2021-01-28

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Af Erling Olsen, tidl. universitetsrektor, minister, dr. polit, medl. af University of the Arctic’s styrelse

I 1996 etablerede politikere i de otte lande, som grænser optil det arktiske område – Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA – det Arktiske Råd og sammenkaldte en konference af parlamentarikere for at drøfte virkningerne af den forventede klimaforandring.

Samtidig blev en konference for forskere og teknikere sammenkaldt af GRID (Global Research Information Database) Arendal i samarbejde med det norske Fridtjof Nansen institut og den amerikansk-skandinaviske institution Scandinavian Seminar College (SSC).

GRID Arendal er statistisk hovedkvarter for United Nations Environmental Program (UNEP) og tillige dets center for arktisk forskning. Dets formand, Leif E. Christoffersen, var dengang tillige formand for SSC, som publicerede konferencens dokumenter i bogen Arctic Development and Environmental Challenges- Information needs for decision-making and international cooperation, udgivet af Davor Vidas fra Fridtjof Nansen Instituttet, Erling Olsens Forlag, København 1997.

Disse konferencer gjorde tre ting klart: For det første, at klimaforandringerne åbnede nye muligheder for Arktis, og samtidig nye risici. For det andet, at for at gribe de nye muligheder og begrænse de nye risici havde Arktis behov for en oplyst befolkning og en målrettet investering i forskning. For det tredje, at intet enkelt universitet i det arktiske område kunne levere det nødvendige.

Der var naturligvis gode universiteter i området. Men deres antal af studerende var gennemgående så begrænset, at de kun kunne præstere et begrænset antal kursustilbud. Følgelig måtte studerende fra Arktis ofte rejse sydpå for at få en mere omfattende højere uddannelse. Og sydpå giftede de sig måske eller fandt et godt arbejde, og mange forblev sydpå.

Det Arktiske Råds ledende embedsmænd (SAO) undfangede imidlertid den ide at skabe et netværk af arktiske universiteter, et såkaldt “Universitet Uden Mure”, kaldet University of the Arctic (UArctic) som skulle gøre hvad intet enkelt arktisk universitet kunne: Det skulle i det polnære område levere en arktisk relevant 4-årig højere uddannelsesgrad, kalder “Bachelor of Circumpolar Studies (BCS), som kunne forberede de studerende til en aktiv fremtid i det arktiske område.

Et mobilitetsprogram skulle sørge for rejse- og opholdslegater, som gjorde det muligt for studerende at tage f.eks. et af BCS-kurserne i Alaska, et andet i Rovaniemi, Finland, et tredje i Yakutsk, Rusland, et fjerde i Tromsø, Norge. Der skulle ligeledes være et mobilitetsprogram for udveksling af lærere og forskere mellem medlemsuniversiteterne.

SAO anmodede den fremragende britiske Arktis-ekspert professor Bill Heal om at lede en ekspertgruppe i en undersøgelse og udvikling af netværk-ideen. I oktober 1997 foreslog Heal-gruppen, at SAO bad “Circumpolar Universities Association” og den siddende repræsentant for det Arktiske Råd om at gennemføre et “feasibility study”, en undersøgelse af mulighederne for virkeliggørelse, af et circumpolært universitetsnetværk.

SAO fulgte opfordringen, og resultaterne af undersøgelsen blev fremlagt på et møde i det Arktiske Råd, hvor ministre fra de otte deltagende lande anbefalede oprettelsen af et midlertidigt råd af universiteter, som ønskede at tilslutte sig netværket.

Det midlertidige råd påbegyndte sin planlægning i december 1998. Blandt dets medlemmer var Scandinavian Seminars Olav Hesjedal. Det mest af planlægningen blev udført af frivillige, men en del af arbejdet blev finansieret af tilskud fra Nordisk Ministerråd og det danske udenrigsministerium. Det var også en stor hjælp, at den finske regering fra januar1999 finansierede et sekretariat ved Laplands Universitet i Rovaniemi, betitlet UArctic’s circumpolære koordinationskontor, med Outi Snellman som dynamisk leder.

Det midlertidige råds første opgave var at udvikle strukturen for den fireårige Bachelor-uddannelse. Den skulle fastlægge indholdet af de kurser, som hver BCS-studerende skulle gennemføre, og sikre at mindst én af UArctic’s medlemsinstitutioner altid var rede til at levere et krævet kursus i den krævede kvalitet.

