2021-01-28

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Af Tine Pars

Ilisimatusarfik

Femogtyve år efter sin undfangelse som Grønlands universitet har Ilisimatusarfik udviklet sig fra et nyudklækket akademisk mødested til en ung, men vibrerende institution som er i fuld gang med at investere i sin egen fremtid. Grundlæggelsen af Grønlands eget universitet har sikret en forskningsbaseret samling af viden i og om Grønland, som gør det muligt at bevare stadig viksende viden i landet, fremme udviklingen af professionelle færdigheder i befolkningen og sikre at en betragtelig mængde højtuddannede borgere bliver boende i landet.

Da 21 studerende i 2009 afsluttede deres uddannelse med enten en bachelor eller master-grad fra universitetet, var det den største kandidatårgang i Ilisimatusarfiks historie. Dermed nåede det totale antal kandidater med bachelorgrad siden universitetet blev grundlagt for femogtyve år siden op på 115, mens antallet af master-grader nåede 50.

Ilisimatusarfik blev oprindelig grundlagt som en Inuit institution i 1984, med professor Robert Petersen som sin første leder. Siden da har tingene udviklet sig hastigt, så at universitetet nu tilbyder fem bachelorprogrammer, tre videregående læreruddannelser, fire master-programmer, to diplomkurser og adskillige andre programmer som endnu er på udviklingsstadiet.

Ilisimatusarfik finansieret næsten udelukkende gennem selvstyre-administrationen, med en bevilling på 110 mio. DKR. på nationalbudgettet. Fondsstøtte, administrationstilskud og renteindtægter udgør 15-18 mio. DKR. årligt.

Ny universitetslov.

Begrundelsen for den nye universitetslov i november 2007 var dels en politisk forpligtelse til at udvikle videregående handels-, social-, journalist- og sundhedsuddannelser til forskningsbaserede programmer, dels et ønske om at knytte udviklingen af læreruddannelsen til Ilisimatusarfik.

Hensigten var at skabe et kraftværk af højere uddannelse, forskning og vidensspredning, som kunne være med til at gøre Grønland til en central og respekteret international deltager i Arktis-forskningen, tiltrække anerkendte forskere og studerende udefra og derved fremme opmærksomheden på Grønland, som det udtrykkes i den nye universitetslovgivning. Loven pegede på oprettelsen af en ny organisation, bestående af en bestyrelse med flertal hentet uden for institutionen, konkurrencemæssigt rekrutteret ledelse og oprettelsen af akademiske og institutionelle råd. Institut- og fakultetsledere vil fremtidig blive rekrutteret konkurrencemæssigt, modsat hidtidig praksis, hvor stillingerne blev internt besat medlemmer af den eksisterende stab.

Undervisning og forskning er sikret af de 75 fasttilknyttede lærere og godt og vel 40 gæstelærere, som beskæftiges ved universitetet. I læreruddannelsen arbejder yderligere 45 med en grunduddannelsesreform (en national videregående uddannelses-højskole, som skal forberede studerende til højere uddannelser), skole- og børnehavereformer, og udgivelses- og trykkeri-virksomhed, arbejdsopgaver som også er lagt hen til det nye universitet.

Der er nu ni uddannelses-linjer samlet under Ilisimatusarfik, nemlig de professionelt orienterede bachelor-programmer: Læreruddannelse, socialrådgiveruddannelse, sygeplejeuddannelse og journalistuddannelse, tillige med de klassiske forløb: Kultur og samfundshistorie; sprog, litteratur og medier; administration; teologi; og mastergrads-studier ved det pædagogiske institut.

Ilimmarfik

Det nyligt omstrukturerede universitet, bortset fra læreruddannelsen, sygeplejeuddannelsen og det pædagogiske institut, flyttede ind i nye bygninger ved siden af Grønlands Institut for Naturressourcer den 1. januar 2008. Både stab og studenter har nu glæden af større lokaler og arealer og nyere udstyr, mens biblioteket har fået nye, større og smukkere omgivelser med plads til udvidede samlinger. Større konferencer, møder og kurser er nu mulige, flere studerende kan samles på samme sted – ideelle forhold for bedre studieomgivelser.

