2021-10-24

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Et af de videnskabelige paradokser er knyttet til efterprøvning af videnskabelige udsagn. Et videnskabeligt udsagn er et udsagn om ikke-konstante egenskaber ved et emne, der identificeres ved konstante kendetegn. Et (natur)videnskabeligt udsagn (teori) betegnes reproducerbar og universel, hvis det beskriver ændringerne i ethvert – fortidigt, nutidigt og fremtidigt – eksempel på emner med de identificerende kendetegn. En påstand om, at et udsagn er reproducerbart og universelt, bliver efterprøvet og be- eller afkræftet af observationer af de beskrevne egenskaber eller af observerbare konsekvenser af udsagnet. Paradokset er, at en begrænset mængde data behandles som en nødvendig og tilstrækkelig forudsætning for påstanden om, at udsagnet beskriver vilkårlige eksempler på det pågældende emne. Hvordan kan observationer af et lille udvalg af eksempler på emnet berettige påstande om alle fremtidige observationer af eksempler på emnet?

De tre anerkendte ‘løsninger’ på paradokset er (a) en sprogligt begrundet afvisning af behovet for efterprøvning, b) den deduktive betragtningsmåde og c) den induktive betragtningsmåde. Nedenfor anføres meget kort begrundelser for afvisning af alle tre ‘løsninger’, og i forlængelse heraf beskrives et alternativ, der er en forudsætning for modellen af videnskabelig udvikling.

a) Sprogligt begrundet afvisning af efterprøvning.70)
Wittgensteins analyser af dagligsproget har bl.a. affødt undersøgelser af videnskabelig efterprøvning. I Danmark har bl.a. Zinkernagel fremført, at videnskabelige udsagn ikke kan efterprøves, og at en efterprøvning er unødvendig. Kærnen i Zinkernagels argumentation er, at sprog og virkelighed er gensidigt afhængige. Den gensidige afhængighed indebærer, at sproglige beskrivelser ikke er uafhængige ‘billeder’ af virkeligheden, der kan konfronteres med emnet og enten be- eller afkræftes. Beskrivelser er rigtige, fordi de respekterer vilkårene for sprogbrug, og udsagn, der respekterer vilkårene for sprogbrug er i overensstemmelse med virkeligheden.

Zinkernagel fremstiller efterprøvning af videnskabelige udsagn som udtryk for, at sproget opfattes som verbale eller matematiske ‘billeder’ af virkeligheden og viser, at denne opfattelse af sproget fører til selvmodsigelser. Zinkernagels fremstilling respekterer imidlertid ikke vilkårene for sprogbrug. Mennesker kan bl.a. observere, at noget er eller ikke er tilstede. Det indebærer som påpeget af Hartnack,71) at mennesker ikke kan observere eller fremsætte udsagn om andet end det, som de kan genkende. Sproget er derfor ikke ‘billeder’ af virkeligheden, men betegnelser for de forskellige emner og egenskaber, som et menneske kan genkende. Observationer i denne forstand er ikke anledning til selvmodsigelser.

b) Deduktive og induktive betragtningsmåder.72)
Kærnen i den deduktive betragtningsmåde.34) er, at teorier er abstrakte udsagn om en given emnekategori. Teorierne er forudsætningsvis formuleret som udsagn, der beskriver ethvert eksempel på den pågældende kategori af emner, og den kan derfor ikke bekræftes direkte. Forskningsopgaven består i at søge at afkræfte teorien ved at efterprøve forskellige og ‘krævende’ konsekvenser af teorien. Teorien afkræftes, hvis (væsentlige) observerbare konsekvenser af teorien er i strid med observationer.

Den deduktive betragtningsmåde kan kun benyttes, hvis den ‘ny teori’ udvider eller præciserer en allerede bekræftet teori. Den bekræftede teori angiver en gyldig og relevant måde at beskrive emnekategorien på, og denne angivelse er nødvendig for at udlede konkrete og specifikke observerbare konsekvenser af den ‘ny teori’. Virkeligheden foreligger ikke som et sæt af kendsgerninger, som alle (kvalificerede) forskere differentierer og identificerer på samme måde. Forskellige forskere kan udlede forskellige observerbare konsekvenser af abstrakte udsagn om en hidtil uudforsket emnekategori. Det er forudsætningen for den induktive betragtnings-måde.

