering og bæredygtighed. At få skabt bæredygtige byer er begge disse dagsordeners version 2.0.

Bypolitik er også en ny politisk genre. Den kræver en tværgående tænkning, som det politiske liv stadig ikke har fundet formlen for. Vi har struktureret landets ledelse i administrative siloer, og samarbejde på tværs af administrationer finder primært sted på enkeltsagsniveau. Hvor er det store bypolitiske råd, der kan rådgive alle regeringens ministre, screene nye love og sikre, at alle landets byer får en bypolitisk strategi? Hvor er det forum, der kan tænke på tværs af byplanlægning, trafik, arkitektur og bæredygtigt design?

Mit første forslag vil altså være: Lad os få oprettet et bypolitisk råd. Dette råds vigtigste opgave bliver at skabe en national bypolitik, der kan sætte bypolitik på den hjemlige dagsorden. Den nationale bypolitik er en ramme, der udfyldes af kommunerne, som hvert 4. år udarbejder og fremlægger en kommunal bypolitik samtidig med kommuneplansstrategien og Agenda 21-strategien.

Bypolitikken skal som minimum fokusere på følgende områder: omstilling til vedvarende energi og energibesparelser, bæredygtigt byggeri, klimatilpasning og vand, bynatur og sundhed, byfortætning, trafikplanlægning samt skabelse af attraktive byrum med høj livskvalitet.

Bypolitikken skal derudover suppleres med nationale politikker. Fx vil omstilling til vedvarende energi blive fremmet via en national målsætning om, at Danmark skal være helt fri af fossile brændsler i 2050, sådan som oppositionen foreslår.

Energiforsyning: El- og varmeforsyningen skal baseres 100 % på vedvarende energi allerede i 2035. Vind, biomasse (halm, træ, affald, gylle, slam mv.), geotermi og solvarme kommer formentlig til at trække den største del af læsset. Det er her, vi har de største ressourcer til den billigste pris. Andre teknologier som fx solceller og bølgeenergi skal supplere indsatsen og kan i takt med at de bliver billigere komme til at spille en større rolle. Man kan bestemt ikke udelukke et egentligt omkostningsmæssigt gennembrud for fx solceller før 2050. Denne omstilling kræver en national strategi og vil bl.a. skulle finansieres via PSO-midlerne (PSO står for Public Service Obligation og er en afgift, der betales per kWh og betaler i dag bl.a. tilskuddet til vindmøllestrømmen). En sådan omlægning vil betyde, at det bliver dyrere at bruge kul, men til gengæld bliver det rentabelt at investere i vind, affaldsforbrænding, biogasanlæg mm. For at kunne håndtere så store mængder af vedvarende energi i systemet, er to ting af helt afgørende betydning. For det første skal vi have et elnet (supergrid), der kan forbinde Nord- og Sydeuropa. Produktion fra solceller i syd vil kunne afhjælpe det store elforbrug i dagtimerne i nord, mens overskydende vindmøllestrøm produceret i nord vil kunne sælges til syd om natten, hvor solcellerne ikke producerer. For det andet skal vi have spredt det hjemlige elforbrug ud over flere af døgnets timer. Med intelligent el installeret i de fleste hjem, vil man kunne programmere vaskemaskiner til at vaske og frysere til at køle, når elprisen er lav (dvs. når produktionen overstiger forbruget som fx om natten). Og når vi for alvor får introduceret elbiler ind i systemet, vil de kunne lade op om natten til en lav pris og på den måde fungere som lagring for vindmøllestrømmen. I dagtimerne vil man kunne plugge sin elbil i stikket på arbejdspladsen og sælge den strøm, man ikke selv skal bruge samme dag, tilbage til nettet til en høj pris. Elbiler bliver altså afgørende for at kunne håndtere de store mængder vedvarende energi. Afgiftsfritagelsen af elbiler frem til 2015 er det første vigtigt skridt. Derudover bliver vedtagelsen af europæiske standarder samt opgraderingen af el-infrastrukturen afgørende.

Det vil også blive nødvendigt at udarbejde en national varmeplan, der vurderer, hvilke områder, der skal kobles på fjernvarmesystemet, og hvilke områder der skal forsynes af andre kilder som jord- og solvarme. Et tilskud til varmepumper skal få folk til at skifte olie- og gasfyret ud uden for den kollektive forsyning, og kommunerne skal have hjælp til omstillingen i fjernevarmesektoren, bl.a. ved at nuværende barrierer fjernes.

Energibesparelser: 40 % af CO2-udledningerne i Danmark stammer fra vores bygninger. Det bliver derfor helt afgørende at få omstillet byggesektoren til at tænke i CO2 reducerende baner, så den danske boligmasse i fremtiden vil bestå af mere bæredygtigt byggeri. SF forslår en ordning hvor boligejere kan bestille et klima/energitjek af boligen. Er boligen klimatilpasset og energieffektiv, finansieres klimatjekket af en statslig pulje. Bygninger der med fordel kan tilpasses og energieffektiviseres kan søge ESCO-lån og lægge udgiften til klimatjek ind i samme finansieringsmodel.