Udfordringer for Ilisimatusarfik

En forestilling om de udfordringer, universitetet står over for, træder frem hvis man ser på det gennemsnitlige årlige kandidattal siden 1996. De 50 kandidater med mastergrad siden dengang svarer til 3,8 studerende pr. år, mens de 115 bachelorkandidater svarer til 8,8 studerende pr. år, om end dette tal ikke medtager erhvervsrettede bachelor-kurser som læreruddannelse, journalistik , sygepleje og socialarbejde.

Disse tal bevidner, at et har været vanskeligt for universitetet at holde på de studerende udover bachelorniveauet. En sandsynlig grund hertil er at der i Grønland er stor efterspørgsel efter en lokal og uddannet arbejdsstyrke, så at det har været let for bachelor-kandidaterne at få beskæftigelse. Der er brug for en ny strategi hvorved universitetet tilbyder yderligere muligheder for at gå videre efter bachelor-niveauet.

For et lille universitet med få ansatte er det nødvendigt t etablere kurser som dækker et bredt spektrum men også respekterer behovet for specialisering. Administrations-fakultetet tilbyder nu et Master of Science-program (cand.scient.adm.) med fokus på administrativ jura, sociologi, økonomi og politisk. Ud fra forskellige hensyn, bl. a. den nye selvstyre-administrations behov for specielle indsigter og færdigheder, overvejes videregående kurser i økonomi og jura, også på , også på deltid.

En af de større udfordringer som stammer fra inddragelsen af erhvervsrettede bachelor-uddannelser i universitetssystemet er hvordan de gøres forskningsbaserede. For eksempel: Hvor omfattende bør forskningsbaseringen være? Hvad er praktisk forskning? Hvor meget koster forskningsbaseringen, og hvor kommer ressourcerne fra? Nogle kurser er allerede vel undervejs og har været i gang med at planlægge deres forskning i lang tid, mens andre lige netop har klaret at holde hovedet oven vande, til dels på grund af mangel på undervisere. Imidlertid er det for universitetet en spændende integrationsperiode, som forhåbentlig vil forbedre den akademiske kvalitet og skabe bestandig mere kompetente journalister, sygeplejersker, lærere og socialarbejdere.

En skole som leverer hvad der kræves af den er af største betydning for, hvad der skal komme ud af den fremtidige uddannelse, og derfor er læreruddannelsen og reformer gennemført af uddannelsesinstituttet forbundet med det landsdækkende mellemskolealder-system blevet henført til universitetets jurisdiktion. Hensigten er at styrke ambition og samarbejde hos Atuarfitsialak, kendt som ”den gode skole”, som har været gennem en reformperiode nu i næsten ti år.

Takket være politisk opmærksomhed og gennemførelsen af først hjemmestyre og så selvstyre er det grønlandske sprog blevet styrket på alle fronter, ikke mindst på den politiske arena. Sproget som en vigtig markør af identitet er stadig et emne, som diskuteres ivrigt blandt befolkningen, især i forhold til opnåede og forventede resultater opnået af uddannelsessystemet. Det overvejende flertal af kurser kræver at deltagerne forstår, taler og skriver dansk. På grund af grønlandsk’s status som førstesprog i mellemskolen, tillige med det stigende antal uddannede lærere som bruger grønlandsk, forlader imidlertid mange unge skolen uden at have opnået det nødvendige niveau i dansk. Dette ville ikke have været et problem for 25 år siden på grund af den tidligere samfundsmæssige struktur. Imidlertid er det et meget vigtigt spørgsmål i dag på et tidspunkt, da samfund, livsbetingelser og forventninger til selvstyre og uafhængighed er større.

Der er ingen sprogkrav på Ilisimatusarfik, men det er en positiv politisk og social udvikling at mennesker i dag opmuntres til at tære flere sprog. Mange studerende i det sidste år af mellemskolen vælger i dag at søge kostskoler i Danmark for at forbedre deres dansk. Det er en væsentlig udvikling, som udspringer af et vidt udbredt ønske om større autonomi i Grønland.

