2021-10-24

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Hvis forskere oplever ringe politisk forståelse af og interesse for betingelserne for forskernes vilkår, så er det et selvforskyldt problem. Systematisk forskning i betingelser for forskning, videnskabelige gennembrud og samarbejde med erhvervslivet er meget begrænset. Tilløb til forskning i forskning (bl.a. under betegnelsen R2 eller research-on-research) 4) i 1960-erne og ’70erne er først genoptaget i de sidste år, når bortses fra en lille lægevidenskabelig forskningsenhed, der undersøger lægevidenskabelige doktordisputatser.5) Den første vandmiljøplan, der var kostbar, men nærmest virkningsløs, affødte således ikke en R2 -analyse, og det er de stærke følelser frem for forskning-i-forskning, der præger debatten om cost-benefit beregninger af miljøinvesteringer.

Den foreliggende viden om betingelserne for videnskabelig udvikling og udnyttelse af viden-skabelige resultater er fortrinsvis negativ i den forstand, at herskende opfattelser afkræftes. Det er derfor ikke uden grund, at en engelsk ‘encyclopedie of ignorance’ fra 1970erne inde-holdt et kapitel om videnskabelige gennembrud. I følge forfatteren var de videnskabelige ar-gumenter af sekundær betydning for et gennembrud i forhold til en visualiserbar model af den ny forklaring. Harleys brug af pumpen som model af hjertet og Einsteins brug af lynnedslag foran og bag et hurtigkørende tog til illustration af relativitet er velkendte eksempler på visuel-le modeller.

a)En målrettet styrkelse af danske universiteters forskning og kandidatproduktion er grundla-get for dansk velstand og velfærd i en globaliseret videnøkonomi.

Der er blevet sagt og skrevet meget om den globale videnøkonomi i de sidste par år. Truslen mod dansk erhvervsliv synliggøres i fjernsynet af en grafisk virksomhed, der køber program-mel i Indien, og af en entreprenør, der bestiller tilslibning af klinker i Kina. Regeringen har nedsat råd og udvalg, der skal udarbejde planer for forbedring af dansk konkurrenceevne. Fællesnævneren for mange forslag er videnskabelig oprustning: Dansk velstand og velfærd i en global videnøkonomi skal sikres af videnskabelig forskning.

Globaliseringen er en følgevirkning af faldende transport- og transmissionsomkostninger. Når omkostningerne falder, vokser det marked, som en virksomhed kan betjene med uændrede priser. Over de sidste par hundrede år er transportteknologien blevet fornyet og omkostnin-gerne markant reduceret med godt 50 års mellemrum. Det har affødt ‘globaliseringsbølger’ på de dominerende produktionsområder.6)

Den aktuelle globalisering repræsenterer ikke en ny historisk udvikling. I 1870erne blev landbrugsproduktionen globaliseret, og efter 2. Verdenskrig blev industriproduktionen globaliseret. Nu står serviceproduktionen for tur. Både tidligere og i dag skyldes globaliseringen fornyelser af transport- og transmissionsteknologi. Økonomisk og socialt måles afstande ikke i km; de måles i omkostninger: Tid, penge og energi. Fald i transport- og transmissionsomkostninger udvider virksomhedernes markeder eller målgruppe, byerne vokser i omkreds, nationerne eks-panderer osv.

For godt 100 år siden fik det amerikanske og russiske storlandbrug adgang til det europæiske marked ved at udnytte ‘de ny’ jernbaner og dampskibe. Den landbrugsmæssige globalisering dengang havde netop de følgevirkninger som den forestående serviceglobalisering tillægges. Den aktuelle globaliseringsdebat er på den måde ét af mange eksempler på behovet for større historisk indsigt – uanset kanon’er.

Amerikansk og russisk korneksport til Europa skabte en krise for det europæiske kornproduce-rende landbrug, der har præget erhvervet lige siden. I Danmark erkendte nogle ‘ledere på sidelinien’ de ny krav og tog initiativ til andelsbevægelsen og andelsmejerier, herunder mælke-centrifugen, som L.C. Nielsen udviklede ‘på bestilling’.

Industriproduktionen blev på tilsvarende måde globaliseret efter 2. Verdenskrig. Japan – og efterfølgende de såkaldte ’små drager’ – blev fremstillet som trusler mod europæisk og amerikansk velstand og velfærd. Nu har Kina overtaget rollen som ‘den store trussel’ – den fremtidige økonomiske verdensmagt.