Det midlertidige råds opgave nr. to var at finde ud af, hvilke kurser kunne tilbydes som fjernstudium, og at skabe en passende balance mellem fjernstudier og klasseundervisning. Canadiske og russiske erfaringer pegede på, at fjernstudier kunne være ret kedelige og mindre motiverende, med mindre de blev fulgt op af klasseundervisning. Det var også motiverende for studerende fra én del af det arktiske rum at modtage klasseundervisning sammen med studerende fra andre dele af området.

Det midlertidige råds tredje opgave var at sikre, at UArctic bliver et supplement og ikke en konkurrent i forhold til medlemsinstitutionerne. Dette sikredes ved at kræve, at BCS-diplomer udfærdiges af den studerendes hjemlige institution efter at UArctic’s registreringskontor har leveret oplysningerne om hvor og hvornår de pågældende kurser er gennemført.

Det midlertidige råds opgave nr. fire var at minimere behovet for ekstern finansiering af UArctic. Dette blev gjort ved kun at bede medlemsinstitutionerne om levering af kurser, som de under alle omstændigheder ville tilbyde deres egne studerende. Dette betyder, at alle BCS-kurser finansieres som led i medlemsinstitutionernes generelle program. Derved opnås, at finansiering fra offentlige og private fonde kun er nødvendige til at dække UArctic’s administrative udgifter.

Dette gjorde det også klart for medlemsinstitutionerne, at de ikke behøver at allokere egne ressourcer til UArctic. Hvis de bruger nogle af deres egne ressourcer ved at tilbyde et BCS-kursus, behøver de kun at gøre det fordi de ønsker at tilbyde det til deres egne studerende. Hvad mere er: Selv om en af UArctic’s medlemsinstitutioner kun tilbyder ét BCS-kursus, vil det være muligt for dens studerende at tage en fuldstændig BCS-grad ved at deltage i andre BCS-kurser hos andre medlemmer af UArctic. Og til de kurser, som den selv tilbyder, vil den også kunne tiltrække studerende fra andre UArctic-medlemmer.

Det midlertidige råds femte opgave var at skabe en styringsstruktur for UArctic.

Og endelig var Det midlertidige råds sjette opgave at påpege, hvad UArctic eventuelt ville kunne tilbyde udover BCS-programmet, heriblandt et Åbent Universitets-program som kunne gøre det muligt for Arktis-beboere at opdatere og videreudvikle deres færdigheder ved at tage enkelte kurser, en mulighed for Field Studies for kandidater, og et Ph.d.- netværk.

Det midlertidige råd arbejdede med sådan en entusiasme og effektivitet, at en formel præsentation og åbning af UArctic kunne finde sted i juni 2001 ved en ceremoni i Rovaniemi, Finland. Det midlertidige råd afsluttede sin virksomhed, og et permanent råd etableredes med repræsentanter for UArctic’s daværende 33 medlemsinstitutioner. UArctic fik også en bestyrelse.

December 2008 havde UArctic 116 medlemsinstitutioner, hvoraf 83 var højere læreanstalter og 33 andre organisationer, herunder forskningsinstitutter, folkelige organisationer og andre nordiske aktører, som var interesserede i den videregående uddannelses sag i Arktis. Deres geografiske fordeling var som angivet i nedenstående tabel:

CAN DK/GR FIN ICE NOR RUS SWE UK USA TOTAL
Medlemmer 30 4 10 5 17 33 6 1 10 116

Medlemsinstitutionernes forskelligartethed afspejles i deres antal af studerende, varierende fra små nordligt beliggende videregående uddannelsessteder til store forskningsuniversiteter. Den største gruppe (47%) har mindre end 3.000 studerende i alt, 31% har mellem 3.000 og 10.000, mens de resterende 22% har 10.000 og opefter. Medlemmernes geografiske tilstedeværelse i det høje Nord illustreres også ved, at 41 af institutionerne er beliggende på eller nord for Arktis’ grænse som defineret af The Arctic Development Report. Tilsammen har UArctic’s medlemmer over 700.000 studerende og 50.000 akademiske ansatte.

