2021-10-24

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Regeringen har gennemført eller planlagt tre reformer af universiteternes ledelse, organisati-onsform og finansiering. De tre reformer er: 2)

fut-34-3-s5

Hensigterne med de tre reformer er dels at hæve uddannelsesniveauet generelt i Danmark, herunder øge andelen med højere uddannelse, dels at styrke den forskning, der skal sikre fremtidig dansk velstand og velfærd i en globaliseret økonomi, hvor Danmark skal leve af viden afsat på et globalt marked.

Universitetsreformer vedtaget af et flertal i Folketinget er i sig selv legitime, ligesom det er legitimt at ønske eller arbejde for andre reformer. Emnet her er ikke reformerne som sådanne, men relationen mellem reformmål og hensigterne med reformerne. Hensigter eller formål an-giver den ønskede eller tilstræbte fremtidige udvikling og repræsenterer de ‘givne forudsætninger’ for analysen; målene for reformerne er de ændringer i de aktuelle forhold, der kan eller antages at kunne dreje udviklingen i den tilstræbte retning. Det spørgsmål, som analysen af forholdet mellem hensigter og mål skal besvare, er, om målene er nødvendige for, tilstrække-lige til eller helt irrelevante – evt. hindringer – for opfyldelsen af de angivne hensigter.

Den videnskabelige undersøgelsesmetode er tankeeksperimenter (kontrafaktiske implikationer). 3) Et tankeeksperiment består i at antage, at formålet er blevet opfyldt; derefter ‘regnes tilbage’ fra den ønskede tilstand for at specificere kæden af delmål, som trin for trin fører til opfyldelsen af formålet ifølge foreliggende viden (forskning).

En detaljeret og veldokumenteret analyse af de nødvendige og tilstrækkelige delmål for at be-vare og styrke dansk velstand og velfærd over de kommende årtier er et omfattende projekt. Denne fremstilling begrænses til en vurdering af de tre universitetsreformer. Analysen er tilrettelagt på den måde, at reformerne er omformuleret til fire delmål, som på den ene side fører frem til styrkelse af dansk velstand og velfærd og på den anden side opfyldes af universitetsreformerne. Delmålene er således ikke formuleret ved at ‘regne tilbage’ fra formålet. Delmålene er de – mere eller mindre underforståede – begrundelser for, at universitetsreformerne vil bidrage til at styrke dansk velstand og velfærd.

Formål og delmålene er:

Dansk velstand og velfærd er bevaret og styrket i 2030erne og ’40erne.

Forudsætter:

Målrettet styrkelse af danske universiteters forskning og kandidatproduktion som grundlag for dansk velfærd og velstand i en globaliseret økonomi.

Forudsætter:

Effektiv universitetsledelse, der sikrer, at danske universiteter opfylder erhvervslivets og hele samfundets behov for konkurrencedygtige produkter og processer med stort videnindhold.

Forudsætter:

Relevant forskning af høj kvalitet i kraft af forskerkonkurrence om bevillinger fra forskningsråd og -fonde.

Forudsætter:
Relativt store universiteter i Danmark som grundlag for universiteternes internationale konkurrenceevne og bidrag til forbedring af det nationale uddannelsesniveau.

Det skal atter anføres, at vurderingen alene vedrører relationerne mellem universitetsreformer og hensigt eller formål. Da reformerne er helt eller delvist gennemført, er det disse reformer, der er behov for at vurdere. Derfor er delmålene formuleret som begrundelser for reformerne og ikke specificeret gennem ‘tilbageregning’ fra formålet. De her valgte formuleringer er selv-følgelig ikke de eneste mulige.

Reformerne kunne være velegnede til at opfylde andre formål end de angivne, og det meget bredt formulerede formål kunne præciseres på anden måde. Fx fører universitetsreformerne til en styrkelse af Finansministeriets styring af universiteter og sektorforskningsinstitutter gen-nem overførelse af mål- og rammestyring og hertil hørende udviklingskontrakter til Viden-skabsministeriets institutioner. Det er umiddelbart klart, at en sådan ‘hensigt’ på den ene side er politisk legitim, hvis den godkendes af et folketingsflertal, og på den anden side begrunder reformer (mål), som ikke nødvendigvis tjener videnskabelige interesser. Det er ikke i sig selv kritiserbart; en eventuel kritik kunne rettes mod uoverensstemmelse mellem formulerede og faktiske reformformål som en form for politisk manipulation eller repressiv tolerance.

Henvisninger:
2)    Fenchel T, Gregersen F (red): Baggrundsmateriale for Forskningspolitisk Årsmøde 3006, Det Kongelige Danske Videnskabers Selskab, København 2006.
3)    Witt-Hansen J: Filosofi, Gyldendal Kbh. 1988, 231-32; Jansen TB: Projekt Danvirk – Et tankeeksperiment, Futuriblerne 33 (2005), 4, 18-36.