Danmark udnyttede globaliseringen af landbruget fra 1870erne til at skabe en landbrugseksport niche, og globaliseringen fra 1950erne blev udnyttet til at opbygge en niche for industri-eksport. Det var erhvervsledere, der erkendte og forstod omstillingskravene, og som udnytte-de egne kompetencer til at opfylde en udenlandsk målgruppes behov.

Historien gentager sig, men sjældent på samme måde. 1880ernes andelsbevægelse skal ikke genopfindes i 2010. Det man kan lære af historien er, at omstilling og succes skabes af indsigtsfulde erhvervsledere, der kender egne kompetencer og målgruppens behov og på det grundlag skaber et gennembrud for en ny produktion og afsætning, jf. også nedenfor under andet delmål.

Erhvervslivets fremtidige konkurrenceevne afhænger i det mindste af to forskellige forhold. Det ene er globaliseringen. Historisk set er globaliseringen ikke nødvendigvis en trussel. Det spørgsmål, som globaliseringen rejser, er: Hvordan kan udviklingen i fx Indien eller Kina true dansk økonomi, og hvordan kunne denne udvikling styrke dansk økonomi? Det andet forhold er udviklingen i Danmark. Det danske samfund udvikles i alle tilfælde over de kommende årtier. Uanset globalisering er der grund til at spørge om: Hvad skal danskerne leve af om 20 eller 30 år i et fuldt integreret EU, som muligvis omfatter Tyrkiet? Når alt kommer til alt, er det muligvis den ‘nære’ globalisering i EU, der stiller erhvervslivet over for de største omstillingskrav.

Produkter med lille videnindhold er altid truede af transportforbedringer. De vil være de første, der afvikles, når transportomkostningerne falder. Det velkendte eksempel er tekstilindustrien – i Danmark og i mange andre lande. Dansk beklædningsindustri beskæftigede godt 50.000 mennesker fra 2. Verdenskrig og frem til 1971.I løbet af 1970erne faldt beskæftigelsen til godt halvdelen.7) Det ufaglærte arbejde blev flyttet længere og længere ‘østpå’, efterhånden som timelønningerne voksede i de hidtidige producentlande. Det væsentlige her er, at dansk tekstilbranches omsætning er vokset stærkt siden 1970erne. Et typisk eksempel er Best Seller, der har skabt en milliardomsætning ved at designe og markedsføre mærketøj, der produceres på det til enhver tid billigeste sted. Tekstilbranchen har således kunnet udnytte globaliseringen til at skabe en eksportniche for mærketøj, der er såvel konkurrencedygtig som lønsom.

Tekstilbranchen kan formentlig efterlignes af nogle brancher og ikke af andre. Fx er udviklingen i landbruget stagneret siden 1980erne,8) muligvis på grund af EU’s landbrugsordninger. Afvikling af EU’s landbrugsbeskyttelse som led i globale landbrugsaftaler kan true eksporten af dansk svinekød. Det skyldes, at svinekødet er en bulkvare af relativ lav kvalitet, fordi det nedfryses for hurtigt. Afviklingen af landbrugsbeskyttelsen kunne til gengæld igangsætte den omstilling og fornyelse, der ikke har været nødvendig hidtil.

Den ‘egentlige’ globale trussel består i, at lande med lavt omkostningsniveau overtager videntunge produkter og ydelser, fx komplekse programmeringsopgaver. Den kritiske betingelse for outsourcing af komplekse opgaver er ikke lønninger og omkostninger i Asien; den kritiske betingelse er evnen til at formulere produktionsopgaven entydigt. Det har i praksis vist sig meget vanskeligt at formulere bl.a. komplekse produktionsopgaver tilstrækkeligt entydigt til at sikre en tilfredsstillende ydelse, jf. fx det meget mangelfulde Amanda-program til AF. Så længe danske virksomheder ikke er i stand til at outsource opgaver til danske leverandører, udgør de billige tilbud fra Asien ingen reel trussel.

Reducerede transport- og transmissionsomkostninger øger den tværnationale konkurrence og dermed kravet om specialisering og effektivisering. Det er også kravet til dansk erhvervsliv over de næste 20-30 år. Outsourcing af alle hjælpefunktioner er én mulighed for øget specialisering og effektivisering. En anden mulighed er bedre tilrettelæggelse og gennemførelse af kontrakter. Det betragtes i dag nærmest som en selvfølge, at store entrepriseopgaver bliver 5-15% dyrere end aftalt, at store institutioner overskrider driftsbudgetterne, at udviklings- og produktionsprojekter er meget forsinkede osv.