Derudover skal byggereglementet strammes så det bliver lovpligtigt at bygge og renovere energieffektivt – der er bebudet stramninger, men de kan med fordel rykkes 5 år frem. Fra 2020 bliver det EU-krav, at alt nybyggeri skal være tæt på energineutralt, så hvis Danmark kan komme på forkant med udviklingen ved at stille lignende krav tidligere, vil vi have store eksportmuligheder på dette område.

Trafikplanlægning: Byer som Århus, Odense og København er kendt for deres mange cyklister. Men som cyklist i myldretiden mærker man, at der stadig er plads til forbedringer. Skal vi få flere mennesker til at skifte bilerne ud med cyklerne, må det gøres endnu mere attraktivt at cykle. Der findes mange forskellige tiltag for at forbedre vilkårene for cyklisterne; cykelpumper langs cykelstierne, som man med succes har indført i Odense, grønne bølger for cyklister, kampagner og højhastighedscykelstier. Hvor der er meget trængsel af cyklister, kan dele af vejbanerne inddrages til udvidelse af cykelstierne. Derudover skal dækningen med kollektiv transport fastholdes. Stationsnærhed spiller en afgørende rolle for at få folk til at skifte til kollektiv transport. Det betyder, at hospitaler, indkøbsmuligheder og arbejdspladser bør placeres så tæt på stationer som muligt. Prisen på kollektiv transport skal reduceres, så den kan konkurrere med individuel biltransport, samtidig med at den skal gøres mere attraktiv og komfortabel. I de større byer kan dette finansieres ved en betalingsring og indenfor en kortere årrække af roadpricing.

Der spildes i dag store ressourcer på trængselsproblemer. Alene i Hovedstadsområdet mister vi, hvad der svarer til 35.000 helårsstillinger på grund af trængsel. Bedre trafikplanlægning i byerne vil dermed gavne samfundsøkonomien.

Miljø- og sundhed: Byerne skal have forbedret miljøet og sundheden i bred forstand. Først og fremmest skal de miljø- og sundhedsskadelige elementer i byen minimeres, og der skal skabes bedre forudsætninger for udfoldelse og motion. Dels skal dette løses ved at sikre færre og renere biler i byen, dels skal byen indrettes til at være attraktiv at færdes i til fods og på cykel. I de større byer vil miljøzoner, der stiller krav til køretøjernes udledninger, være med til at forbedre luftforureningen markant (fx krav om lukkede partikelfiltre på varebiler og lastbiler, katalysatorkrav til personbiler samt SCR-katalysatorer på lastbiler). Derudover skal byen inspirere til fysisk aktivitet via grønne stier, parker og grønne omveje. Byens institutioner kan med fordel tænkes ind i det omkringliggende byrum. Kan man fx åbne tagarealer eller legepladser for offentligheden i de timer, hvor institutionen normalt har lukket? Kan man bruge uudnyttede arealer til at skabe rekreative områder? Disse ting bør tænkes ind i enhver kommunes bypolitiske strategi. Byer med renere luft og incitamenter til motion og bevægelse vil også bringe sundhedsudgifterne ned.

Derudover skal der i bygninger og byrum bruges miljøvenlige materialer som minimerer miljøbelastningen både lokalt og de steder, materialerne produceres. I dag kan kommunerne ikke stille miljømæssige krav til materialer ved nybyggeri, men kun krav ud fra arkitektoniske og æstetiske betragtninger . Planlovens § 15 bør derfor udvides til at give kommunerne beføjelser til at stille krav til miljøvenlige materialer i nyt byggeri, samt ved udbygning af eksisterende bygninger i et givent område.

Bynatur: Det er vigtigt at have grønne områder tæt på og i byerne. De bidrager til livskvaliteten og biodiversiteten i en by. Vi vil derfor foreslå et pointsystem, som indebærer, at hvis man pga. et byggeri i byen fjerner grønne områder og biodiversitet, skal der kompenseres på anden vis, både via grønne facader, tage og omkringliggende miljø eller ved at opkøbe og beskytte grønne områder andre steder i byen.

Træer fungerer som lokal klimatilpasning: temperaturen vil lokalt blive sænket med op til 6 grader under trækronernes skygge og de kan fungere som udvendig solafskærmning for bygninger, så behovet for mekanisk energikrævende køling mindskes. De binder ligeledes en mængde CO2 i deres levetid og endelig har træer i byen en høj rekreativ og social værdi. Træer vil endvidere øge et områdes herlighedsværdig og være med til at gøre det attraktivt at bo og investere i. Kommunerne opfordres til at kortlægge de områder og veje, der med fordel kan tilplantes, og samtidigt etablere en ’træplantningsplan’ der finansieres ved midler fra fonde, erhverv, kompenserende grønne områder m.v. New York har en håndfast målsætning om at nå en million træer. Danske byer kan med fordel fastsætte lignende målsætninger, fx ”Titusind Træer”.