bcs-program

BCS-programmet består af et indledende kursus, seks kernekurser samt adskillige avancerede specialkurser, alle beskrevet på UArctic’s hjemmeside www.uarctic.org . Første semesters kurser introducerer de studerende til landskabet, befolkningen og vigtige problemområder i den arktiske region. Med udgangspunkt i en undersøgelse af geografien og de biologiske og fysiske systemer i de nærarktiske og arktiske områder, henvender studiet sig til de oprindelige og de nuværende folkeslag i regionen. Den arktiske verdens historie behandles i en bred gennemgang for at opnå et grundlag i de begivenheder og udviklingsforløb, som har skabt regionens nuværende egenskaber. Anden del af kurset giver overblik over nogle af de særlige spørgsmål, som gør sig stærkt gældende i regionen i dag, herunder klimaforandringer samt økonomisk, politisk og social udvikling. Dette kursus sigter i sidste instans på at stimulere interessen for det polnære område.

Derpå følger seks semestre med kernekurser om “Land og omgivelser”, “Folk og kulturer”, og “Aktuelle hovedspørgsmål” i Arktis.

I løbet af det ottende semester kan den studerende vælge et af for tiden tretten såkaldte “videregående specialer”:

Oprindelig offentlig administration

Arktisk miljøteknologi

Arktisk ledelse

Arktiske perspektiver på norsk kunst og kunsthåndværk

Polnære økosystemer, anvendelse og styring af ressourcer

International projektstyring

Styring af lokal og regional udvikling

Natur, liv og kultur i arktisk Norge

Landforurening i de nordlige landområder

Nordens folk og miljø

Nordskandinavisk politik og samfund

Nordisk turisme

Polar oceanografi og meteorologi.

I 2007 var UArctic vel etableret, og nye muligheder viste sig. Følgelig begyndte dets bestyrelse at udvikle en ny strategisk plan for perioden 2008-2013.

Den nye plan sigtede på at bygge omfattende videregående studier op oven på BCS. Den fremhævede tematiske netværk med henblik på fremme af circumpolært samvirke om uddannelse, skabelse af undervisning og viden, og praktisk anvendelse heraf. Planen gjorde tilpasning til klimaforandringer og synet på Arktis som en energiressource til centrale anliggender og ønskede at hjælpe beslutningstagere med at finde løsninger på de mest påtrængende spørgsmål i det arktiske område.

Derfor oprettede UArctic i december 2008 et institut for anvendt circumpolar planlægning og ideudvikling i et samvirke mellem Dartmouth College, University of Alaska Fairbanks og Urbana University. Instituttet har hjemsted på Dicky Center, Dartmouth College, New Hampshire, USA.

De mest påtrængende problemer for det yderste Nord er den teknologiske udvikling, globaliseringen og klimaforandringerne. Tilsammen gør de os alle til andelshavere i Arktis, med nye muligheder at tage op, nye risici at minimere og nye ansvar at leve op til.

I en redegørelse, som vil blive publiceret i Heidelberg Journal of International Law, har jeg opstillet nedenstående oversigt over de nye muligheder, nye risici og nye ansvar i den arktiske region og omtalt hvordan de alle blev gjort til genstand for studier på UArtic.

Tabel 1.  Effekten af teknologisk udvikling

Teknologisk

udvikling

Udvidede eller nye

muligheder

Forøgede eller nye

risici

Forøgede eller nye

ansvarsområder

Telekommunikation

(Tekster, lyd og

billeder)

Omgående nyheder

fra hele verden

Adgang til andre

kulturer

Telemedicin

Telekonferencer

Fjernstudier

Fjernarbejde

Svagere lokal

forpligtethed

Tab af dele af egen

kultur

Svagere traditionel

sundhedspraktik

Tab af dele af

selvstyre

Svagere kontakt med

medstuderende

Svagere kontakt

med kolleger

Bevidsthed om traditional kultur

Respekt for

subsidiaritet

Kombinationer med

klasseundervisning Efteruddannelse med kolleger

Internet All-round adgang til

information

E-ledelse

E-handel

Netbanking

Tab af aktiv viden

Delvist tab af

selvstyre

Tab af arbejdspladser

Tab af traditionelle

institutioner

Arktisk relevant

grunduddannelse

Respekt for

subsidiaritet

Arbejdsmarkeds- og

socialpolitikker

Computerstyring af

produktion og distribution

Nye markeder for små productions- og

distributions-  virksomheder

Tab af arbejdspladser

Tabel 2. Effekter af globalisering.