Usikkerheden om entreprisekontrakter i almindelighed og udlicitering og outsourcing i særde-leshed kan ikke begrænses af flere eller bedre kurser eller større bøder; usikkerheden kan kun ophæves af ny teknologi for entydig opgaveformulering og nye aftaleformer, der ansvarliggør medarbejderne ‘på gulvet’. Den skærpede tværnationale konkurrence skaber en interesse for disse forbedringer. Over det næste tiår eller mere kan virksomhedernes evne til at indgå tilfredsstillende entreprise- eller outsourcing-aftaler – med lokale eller asiatiske leverandører – derfor forbedres løbende, så flere og flere virksomheder udnytter disse muligheder.

Hvis eller når ‘alt’ kan outsources, er fremstillingen af disse produkter eller ydelser ikke længe-re økonomisk attraktivt, fordi videnindholdet er lavt. Værditilvæksten skabes i stedet ved at knytte de ‘billige’ dele sammen til en kompleks ydelse, der opfylder individuelle behov og der-med udgør en ydelse med stort videnindhold. Det er denne udvikling frem for omkostningsni-veauet i bl.a. Kina, der stiller dansk erhvervsliv over for krav om fornyelse og omstilling.

Produktion af komplekse og videntunge ydelser, der består af billige dele produceret overalt i verden, og som afsættes tværnationalt kan beskrives på mange måder, bl.a. som en global videnøkonomi. Den samme beskrivelse ville også dække danske tekstilvirksomheder som Best Seller i dag. Global videnøkonomi i denne forstand har således eksisteret i en snes år uden at true dansk økonomi.

Globalisering er et andet ord for øget tværnational konkurrence som følge af faldende trans-port- og transmissionsomkostninger. Ny teknologi har reduceret omkostningerne markant med c. 50 års mellemrum over de sidste par hundrede år. Dansk erhvervsliv har udnyttet denne udvikling – både tidligere og i de senere år – til at skabe eksportnicher, og globaliseringen i denne forstand udgør ikke en trussel for dansk erhvervsliv. Kravet om specialisering og effek-tivisering over de næste 20-30 år opfyldes til gengæld ikke ved at gøre det hidtidige lidt bedre. Meget store selskaber kan udnytte skalaøkonomiske fordele til at bevare konkurrenceevnen. De fleste danske virksomheder er relativt små, og de kan kun bevare konkurrenceevnen på de ‘nære’ markeder i EU ved at samarbejde med andre virksomheder om komplekse ydelser.9)

b) Effektiv universitetsledelse skaber sikkerhed for, at danske universiteter opfylder erhvervslivets og hele samfundets behov for udvikling af produkter og processer med stort videnindhold – bygger broen fra forskning til faktura.

I midten af 1970erne undersøgte en MIT-forskergruppe Silicon Valey og Route 128 for at finde forklaringer på, hvordan højteknologiske centre opstår.10) Undersøgelsens hovedresultater omfatter bl.a.:

  • Organiseret forskning-og-udvikling (fra forskning til faktura, FoU) fulgte efter væksten i industriel økonomi i både USA og Japan.
  • Forskning og produktudvikling er en del af samfundets kulturelle aktiviteter på linie med ballet og elitesport.
  • Virksomhedernes forsknings- og udviklingsafdelinger er nødvendige for at deltage i og forstå den videnskabelige debat og for at forbedre eksisterende produkter.
  • Kommercielle succes’er skabes af risikovillig ledelse, der forener markedskendskab og teknisk indsigt.
  • På enkelte universiteter som MIT hersker en normforventning om, at en studerende demonstrerer sine evner ved at starte et kommercielt projekt.

Alle nye produkter er behæftede med flere eller færre ‘børnesygdomme’. Forudsat produktet opnår et gennembrud, vil afsætningen skabe den learning-by-doing indlæring, der overvinder ‘børnesygdommene’ og sikrer løbende forbedringer af produktet. I følge én opgørelse er det kun c. 2% af de markedsførte nye produkter, der opnår et gennembrud og bliver en økonomisk succes.11) Markedsgennembrud er med andre ord meget usikkert, og der er ingen forskning, der ophæver denne usikkerhed. Derimod kan forsknings- og udviklingsafdelinger understøtte læringskurven, når et nyt produkt har opnået et markedsgennembrud, og på den måde styrke virksomhedens markedsposition.