Vand og klimatilpasning: Klimatilpasning og vandhåndtering er en brændende platform for byerne. Mere og voldsommere nedbør giver problemer med oversvømmelser og overløb fra kloakker.  Danmark er stadig førende på vand- og miljøteknologiområdet, men vi skal til at handle nu for at blive i front. Ved at lave en ambitiøs handlingsplan for klimatilpasning vil Danmark kunne bibeholde denne position samt bidrage med løsninger og viden, der uundgåeligt vil blive efterspurgt på verdensplan i takt med, at klimaforandringerne slår igennem. OECD vurderer, at investeringer i vandinfrastruktur i 2030 vil være fem gange større end for elektricitet, så dette er et vigtigt område for Danmark, hvis vi skal skabe fremtidens grønne arbejdspladser og opdyrke nye, holdbare eksportområder.

Vandområdet kræver nytænkning, hvis vi skal løse fremtidige problemer både med hensyn til nedbør, overfladevand, grundvand og havvand. De eksisterende kloaksystemer er ikke dimensioneret til at modtage de stigende mængder nedbør. Et kloaksystem er meget dyrt at bygge om, og derfor skal nedbøren forsøges afledt på anden vis.

En måde er at forsinke regnvandets vej til kloakken ved at grave bassiner og kanaler rundt om i byen på specielt lave og udsatte steder. Disse områder med regnvandsbassiner kan, ud over funktionen som vandmængdeforsinker, fungere som nye rekreative områder. Byer og kommuner kan ofte med fordel studere historiske kort og fortegnelser over rørlagte åer og opfyldte vådområder med henblik på retablering og opfyldning med overskudsvand fra nedbør og tagrender.

Klimaforandringerne medfører også flere solskinstimer. Det har den konsekvens at byer og bygninger vil blive ophedet i højere grad end i dag. Der bør derfor tænkes i løsninger som kan sænke temperaturen lokalt i byerne fx vha. grønne tage og træplantning. Grønne tage må indbygges som et reelt alternativ i byggereglementet og energirammen for et byggeri. Grønne tage begrænser temperaturudsving og fordamper regnvand, der ellers ville belaste kloakkerne.

Sundhed og luftforurening: I de danske byer er udfordringen især at mindske de 3500 dødsfald, 100.000 astmatilfælde og 2 millioner sygedage, der ifølge Folkesundhedsrapporten i dag opstår på grund af luftforureningen.  Ligeledes er trafikkens støjniveau en sundhedstrussel, da det udgør et stressmoment for beboere langs tæt befærdede veje.

Der er en tendens til, at livsstilssygdomme trives overlegent i storbyer, bl.a. fordi vi lever mere usundt og stressende end på landet. Det stigende antal hjerte-karsygdomme og diabetes lægger pres på livskvalitet og produktiviteten i byerne samtidig med, at de offentlige budgetter må holde for når det gælder behandling mv. Sundhedstilstanden har derfor stor betydning for både det sociale, miljøet og økonomien i en by. Kommunerne skal have mulighed for at vedtage regler, der minimerer sundhedsbelastningen i byerne – fx ved at stille mere vidtgående krav end EU’s normer for luftkvaliteten. Sådan er det desværre ikke endnu. Ikke på grund af EU, men fordi regeringen lovgiver som om EU’s krav er maksimumkrav. De store byer har fået tilladelse til at etablere miljøzoner med krav til køretøjers udstødning – men kommunerne må ikke stille skærpede krav uden regeringens velsignelse. Den frihed skal kommunerne have tilbage.

Økonomisk bæredygtige byer: Byerne er vækstcentre i en globaliseret økonomi. OECD udarbejdede i 2009 en rapport for Hovedstadsområdet, der påpegede, at 75 % af de nye arbejdspladser skabt i Danmark de seneste 10 år er skabt i dette område. Hver gang vores største byområde skaber 100 arbejdspladser, følger der 20 arbejdspladser med andre steder i landet. Skal byerne gøres økonomisk bæredygtige, må de rustes til det globale kapløb om at tiltrække videnstunge virksomheder, der kan sikre arbejdspladser og innovation til byerne. Vi skal altså gøre byer så attraktive som muligt at leve og arbejde i samt sikre, at det ikke kun er hovedstadsområdet, der bliver udviklet.  Byerne skal kunne klare væksten, kunne tiltrække højtuddannet arbejdskraft og på samme tid rumme bolig og erhvervsmuligheder for folk med mellem- og lavindkomster, der spiller en afgørende rolle for at få byerne til at fungere.

Fremtidens by skal med andre ord være grøn, sund, attraktiv, funktionel, idérig, demokratisk og levende. Udvikler vi de danske byer til at være gennemgående bæredygtige, kan Danmark gå forrest i kampen for løse en række af de udfordringer vores samfund står overfor i dag.  Diskussionen om bypolitik og bæredygtige byer er kun lige begyndt, jeg ser frem til at udvikle den og diskutere videre med de mange dygtige spillere, vi har på området.