Samarbejde med erhvervslivet

Ilisimatusarfiks kurser har været baseret på humaniora og samfundsvidenskab fra begyndelsen. I takt med stigende kompetence i virksomhedssektoren rejser der sig nye forventninger om efteruddannelseskurser tilpasset de beskæftigede i sektoren.

Som et resultat heraf har Ilisimatusarfik i samarbejde med Aalborg Universitet påbegyndt et fase 2 diplomkursus (HD) med kursusstart september 2009. To specialer vil være tilgængelige: Organisation og management, og Regnskab og finansmanagement. Fase 2 diplomet er det senest oprettede på Ilisimatusarfik, som både erhvervssektoren og universitetet har store forventninger til. Det store antal ansøgninger til efterårssemestret varsler vel for begge specialer.

Forøget samarbejde med erhvervslivet er et vigtigt mål for Ilisimatusarfik. En strategi er under udvikling til den ende, så universitetet sammen med andre uddannelsesinstitutioner kan øge sisit bidrag til udviklingen af erhverv og handel i samfundet, som har brug for innovation og kreativ styrke. Ilisimatusarfik kan også tage initiativer og reagere i forhold til erhvervslivet og dets samspil med samfundet i almindelighed.

Internationalisering

At sikre internationalt samvirke og et niveau af forskning og undervisning på højde med andre internationale institutioner er en udfordring som universitetet må arbejde mere intensivt med for at få anerkendt og udviklet sin betydning internationalt. Universitetet venter, at udpegningen af en international koordinator vil muliggøre øget udveksling af studerende og undervisere med andre internationale universiteter.

Gennem arbejdet med at opnå status som Erasmus Universitet håber universitetet at gøre det lettere at øge udvekslingen af dets egne studerende og undervisere med fremmede universiteter, og intenst arbejde finder allerede sted for at skabe konkrete samarbejdsaftaler med universiteter i USA og Canada.

Ilisimatusarfik har haft etablerede og nære relationer med flere danske universiteter i lang tid gennem formelle aftaler. Det næste trin er at etablere lignende relationer med fjerne universiteter. Flere er undervejs. De oprindelige befolkningers forhold, klima- og miljøforandringer i Arktis er alle internationale fokusområder, som gør samarbejde med forskellige partnere i Grønland meget nyttig, en kendsgerning, som påvirker Ilisimatusarfik på mange felter.

Universitetet er medlem af PhD samarbejdet IPSSAS (International PhD School for the Studies of Arctic Societies) som omfatter universiteter fra Grønland, Danmark, Canada, Alaska, Frankrig og Skotland. Samvirket omfatter en PhD uddannelse, som organiserer årlige seminars for studerende og forskere i de deltagende lande. Særskilte samarbejdsområder omfatter tidligere og nuværende kultur-, sprog- og samfundsforhold (Arktis/Inuit). Universiteterne skiftes til at organisere seminarer, og Ilisimatusarfik er under forberedelse til værtskabet for 2011, hvor temaet ”tilpasningsevne” er blevet foreslået.

Deltagelse i nordisk samarbejde

Ilisimatusarfik er repræsenteret i flere nordiske initiativer til fremme af uddannelse og forskning, deriblandt Nordplus, Nordlys og Nordliks, som sørger for netværksaktiviteter og muligheder for udveksling med andre nordiske kolleger og studerende, en aktivitet som ikke blot bør fortsætte, men bør videreudvikles.

Repræsentation i bestyrelsen for NordForsk giver Ilisimatusarfik gode muligheder for at få inspiration og deltage i udviklingen af nordisk forskningssamarbejde. Ikke blot sætter Grønlands aktive deltagelse i NordForsks samarbejdende bestræbelse på at udvikle den nordiske region som et førsteklasses forskningscenter fuldt konkurrencedygtigt med større internationale forskningsenheder et godt eksempel, det kunne også opmuntre andre arktiske forskningsgrupper til at gøre ligeså.