I overensstemmelse med MIT-undersøgelsen viste en mindre dansk undersøgelse fra 1974 af de 25 mest forskningsintensive virksomheder dengang, at forsknings- og udviklingsafdelinger sjældent eller aldrig afprøvede nye ideer, men understøttede eksisterende produkter.12) Den specialiserede, forskningsintensive virksomheds problemer opstår, når virksomheden befinder sig på den sidste del af læringskurven for produktforbedringer. På dette stadie vokser omkostningerne ved at forbedre produktet yderligere, mens brugernes udbytte af yderligere forbedringer falder. Virksomheden er nødt til at forbedre produkterne, selv om forbedringerne er mindre og mindre lønsomme, fordi den ikke besidder kompetencer til at opnå en tilsvarende position på andre markeder. Det store videnindhold er i dette tilfælde ingen garanti for konkurrenceevne og lønsomhed.

Helt nye produkter eller processer kan true etablerede virksomheders eller branchers overlevelse. Fx har dansk plastindustri gennemløbet tre fornyelsesbølger. De ny produktionsproces-ser er begge gange blevet indført af iværksættere uden for branchen, mens de etablerede virksomheder enten er lukket eller overtaget af de ny producenter.13) Et andet eksempel er introduktionen af kuglepenne i 1950erne.14) I første omgang søgte fyldepennebranchen at opret-holde markedsandele ved at sænke priserne. Det lykkedes ikke trods drastiske prisreduktioner. Derimod opnåede fyldepenneproducenterne ny, lønsom vækst, da de omdefinerede fyldepenne fra skriveredskaber til statussymboler og producerede meget dyre fyldepenne. Både dette og plastindustri eksemplet viser, at ledernes evne og vilje til at erkende omstillingskrav er den kritiske betingelse for konkurrenceevne og lønsomhed.

Der foreligger meget omfattende dokumentation for, at opfindelser og grundlæggende produktfornyelser følger livscykler (logistisk vækst, s-formede læringskurver), at fornyelserne på forskellige områder er knyttet sammen i én overordnet, tværnational livscykel, at de vestlige samfund har gennemløbet fire c. 55 år lange livscykler over de sidste godt 200 år, og at de betydningsfulde politisk-økonomiske kriser og fornyelser finder sted i overgangsfasen fra én cy-klus til den næste.15)

Det meget regelmæssige, tværnationale udviklingsmønster fra 1700-tallet indebærer, at opfin-delser og grundlæggende produktfornyelser ikke udgør en national konkurrenceparameter. Endvidere afhænger et gennembrud for en opfindelse ikke af opfindelsen som sådan; gennem-bruddet afhænger af behovet i samfundet. Fx blev radar og jetmotor opfundet i 1920erne, men først udnyttet under 2. Verdenskrig, da krigen skabte et behov i Storbritannien for radar-varsling af tyske fly og for hurtigere og tungere flyvemaskiner. Mange opfindelser er på den ene side blevet genopfundet flere gange og på den anden siden opfundet flere steder på én gang, da behovet opstod.16)
Vejen fra forskning, eventuelt patent, til faktura er i dag ukendt – hvis den overhovedet eksisterer, jf. at kommercialisering af opfindelser ikke afhænger af opfindelserne som sådanne. Én undersøgelse af flere hundrede ingeniørers og teknikeres teknologiske forecasts opregner følgende typiske mangler:16a)

  • Fejlvurdering af hvordan og hvor meget en ny teknologi anvendes trods korrekt vurdering af den ny teknologis anvendbarhed, fx. blev radioen tillagt stor betydning, men art og omfang fejlvurderet.
  • Både træghed i indledende tilegnelse og efterfølgende forbedringshastighed undervurderes, mens de kommercielle fordele overvurderes, bl.a. som følge af ringe forståelse af befolkningens reaktioner på ny teknologi.
  • Specialiseringen hindrer forståelse af tværfaglig udnyttelse af innovationer inden for ét fagområde.