Ifølge den induktive betragtningsmåde33) er det umuligt at skabe overensstemmelse mellem teori og (nye) erfaringer, hvis de teoretiske begrebers betydning er fastlagt én gang for alle. Begrebernes betydning skal fastlægges ‘nedefra’ i simple hypoteser, hvor begreberne opnår betydning gennem de observationer, der be- eller afkræfter hypoteserne. Forskningsopgaven består derfor i at udlede universelle udsagn af observationer vedrørende simple hypoteser.

Løsningen på induktionsopgaven er induktive principper for at kombinere forskellige observationer vedrørende samme hypotese til en bekræftelse af det generelle udsagn. Induktionen for-udsætter et uafhængigt kriterium for afgrænsning af de observationer, der vedrører samme hypotese. Kriteriet er nødvendigt for at udelukke, at forskeren bortsorterer afvigende observationer for at opnå et ønsket resultat. Kriteriet kan ikke formuleres som et induktivt princip, da det ny princip også kræver et afgrænsningskriterium, og det kan heller ikke formuleres på teoretisk grundlag, da det ville være i strid med den induktive betragtningsmåde. Uden et kriterium for afgrænsning af observationer vedrørende samme hypotese vil fejlagtige induktioner ikke korrigeres, men tværtimod forstærkes. Det er udgangspunktet for den deduktive betragtningsmåde.

c) Informationsmæssig lukning. 73)
Alternativet til såvel den deduktive som den induktive betragtningsmåde består i at be- eller afkræfte hypoteser om en direkte observerbar emnekategori og derefter specificere og efter-prøve de betingelser for hypoteserne, der udelukker afvigelser fra hypoteserne. En udtømmende beskrivelse af de mulige ændringer i emnets egenskaber betegnes bl.a. en variations- eller informationsmæssigt lukket beskrivelse. Hvis hypoteserne repræsenterer enhver mulig ændring og dermed opfylder kravet om informationsmæssig lukning, er det også udelukket at observere afvigelser fra hypoteserne, og hypoteserne udgør universelle påstande.

Tegnet på informationsmæssig lukning er, at ingen af de angivne egenskaber kan ændres uden at mindst en anden egenskaber også ændres. Når ingen af de beskrevne egenskaber kan ændres isoleret, så er alle egenskaber (direkte eller indirekte) gensidigt afhængige og også kun afhængige af hinanden. De konstante kendetegn, der identificerer emnekategorien, er betingelserne for sammenhængene mellem de ikke-konstante egenskaber. Beskrivelsen af sammenhængene mellem egenskaberne bekræftes som informationsmæssig lukket ved at vise, at såvel udvidelser som indskrænkninger af betingelser fører til ikke-reproducerbare beskrivelser. På den måde efterprøves de identificerende kendetegn som nødvendige og tilstrækkelige betingelser for det reproducerbare ændringsmønster.

Den udtømmende angivelse af mønstret af sammenhængende egenskaber er tegn på informationsmæssig lukning, og de nødvendige og tilstrækkelige betingelser for reproduktion af ændringsmønstret er de identificerende kendetegn ved den kategori af emner, som hypoteserne (teorien) beskriver. Den informationsmæssige lukning udelukker, at eksempler på den pågældende emnekategori kan ændres på andre måder end beskrevet af hypoteserne, og de er derfor universelle påstande. Disse påstande kan og kan også kun udvides gennem en trinvis præcisering og abstraktion af de identificerende kendetegn og en hertil svarende ny afgrænsning af de ikke-konstante egenskaber.

Henvisninger:
34) Popper KR: The Logic of Scientific Discovery, Harper and Rowe NY., 2. edt. 1965.
70) Jansen TB: Note om Zinkernagels videnskabsteori, i Danvirk – Et tankeeksperiment, op. cit. 3.
71) Hartnack J: Mennesket og Sproget, Berlingske Leksikon Kbh. 1971, p. 64-80.
72) Jansen TB: Modeller for teorikonstruktion, ikke offentliggjort materiale, 1974, p. 114 – 123.
73) Jansen TB: Udviklingsteori, ikke offentliggjort materiale, 2002, p. 278-280.