De studerende

Grønlands ungdom har aldrig før haft så mange uddannelsesmuligheder hjemme og i udlandet, men samtidig har der aldrig før været stillet så mange krav til den enkelte. Samtidig med, at fordelagtig uddannelsesstøtte betyder at de studerende i Grønland – til forskal fra mange andre lande – kan forlade uddannelsessystemet næsten fuldstændigt gældfri, er det et problem at for mange ikke gennemfører deres højere uddannelse. Nogle af de årsager, som angives for dette problem, omfatter manglende akademisk modenhed, personlige problemer eller mangel på faglig kompetence. Mangel på familietradition for uddannelse kan også spille en afgørende rolle i denne sammenhæng, og i forbindelse hermed har støtte og forventninger hjemmefra meget stor betydning. En del dropout-forebyggende initiativer har hjulpet til en vis begrænsning af problemet, omfattende mere akademisk vejledning, psykologhjælp og rekruttering af ”plejemødre” til studenterkollegier.

Medens højere uddannelsesinstitutioner vil fortsætte med at stille krav til deres studerende, stiller de studerende selv også krav til både deres kurser og deres undervisere, ligesom de har en forventning om, at deres uddannelse er på niveau med lignende uddannelser udenlands.

Nogle af Ilisimatusarfiks større udfordringer er interne. Et stort antal af institutionens nuværende ansatte nærmer sig pensionsalderen, hvilket gør en rekrutteringsstrategi nødvendig, hvis både kontinuitet og fornyelse skal sikres.

Samvirke med de bevilgende myndigheder er nødvendig for at leve op til ikke blot nutidige fornødenheder men også for at sikre stigende internationalisering, fornyelse, samvirke med erhvervslivet, og forventninger og forhåbninger til både uddannelse og forskning.

Et andet vigtigt værktøj i udviklingen af forskning er at øge deltagelsen i og ansøgningen om forskningsprojekter i samarbejde med andre. Med etableringen af Klimacentret, som sikrer Ilisimatusarfik en lærestol til dækning af det socialvidenskabelige aspekt af forskningen, er der gode muligheder for forskningsmæssig vækst.

Ilisimatusarfik er nu på vej ind i en periode hvor visioner og strategier nødvendigvis må udvikles. Med henblik herpå vil universitetet i løbet af 2010 præsentere både en vision og en strategi som er formuleret med deltagelse af bestyrelsen, medarbejderne, de studerende, og kunderne.

Den nye universitetslov har defineret de grundlæggende fornødenheder: Forøget internationalisering og forankring i forskning, synergi, samvirke og udvikling. På sit seneste bestyrelsesmøde opstillede bestyrelsen et udkast til vision for fortsat diskussion af processen som følger:

Med sin forskning og forskellige uddannelser er Grønlands Universitet et førende og voksende universitet i den arktiske region.

·Ilisimatusarfik udvikler og drager omsorg for forskning og uddannelse på internationalt niveau.
·Ilisimatusarfik er internationalt ledende inden for sin forskning og sine uddannelsesområder: Grønland og andre Inuit samfund, sprog, kultur, sundhed og historie
·Ilisimatusarfik sikrer et ligeligt samspil mellem forskning, udvikling og uddannelse
·Ilisimatusarfik udvikler vedvarende sin forskning, vidensformidling og uddannelse i aktivt samvirke med det grønlandske samfund og bidrager til vedvarende udvikling både i Arktis og globalt
·Ilisimatusarfik fremmer samvirke gennem rådgivning og vidensoverførsel til både samfund og erhvervsliv, omfattende både civilsamfundet i Grønland og det internationale forskningssamfund, under beskyttelse af sin forskning og metodefrihed
·Ilisimatusarfik fortsætter med at forbedre sin position som et arktisk og internationalt orienteret universitet uden at svigte sine forpligtelser til det grønlandske samfund

    Mod til at have visionen

    Det er min pligt som rektor at sikre den fortsatte udvikling af uddannelse og forskning som udgår fra universitetet. Imidlertid kan universitetet ikke stille sig tilfreds med blot at opfylde sine lovpligtige funktioner. Det må have ambitioner og må vokse og producere resultater som vinder anerkendelse både nationalt og internationalt. Det er en ambition som kræver villighed til forandring og en samvirkende kultur hvori alle kan deltage.