Undersøgelser af økonomiske prognoser afslører samme mangler, herunder at prognosefejlene vokser proportionalt med tidshorisonten.17) Det skyldes selvfølgelig, at prognosekorrekthed ikke afhænger af teknikkerne; korrektheden afhænger af de valgte forudsætninger, og der fin-des intet videnskabeligt grundlag for valget af forudsætninger.
Erhvervslivets og hele samfundets behov for produkter og processer med stort videnindhold kan og kan også kun opfyldes af erhvervslivets egne ledere. Kommercielle succes’er afhænger ikke af forskernes opfindelser eller produktfornyelser, og hverken forskere eller teknikere er i stand til at forudse kommercielle succes’er.

c) Relevant forskning af høj kvalitet sikres af forskernes konkurrence om bevillinger fra forskningsråd og forskningsfonde.

Regeringen har oprettet Højteknologifonden og Det Strategiske Forskningsråd. Det førstnævn-te skal igangsætte kvalitetsprogrammer, der løser opgaver med højeste relevans inden for det højteknologiske område, idet projekterne skal medfinancieres af erhvervslivet. Det Strategiske Forskningsråd skal initiere programmer, der formuleres, fordi samfundet ønsker problemer med høj relevans løst på den bedste måde, og det opnås ved at skabe konkurrence om mid-lerne.

Det ny fond og det ny råd skal således opfylde to krav:

  1. Udvælge eller initiere programmer vedrørende opgaver eller problemer med højeste relevans.
  2. Sikre den højeste kvalitet gennem konkurrence om forskningsmidler.

c1) Højeste relevans
De to ny forskningsorganer skal opfylde strategiske formål. Det er imidlertid ikke umiddelbart klart, hvordan man formulere strategier for national forskning.

Erhvervslivet har lånt begreberne strategi og taktik fra militæret. Militære organisationer løser primært logistiske opgaver. Generalens strategiske beslutninger består i at udvælge mandskabet X med udrustningen Y, der skal føres til lokaliteten N og være kampklar på tidspunktet T. Det er derefter kompagnichefens opgave at træffe de taktiske beslutninger om, hvordan for-hindringer for at gennemføre strategien overvindes.

Når bortses fra transportbranchen eksisterer virksomheder ikke for at løse logistiske opgaver. De militære strategi- og taktikbegreber skal derfor omdefineres for at kunne udnyttes med fordel i erhvervslivet. Udgangspunktet for den almindeligste omfortolkning er de livscykler eller læringskurver, som enhver velfungerende virksomhed gennemløber. Virksomheden opnår størst vækst og indtjening ved at fastholde og forstærke et igangværende læringsforløb, og strategien formuleres dermed på grundlag af dels det hidtidige læringsforløb, dels konkurrenternes roller.18) Det betyder på den ene side, at en iværksætter, som endnu ikke har opnået et gennembrud, kan formulere en taktik for gennembrud, men ikke en strategi, og på den anden side, at det kun er konkrete organisationer som en virksomhed, der kan handle strategisk.

Overførelse af erhvervslivets strategibegreb til ‘dansk forskning’ forudsætter, at dansk forsk-ning betragtes som ét system, og det vil de færreste formentlig gøre. Alternativet er en præci-sering af strategibegrebet i videnskabelig sammenhæng. ‘Højeste relevans’ er ikke en sådan præcisering. Relevans er et indholdsløst begreb, så længe kriteriet eller målestokken for relevans ikke er angivet, og kriteriet for højeste højteknologiske eller samfundsmæssige relevans kan ikke specificeres videnskabeligt. Det kan illustreres af udviklingen inden for nanoteknologi.

Den mikroskop-teknologi, der har sat forskere i stand til at observere atomer, blev opfundet for 25 år siden, og de to opfindere fik allerede i 1986 nobelpris for deres opfindelse. Det drejer sig i den forstand om en banebrydende fornyelse. Opfinderne fik at vide fra alle sider, at opgaven var uløselig. Da de var ansat på et privat laboratorium (IBM, Rüschlikon, Svejts), behøvede de ikke at søge tilladelse eller bevillinger til at løse den ‘umulige’ opgave. Ingen – heller ik-ke nobelpristagerne – forstod i første omgang opfindelsens betydning, specielt mulighederne for at manipulere atomer, molekyler, gener osv. I et interview i anledning af 25 års jubilæet fremhæver den ene af nobelpristagerne: “Heute ist die Machbarkeit nicht mehr die zentrale Frage. Die zentrale Fragen sind: Wollen wir diese Entwicklung machen, müssen wir sie machen, und können wir es uns leisten – nicht nur aus finanziellen Gründen?” 19)

