2021-10-24

Futuriblerne

50 år udgivelser om dansk fremtidsforskning

Af Torben Bo Jansen

Udgangspunktet for denne ‘invitation’ er universitetsreformerne. Reformerne er udsprunget af de sidste års debat om globaliseringen, der betragtes som en trussel mod dansk velstand og velfærd. Truslen skal imødegås gennem oprustning af dansk forskning og højere uddannelse, og universitetsreformerne gennemføres for at sikre en sådan oprustning. Reformerne er blevet fremstillet som angreb på universiteternes selvstyre til fordel for eksterne styringskrav som praktiseret i private aktieselskaber.

Kan erhvervslivets ledelses- og organisationsformer styrke universiteterne? Ja og nej. Én begrundelse for at svare ja er, at gode forskere sjældent er gode ledere. Det kan betyde, at man mister en god forsker og får en dårlig leder, når forskeren vælges til leder. ‘Virksomhedsmodellen’, der adskiller ledelse og forskning, undgår dette problem. Det praktiseres bl.a. i forskningsintensive virksomheder som Novo Nordisk. Det er ikke evident, at forskningen hos Novo Nordisk er ringere stillet end forskningen på fx Bohrs Institut.

Svaret er nej, hvis ‘virksomhedsmodellen’ repræsenterer relativt kortsigtede målformuleringer, kommercielle succeskriterier og formalistiske ansættelses- og bevillingsprocedurer. Nutidens forskningsmiljøer er imidlertid allerede præget af disse begrænsninger. Fx var Einstein formentlig blevet pensioneret fra licenskontoret i Zürich, og Wittgenstein var blevet pensioneret som folkeskolelærer i Østrig, hvis de havde skullet opfylde nutidens krav til offentliggørelse af artikler eller professorudnævnelse 1).

Det er let at finde eksempler og anekdoter, taktiske og common sense begrundelser, der støt-ter den ene eller anden vurdering af de aktuelle reformer. Alternativet er en videnskabeligt begrundet besvarelse af spørgsmålet. Spørgsmålet kan besvares på én af to måder. Den ene fremgangsmåde består i at undersøge, om foreliggende forskning understøtter – eller i det mindste ikke taler imod – de igangværende reformer. En sådan vurdering fremgår af første del af denne artikel. Det konkluderes, at reformerne næppe tjener forskningen og den højere uddannelse, men næppe heller er af afgørende betydning for universiteternes udvikling.

Den anden metode består i at reformulere spørgsmålet om de aktuelle behov for universitetsreformer som et videnskabeligt analyseproblem – på samme måde som lægen omformulerer patientens subjektive sygdomsoplevelser til en lægevidenskabelig diagnose. Fx skal ‘Københavns Universitets behov for en ekstern bestyrelse’ omformuleres til et spørgsmål om betingelserne for videnskabelig udvikling. En sådan omformulering er vanskelig, fordi det nødvendige sproglige værktøj mangler, jf. at den lægevidenskabelige diagnosticering bygger på over 100 års erfaringer. Anden del af denne fremstilling indeholder en forenklet videnskabelig analyse af betingelserne for videnskabelig udvikling. Den afsluttes af ’stikord til en anden debat’.

Læseren kan se af henvisningerne, at fremstillingen sammenfatter forfatterens ældre og nyere bøger og artikler.

Henvisninger:
1) Nida-Rümelin J: Wider die Schmalspurs-Wissenschaften, Neue Zürcher Zeitung 28. 12. 2005, Int. Aus., p. 25.