Globalisering Forbedrede eller nye

muligheder

Øgede eller nye risici Øgede eller nye

ansvarsområder

Mindre problemer

på grund af afstand

Nye udenlandske

markeder

Mere konkurrence

hjemme

Udvikling af nye

komparative

fordele

Liberalisering af

bevægeligheden af

varer og tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft

Tabel 3. Effekter af klimaforandring.

Klimaforandring Forbedrede eller nye muligheder Forøgede eller nye

risici

Forøgede eller nye ansvarsområder
Permafrost

optøning

Se nedenfor Oversvømmelser, kysterosion og          skader på infrastruktur CO2  reduction,

alternativ energi-

produktion og

omfattende miljø-

politikker

Havisen tyndere  og senere og i opbrud tidligere Circumpolar

søtrafik

Vanskeligere  jagt-,

fiskeri- og transport-

muligheder i en kortere

vinter

Åbning af

adgang til naturressourcer

Adgang til olie, mineraler og kostbare metaller Rovdrift på naturressourcer;

produktion og distribution overtaget af udlændinge

Licenser kun til

vedvarende

produktion.

Lokalbefolkningens

deltagelse i projekter

Her vil det formodentlig være tilstrækkeligt at nævne nogle eksempler på fornøden opmærksomhed over for de forøgede eller nye ansvarsområder.

Re.: Opmærksomhed på traditionel kultur: Bachelor of Circumpolar Studies’ (BCS) obligatoriske kurser: Folk og kulturer i den polnære verden I og II

Re: Respekt for subsidiaritetshensyn: BCS’ udvidede kursus med vægt på arktisk ledelse, tilbudt af Laplands universitet.

Re.: Kombination med klasseundervisning: 82 % af BCS-studerende blev undervist i klasseværelser, og 18 % online.

Re.: Opgradering med kolleger: UArctic’s Åben Undervisning-system.

Re.: Arbejdsmarkeds- og socialpolitik: Tematisk netværk om socialarbejde tilbudt af Bodø University College, Norge, i samarbejde med Pomar Universitet, Archangelsk, Rusland, Kem-Tomio Universitet for Anvendt Videnskab, Finland, University of Regina, Canada, og Finmark Universitet, Norge

Re.: Udvikling  af Nye Sammenlignende Fremskridt: Tematisk netværk om arktisk ingeniørvidenskab og forskning tilbudt af Luleå Universitet, Sverige, i samarbejde med University of Alaska Anchorage.

Re.: CO2 reduktion, alternativ energiproduktion og overordnede miljøpolitikker: Disse emner er kerneelementer i UArctic’s Strategiske Plan 2008-2013 sigtende på øget socio-økonomisk udbytte for Nordområdet, med udvidelsesmulighed til globale fordele, med fokus på

a. Opbygning af menneskelig kapacitet i Nordområdet, kulturelt relevant uddannelse og

undervisning med henblik på levedygtigt vedvarende samfundsopbygning,

b. Tilpasning til klimaforandringen, udfordringer for menneskelige samfund og for naturen

c. Nordområdet som en energi-region: økonomiske, kulturelle, miljømæssige og tekniske

muligheder, krav og påvirkinger.

Re.: Tilladelser kun til bæredygtig produktion: Borealis konferencen 2007: Opbygning af evnen til at opretholde bæredygtig produktion i det polnære Nord, arrangeret af Finmark University College, Norge, UArctic og Norway Housing Bank.

Re.: Lokalbefolkningernes deltagelse i projekter: Tematisk netværk om lokalsamfunds medvirken i og medansvar for styringen af naturressourcer, tilbudt af Sami University College, Norge, i samarbejde med andre lokalt baserede institutioner, som er medlemmer af UArctic.

Forhåbentlig har disse eksempler kunnet pege på, at i den opgave at tage de forbedrede og de nye muligheder op, og at leve op til det forøgede og nye ansvar i og for Arktis, er University of the Arctic et såre velkomment redskab.