De to forskere havde næppe opnået støtte fra forskningsråd eller -fonde til et projekt, som alle anså for urealistisk. Nanoteknologien er en uforudset følgevirkning af den ny teknologi, og de negative bivirkninger af nanopartikler, specielt forurening, er først erkendt de seneste år. En strategi for nanoteknologi skal ikke angive nye udviklingsmål; opgaven består i at formulere en rettesnor for behovet for nanoteknologi, hvor behovet afhænger af såvel teknologiens for-dele og mangler som hele samfundets udviklingsmål. Udviklingsstrategien for nanoteknologi udtrykker en værdiforestilling om udnyttelsen af denne teknologi. Grundlaget for formulering af værdiforestillinger er politiske – men ikke nødvendigvis partipolitiske – og ikke videnskabelige kompetencer.

De forskere og erhvervsledere, der er medlemmer af Højteknologifonden og Det Strategiske Forskningsråd, er utvivlsomt blandt de bedst egnede til at vurdere projekter vedrørende opga-ver eller problemer med højeste relevans; det ændrer ikke ved det forhold, at de er sat til at løse en politisk og ikke en faglig-videnskabelig opgave.

c2) Højeste kvalitet
Bevilling af forskningsmidler efter ansøgning er ingen garanti for konkurrence og høj kvalitet – specielt ikke i et lille land, hvor alle, der ‘er noget’, kender alle andre, der ‘er noget’. Det skal ikke opfattes som en påstand om, at medlemmerne af forskningsråd og -fonde er ’sammen-spiste’ eller usaglige. Det er udtryk for, at de, der kender ’spillet’ spiller bedre end de uøvede, forskere med andre evner end at skrive ansøgninger, iværksættere på et nyt område osv. Det ville tværtimod være usagligt, hvis et forskningsråd ikke bevilligede pengene til de mest reali-stiske og velbegrundede projekter.

Universiteterne har især efter 2. Verdenskrig opbygget en række procedurer, der skal foregribe enhver mulighed for usaglige vurderinger og favorisering af ‘venner’. Procedurerne omfatter anonym peer review, citationsindekser, publikationsliste, publikationsværdi (vægtning af artikler efter tidsskriftets anseelse og distribution) osv. De forskellige ‘objektive’ vurderingsformer kan muligvis løse ét problem; til gengæld skaber de et andet. Som anført i indledningen ville Einsteins banebrydende artikler om relativitet aldrig være blevet godkendt af ‘peer reviewers’, og Wittgenstein var aldrig blevet udnævnt til professor af et nutidigt ansættelsesudvalg.1)

De anonyme og standardiserede vurderinger har været genstand for debat i USA og Storbritannien i de seneste år. Debatten har affødt forsøg med offentlige vurderinger af artikler på ‘nettet’, hvor sigtet ikke er godkendelse eller forkastelse, men forslag til korrektioner og for-bedringer.

Reel konkurrence om begrænsede bevillinger forudsætter konkurrencevilkår, dvs. åbent udbud og åben vurdering af tilbud. Det kunne fx ske i form af offentlig licitation af dels programforslag, dels projekter og efterfølgende offentlig fremlæggelse og vurdering af indkomne ansøg-ninger på ‘nettet’. Den offentlige vurdering af ansøgningerne ville inddrage forskningsråd og -fonde i en debat om ansøgningerne og dermed lægge pres på råd og fonde. En sådan be-grænsning af forskningsrådenes og -fondenes indflydelse ville næppe opfylde alle interesser.

Det skal endelig tilføjes, at bevillingssystemet medfører betydelige omkostninger til udarbejdelse og bedømmelse af ansøgninger såvel som finansiel usikkerhed for forskningsinstitutterne.

Sammenfattende gælder, at det ny Højteknologifond og det ny Strategiske Forskningsråd forudsætter strategiske beslutninger, der ikke kan begrundes fagligt-videnskabeligt, og forskerkonkurrence om bevillingerne, der favoriserer det velkendte og velformulerede.

d) Relativt store universiteter i Danmark er grundlaget for universiteternes internationale konkurrenceevne og bidrag til at forbedre det nationale uddannelsesniveau.

Antallet af universiteter, antallet af studerende og det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Danmark er vokset meget siden 1960erne. Væksten har opfyldt såvel arbejdsgivernes efter-spørgsel efter kandidater som de unges efterspørgsel efter højere uddannelse og hertil svaren-de jobs – om end beskæftigelse af nyuddannede akademikere har været vigende i perioder. De planlagte fusioner af universiteter og sektorforskningsinstitutter skal styrke de enkelte univer-siteter uden at øge den samlede kapacitet.

De amerikanske eliteuniversiteter (bl.a. Harvard, Princeton og MIT), der ofte fremstilles som de globalt mest konkurrencedygtige universiteter, er relativt små i forhold til fx Københavns Universitet. De ville formentlig heller ikke kunne bevare deres position som eliteuniversiteter, hvis de voksede væsentligt. Betragtet på den baggrund er det ikke en selvfølge, at fusionerne i Danmark styrker universiteternes internationale position.

I debatten om sammenlægninger bliver omkostningerne ofte forbigået. Opgørelser i 1970erne viste, at andelen af ikke-videnskabeligt personale vokser fra 15-20% af medarbejderne i små forskningsinstitutter med i alt c. 50 medarbejdere til 40-50% i store institutter med 500 eller flere medarbejdere. Det kan også udtrykkes på den måde, at 10 institutter med hver c. 50 medarbejdere beskæftiger 75-150 ikke-viden-skabelige medarbejdere, mens det tilsvarende tal for ét institut med c. 500 medarbejdere er 200-300 personer. I tilgift hertil viste undersø-gelsen, at de store institutter spontant opdeltes i mindre enheder.20)

Både offentlige institutioner og private virksomheder har udnyttet informationsteknologien til øget centralisering og rationalisering. Det er især sket ved at overføre flere og flere medarbej-dere fra selve produktionen til administrative opgaver. Da de administrative processers pro-duktivitet ikke er vokset, vil overførelsen af mere end 50% af arbejdsstyrken til ‘informations-arbejde’ reducere produktionen af ydelser til eksterne brugere. I følge én beregning blev grænset overskredet omkring 1975 i USA og lidt senere i Europa.21) Det er én forklaring på sammenhæng mellem institutstørrelse og ikke-videnskabeligt personale og – mere generelt – på 1980ernes og ’90ernes økonomiske stagnation. Det er måske ikke tilfældigt, at Servan- Schreibers ‘Den Globale Udfordring’ udkom i 1980.

Forskellene mellem store og små institutters ikke-videnskabelige personaleandel kan være lidt større eller lidt mindre i dag end i 1970erne. Det drejer sig i alle tilfælde om en væsentlig sammenhæng for institutter, der oplever økonomiske besparelser. Alternativet til fusioner med ‘bind for øjnene’ er en undersøgelse af fordele og mangler ved de fusioner, der er blevet gen-nemført i de senere år, fx etableringen af Syddansk Universitet.

Når bortses fra ekstraudgifterne og ledelsesmæssige problemer behøver sammenlægninger ik-ke at betyde ret meget. Københavns Universitets fakulteter er således lokaliseret på 4-5 adresser, og hver fungerer som en relativt selvstændig enhed. Samvirket mellem humaniora på Amager og naturvidenskaberne på Nørre Allé er næppe større end samvirket mellem det ene eller andet fakultet og fx Roskilde Universitetscenter.

Flere og flere forskere og studerende udnytter Internet til at etablere kontakter og samarbejde på tværs af institut-, fag- og landegrænser. Et møde kan være nødvendigt for at starte et projekt; derefter kan en stor del af projektarbejdet foregå på ‘nettet’. Det er en udvikling, som bl.a. EU’s forskningsprogrammer understøtter. Fusionsbølge og centraliseret ledelse i den dan-ske universitetsverden kan fremstå som en bagudvendt reform i det større perspektiv.

Indtil 1960erne var universitetsuddannelse forbeholdt en relativt lille andel af en årgang. Siden er andelene med gymnasial, videregående og højere uddannelse – og dermed uddannelsesniveauet i befolkningen som helhed – vokset år for år. Det er et politisk mål, at denne udvikling skal forstærkes, bl.a. ved at de studerende færdiggør studiet hurtigere og på et tidligere alderstrin. Endvidere søges en stagnerende tilgang til de naturvidenskabelige og tekniske ud-dannelser vendt til ny vækst.

Den længere studietid og mindre tilgang til de tekniske fag bliver ofte forklaret som en følge af den offentlige støtte til de studerende (S.U., studielån, kollegieværelser) og uinspirerende un-dervisning i de naturvidenskabelige og tekniske fag i skolerne. En alternativ forklaring er et skift i livsstilen i samfundet som helhed over den sidste snes år. Den voksende velstand har sat en voksende del af befolkningen i stand til at opfylde mange materielle værdier og ført til en vis materiel mæthed. I takt hermed er hidtil lavere prioriterede værdier blevet opprioriteret. De opprioriterede værdier er personlig udvikling, indflydelse på eget livsforløb, åbent livsforløb osv. og kan under ét betegnes kognitive værdier.6)

De kognitive værdiforestillinger afføder en kognitiv livsstil, som i dag er udbredt blandt de 40-årige og yngre. Den kognitive livsstil indebærer bl.a., at mange unge vælger en uddannelse, der skaber eller forventes at skabe muligheder for personlig udvikling. De naturvidenskabelige og tekniske uddannelser opfattes ikke på denne måde, og de studerende opfatter heller ikke hurtig gennemførelse af studiet som et mål. Ændringerne i livsstil stiller nye krav til hele uddannelsessystemet, bl.a. universiteterne. De ny krav opfyldes ikke ved at tilrettelægge studi-erne på samme måde som for 30 år siden, da professorerne studerede. Emnet er uddybet i afsnit 2.3.

De ‘måske egnede’ repræsenterer en anden udfordring til uddannelsessystemet. Når det sam-lede uddannelsesniveau hæves, og arbejdsgiveren er nødt til at stille relativt store kvalifikati-onskrav for at betale en relativt høj løn, så vokser risikoen for en spaltning af befolkningen i ’stærke’ og ’svage’ borgere. Udfordringen består i at dreje udvikling i ny retning, inden spalt-ningen er en realitet og kun vanskeligt overvindes.

De kommende årtiers udfordringer i form af ubureaukratiske forskningsinstitutter, tværfaglige og -nationale netværk, opfyldelse af kognitive værdier og kvalificering af samfundets ’svage’ til at være en rimelig løn værd for mindst én arbejdsgiver indgår ikke i universitetsreformerne.

Henvisninger:
1) Nida-Rümelin J: Wider die Schmalspurs-Wissenschaften, Neue Zürcher Zeitung 28. 12. 2005, Int. Aus., p. 25.
4) West Churchman, C: The Design of Inquiring Systems, Basic Books NY. 1971, p. 263.
5) Læge
6) Jansen, TB: Nutidens krav til fremtidens trafik – et eksempel, Futuriblerne 30 (2002), 1; Marchetti C: Infrastructure for Movements, TFSC 32 (1987), p. 373-393.
7) Jansen, TB, Strandskov J: Valg af fremtid for dansk tekstilindustri, Handelshøjskolen i Herning, 1982, p. 6.
8) Jansen TB: Andelsbevægelsen – model for dansk storhed og forfald, Futuriblerne 32 (2004), 2-5, 9-24.
9) Jansen TB, Theisen, P: Danske fremtider – fremtidens Danmark: Projekt Danvirk, Futuriblerne 33 (2005), 1, 2-24.
10) Hollomond LH: Innovation and Society, i Att lyckas med innovationer, IAV-Meddelande 213, Stockholm 1978.
11) Op. cit 2, p. 29.
12) Jansen TB: Industriens dinosauros-problem, Futuriblerne 4 (1975-76), p. 49-74.
13) Hansen PA, Serin G: Plast, Akademisk Forlag Kbh. 1989.
14) Modis, T: Genetic Re-Engineering of Corporations, TFSC* 56 (1997), p. 107-118.
15) Marchetti C: Society as a Learning System, TFSC 18 (1981), p. 267-282; Jansen TB: Danmark om ti år – ti brikker til et nyt billede, Kroghs Forlag Vejle, 2000.
16) Ogburn WF: Social Change, Delta Book, ny. 1966. 16a) Bright JR.: Improving the Industrial Anticipation of Current Scientific Activity, TFSC 29 (1986), p. 1-12.
17) Ascher W, Overholt WH: Strategic Planning and Forecasting, Wiley NY. 1983, p. 105-106; Jansen TB: Forudsigelser som forsvar mod fornyelse, Futuriblerne 32 (2004), 3-5, 61-62.
18) Modis T: Conquering Uncertainty, McGraw-Hill NY. 1998.
19) Rohner H: Interview i Neue Zürcher Zeitung 09. 08. 2006, Int.Aus. 182, p. 29.
20) Moos R: Kommentar i Nature, 18. 05. 1978, p. 184.
21) Jansen TB: Danmark om ti år, op. cit. 15, p. 73-80.